Af uransagelige årsager har Sony Danmark besluttet sig for ikke at tage de små Sony Vaio P modeller til Danmark. I stedet skal man til Japan, USA, Tyskland eller England efter dem.
Det er en skam. For nok er Vaio P hundedyr og en helt speciel maskine uden den helt store kraft. Men den er samtidig, med sin vægt på blot 595 gram, en ingeniørmæssig præstation.
Se bare sidst i vores video, hvor Sony Vaio P står ved siden af en Acer Aspire One med 10 tommer skærm. Bemærk at der ikke er lyd på videoen.