Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 6. maj 2005.
De ansvarlige for virksomhedens enkelte aktiviteter skal sættes i stand til at definere disse ud fra den samlede forretningsplan, som ledelsen lægger. Men denne opskrift fra arkitektur-pioneren ToldSkat kræver, at der lægges kompetence ud i organisationen.
Herhjemme regnes ToldSkat for måske den virksomhed, der er længst fremme med at planlægge en samlet arkitektur for dens meget forskelligartede aktiviteter. Udviklingen, der førte hertil, blev sat i gang i foråret 2003, hvor regeringens økonomiudvalg vedtog, at der skal gennemføres en systemmodernisering i ToldSkat.
Herefter gik arkitekturarbejdet i gang: I første omgang har det be-stået i at beskrive og definere aktiviteterne.
- Kernen i at arbejde med arkitektur er at bygge noget, der holder den tid, det skal. Du skal ikke gribe opgaven an på samme måde, når du bygger en guldgraverhytte, som når du opfører en katedral, siger Morten Hass, der er kontorchef i ToldSkats afdeling for IT-strategi, Arkitektur og Sikkerhed.
Hidtil er der, ifølge kontorchefen, mest blevet tænkt arkitektur i enkeltstående projekter.
- Udfordringen i dag er, at virksomhederne lever i en verden i bevægelse. Når der er tale om it, betyder det, at der er tre krav: Det skal gå hurtigt, det skal hænge sammen, og det skal hele tiden laves om, fortsætter han.
Opgaven er derfor at finde det konstante.
- Virksomheden, der ønsker at etablere en arkitektur, der er forberedt på integration og forandring, skal finde frem til de processer eller forretningsområder, der vil blive ved med at være de samme. Det er noget, direktionen og forretningen skal afgøre, siger Morten Hass.
ToldSkat har valgt fem skatteprocesser eller områder, som vil blive ved med at være der, selv om det kan ændre sig, hvad de består af. Disse fem områder er kundekontakt, registrering, angivelse, opgørelse og afregning.
Herefter har man gennemgået alle aktiviteter eller services og registreret dem efter, hvorvidt de står over for at skulle ændres, eller de foreløbigt kan forblive, som de er. Det har man gjort med det udgangspunkt, at hver service skal afgrænses inden for et af de fem skatteområder.
- Det kræver et katalog over, hvad de enkelte services består af, og hvad de skal levere ifølge de såkaldte SLA-aftaler (Service Level Agreement) med brugerne. Og valget af, hvad der skal ændres, og hvad der kan forblive, som det er, kræver en klar forretningsplan. Det har intet med teknik at gøre, siger Morten Hass.
Dette kræver, at de medarbejdere, som arbejder med de enkelte services og derfor er i stand til at definere dem ordentligt, er i stand til at se disse services i den store sammenhæng i lyset af virksomhedens forretningsplan.
- Forretningen - det vil sige de medarbejdere, der er ansvarlige for aktiviteterne - skal lære at modellere de forskellige services. Dette er den store udfordring for det digitale Danmark. It kommer først ind, når det er defineret, hvad disse services skal kunne, siger Morten Hass.
Dette medfører ifølge kontorchefen, at det kræver betydelige investeringer i at opgradere kompetencerne ude i organisationen, så det ude i afdelingerne bliver muligt at beskrive de enkelte services ud fra den samlede forretningsplan.
Billedtekst:
- Kernen i at arbejde med arkitektur er at bygge noget, der holder den tid, det skal. Du skal ikke gribe opgaven an på samme måde, når du bygger en guldgraverhytte, som når du opfører en katedral, siger Morten Hass, der er kontorchef i ToldSkats afdeling for IT-strategi, Arkitektur og Sikkerhed.
Foto: Torben Klint
