Advokaterne ud og kortere vej til ideerne

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. maj 2005.


Det nye center for teleinformation på DTU har lavet en generel samarbejdsaftale, hvor virksomheder og forskere kan gå uden om
advokater og direkte til forskningen.

I dag åbner DTU et nyt uddannelses- og forskningscenter inden for it og kommunikationsteknologi. Centret byder på et nyt koncept for samarbejde mellem universitetsverdenen og kommercielle virksomheder i første omgang med virksomhederne Nokia, Motorola, Siemens og Nettest som samarbejdspartnere.
I stedet for at gøre som hidtil, hvor virksomheder og universiteter indgår konkrete kontrakter fra forskningsprojekt til forskningsprojekt, har man i det nye koncept, som ligger bag Center for Information and Communication Technologies (CICT), valgt at udforme en generel skriftlig aftale, som gælder alle fremtidige virksomhedssamarbejder.

Den generelle aftale gør de specifikke aftaler overflødige, og med papiret i hånden kan forskere, studerende og virksomheder komme i gang med udviklingen uden først at skulle skrive juridiske dokumenter og vente på svar fra advokatkontoret.
Aftalen er således ens for alle virksomheder, nutidige såvel som fremtidige samarbejdsparter, fortæller professor Knud Erik Skouby, der er direktør for det nye center og har forsket og undervist på it-området i 20 år.
- Den nye generelle aftale, som skal ligge bag alle samarbejder med virksomhederne, beskriver alle rettigheder til det, der bliver udviklet under samarbejderne. Den beskriver, hvordan kagen skal deles, hvis der kommer noget interessant ud af forskningen, siger Knud Erik Skouby.
Han forklarer, at den nye aftale slår fast, at alle, der har deltaget i et konkret projekt, har fri ret til at anvende det, som kommer ud af projektet, mens kun CICT og DTU har rettighederne til videreudnyttelsen.

Knud Erik Skouby fortæller, at det har været en hård nød at knække at få de hårde drenge fra it-virksomhederne til at indgå en generel aftale, fordi de var bange for ikke at få beskyttet deres intellektuelle ejendomsret ordentligt.
- Virksomhederne har ønsket at sikre sig, at de ikke skulle betale for forskningsresultaterne to gange ved først at betale for forskningen og dernæst for at anvende forskningsresultaterne. Det har taget over to år at få det hele på plads, og alene det juridiske arbejde tog halvandet år. Det har især været svært at få beskrevet rettighederne i aftalen, siger Knud Erik Skouby.
Ideen med centret er dels at skabe et sted for unge, der synes, det er sjovere at arbejde med brugen af teknikken end forskningen i selve teknologien - et center for multidisciplinær forskning og undervisning inden for it-området.
- Vi vil bringe det elektriske tog tilbage til ingeniørstudiet og tiltrække unge, som gerne vil være ingeniører, men synes, at de traditionelle ingeniøruddannelser er for kedelige og nørdede. Vi tror, at samarbejdet med store firmaer, som er et brand-name i de unges bevidsthed, sammen med nye moderne undervisningsformer kan gøre centret populært blandt de unge, siger Knud Erik Skouby.

CICT, der indlemmer den tidligere DTU-afdeling, Center for Teleinformation, udspringer af Career-Space projektet - et samarbejde mellem EU-Kommissionen og en lang række it-virksomheder i Europa. Projektet søgte at finde ud af, hvilke kompetencer it-virksomheder vil komme til at efterspørge fremover, og hvilke der eventuelt vil blive mangel på i fremtidens vidensamfund.
Man fandt ud af, at der manglede nogle uddannelser, som producerer kandidater, der både har forstand på hardware og software, samtidig med at de har forståelse for markedet og økonomi generelt.
- Jeg har siddet med i Career-Space-arbejdet, og CICT er det første sted, hvor man laver et samlet bud på at fylde de huller ud, som Career-Space afslørede, fortæller Knud Erik Skouby.

Billedtekst:
Virkelighedsnært Samarbejdet med virksomhederne skal sikre, at uddannelsen til stadighed vil være opdateret, siger Knud Erik Skouby, Center for Teleinformation på DTU.
Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere