Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. maj 2005.
Regeringens iværksætterfond skærper kravene til kapitalhungrende iværksættere og ligner i stigende grad de private ventureselskaber.
Virksomheder, der søger midler fra regeringens iværksætterfond, Seed Capital, bliver mødt med flere krav i forhold til tidligere. Der skal eksempelvis demonstreres globalt potentiale fra dag et og være en ledelse med erfaring i at etablere virksomheder.
- Vi gør det samme som mange andre ventureselskaber. Vi har de seneste tre år lært, at en række forudsætninger skal være opfyldt relativt hurtigt for, at projekter kan lykkes. Samtidig bliver vi spidsere på, hvilke investeringsområder vi skal gå ind i, siger Ulla Brockenhuus-Schack, administrerende direktør for DTU Innovation.
Sammen med Trine Winterø fra Symbion Capital står hun i spidsen for Seed Capital, der også netop har fået den kommercielt orienterede medstifter af og tidligere administrerende direktør for Columbus IT Partner Lars Andersen med i ledelsen. Iværksætterfonden blev til sidste år ved en fusion af investorerne bag innovationsmiljøerne Symbion og DTU Innovation og fik Vækstfonden med om bord.
- Det er kritisk vigtigt med erfaring og international forståelse. Eksempelvis var O-pen, som netop har fået tilført 43 millioner kroner, ikke kommet i betragtning, hvis de ikke havde fået en ledelseskapacitet som briten Bob Senior som administrerende direktør, siger Ulla Brockenhuus-Schack.
Et par ph.d.-studerende med en algoritme eller iværksættere med en garage og en god ide skal ikke regne med at få penge fra Seed Capital til at videreudvikle deres koncept. De må ud at lede efter en business angel eller kommercielle partnere.
Hvad investeringsområder angår, vil virksomheder inden for eksempelvis computer games-udvikling eller enterprise software sandsynligvis blive fravalgt. Ulla Brockenhuus-Schack påpeger, at på begge områder er der en veludviklet industri, som investerer i udvikling og kan levere klogere penge end iværksætterfonden.
Mens Seed Capital rykker op i fødekæden for kapital, er der stadig innovationsmiljøerne til at tage sig af de små iværksættere. Her har man noteret, at der ikke er synderlig forskel på, hvordan Seed Capital, Vækstfonden eller andre ventureselskaber fungerer.
- Man prioriterer investeringer i selskaber, som er længere fremme i deres udvikling, end de skulle være for to år siden for at få investering. Selskaber bliver skubbet bag af dansen, selv om deres projekt måske ud fra en faglig og langsigtet forretningsmæssig betragtning er strålende. Der er for lidt plads til adventure i venturebranchen. Det betyder, at det finansieringshul, man har konstateret siden 2001, ikke er blevet mindre, selv om alle siger, der er kapital nok, siger Lars Stigel, administrerende direktør i Østjysk Innovation og næstformand for Forskerparkforeningen. Han fortsætter:
- Pengene sidder limet til tegnebogen. Og virksomhederne risikerer at blive fanget i en catch 22, hvor investorerne siger "I kan godt få penge, hvis I kan det og det", og virksomhederne siger, at "det kan vi kun, hvis vi får penge".
Han glæder sig over, at innovationsmiljøernes situation ser fornuftig ud, i og med at der skulle være penge på finansloven frem til 2008, men forholder sig også kritisk til iværksætterfondens manglende risikovilje.
- En iværksætterfond med en markant ny risikoprofil er det ikke blevet. Det er fint, at der er kommet flere penge på venturemarkedet. Men hvis risikoprofilen er ligesom det, vi havde i forvejen, så har vi bare fået en dør mere at gå ind af her.
