Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. juni 2005.
Alarmcentralen i Storkøbenhavn har som landets eneste ikke fået penge til at købe udstyr, som kan lokalisere alarmopkald fra mobiltelefoner.
Mens redningstjenesterne i resten af landet fra januar 2006 får it, der kan lokalisere ulykker, der er alarmeret med mobiltelefoner, må de 1,2 mio. indbyggere i Storkøbenhavn fortsat leve med risikoen for, at ambulancen bliver forsinket eller måske aldrig finder ulykkesstedet. I København er der nemlig ikke penge til en opgradering af alarmcentralens udstyr, så det kan vise på et digitalt kort, hvor anmelderen ringer fra.
- Hvis vi ikke får det her system og dermed en bedre angivelse af, hvor ulykkerne er sket, kan det komme til at koste liv. Det kan nemlig ske, at vi ikke får sendt de redningskøretøjer, som er tættest på ulykken, og så kan der gå rigtig mange minutter, før vi de når frem til skadestedet. Så kan en person være omkommet eller deres skader kan være blevet voldsomt forværret, siger chefen på alarmcentralen i København, Kim Jakobsen.
Han er træt af, at han ikke får mulighed for at udnytte den ny teknologi til at rede liv.
- I en lang række situationer kan vi spare flere minutter og dermed komme hurtigere ud og hjælpe folk med det nye udstyr. Vi oplever i dag meget store problemer med borgere, der har svært ved at fortælle, hvor de er, når de ringer til os, siger han.
- I vores område har vi hele ni motorveje, og folk ved ofte ikke, om de for eksempel kører på Helsingørmotorvejen eller Hillerødmotorvejen. Uden det her system går der længere tid, før hjælpen når frem, og der er stor sandsynlighed for, at vi tager fejl eller slet ikke finder borgeren, der ringer, siger Kim Jakobsen.
Alarmcentralen i København, som han er chef for, dækker Københavns og Frederiksberg Kommune samt Københavns Amt - et område med 1,2 mio. indbyggere. Kim Jakobsen mener, at netop i sådan en område er det nye udstyr nødvendigt.
- Jeg ser ingen særlig grund til, at netop København skal undvære systemet frem for resten af landet, vi har jo en stor mængde færdselsuheld hver dag, advarer Kim Jakobsen, der mener, at der skal tages nogle beslutninger her og nu, hvis København skal nå at få systemet til januar.
Konsekvensen af, at alarmcentralen ikke kan se hvor folk med mobiltelefoner ringer fra, kan blive ganske alvorlige. I 2003 omkom to personer og fire blev kvæstet ved en tragisk ulykke på motorvejen ved Vejle. Syv ambulancer blev sendt af sted, men de kørte rundt i motorvejssystemet i hele 25 minutter og ledte, inden de fandt ulykkesstedet. Årsagen var, at ulykken blev anmeldt via mobiltelefoner, og hverken anmelderne eller alarmcentralen kunne finde ud af præcis, hvor ulykken var sket.
Ifølge Kim Jakobsen har alarmcentralen i København i lang tid efterlyst det nye system, som resten af landets alarmcentraler får til januar næste år. Men foreløbig er der ikke sket noget, fordi de tyve kommuner, der står bag alarmcentralen i københavnsområdet hidtil ikke har kunnet blive enige med staten om, hvem der skal betale systemet. Staten betaler nemlig driften af alle alarmcentraler i Danmark, undtagen den i Storkøbenhavn, som af historiske årsager drives for kommunale skattekroner.
- Ejerne af alarmcentralen i København (de 20 storkøbenhavnske kommuner, red.) har brugt meget tid på organisatoriske ændringer frem for konkret indhold i alarmcentralens arbejde. Og det gør, at de moderniseringer, der løbende skulle være foretaget herinde, ikke er sket, siger Kim Jakobsen
Efter at Computerworld har gjort Københavns Bygge- og Teknikborgmester Søren Pind (V) opmærksom på problemet, vil han tage sagen op på det næste møde i Bygge- og Teknikudvalget, som afholdes 10. august i år.
- Det kan ikke være rigtigt, at København er det eneste sted i landet, man ikke har et system, der kan lokalisere alarmopkald fra mobiltelefoner. Det skal der findes penge til, lover Søren Pind.
Billedtekst:
Handling Søren Pind lover at finde penge til, at København kan få udstyr, der kan lokalisere alarmopkald fra mobiltelefoner.
Perspektiv side 18-19
