HP Mini 1000 Vivienne Tam er damernes ven

En helt igennem rød bærbar med blomstermønster på låget. Det er HP's opskrift på en minibærbar til kvinder. Og det ser ud til at virke. Mød den her.

HP Mini 1000 Vivienne Tam er damernes ven

Jeg var knapt 10 minutter inde i bestyrelsesmødet i min søns børnehave, da jeg trak HP's lille, røde minibærbar frem.

Det var et godt valg. For på redaktionen var reaktionerne let hånlige, da jeg præsenterede HP's meget røde mininote med låg-motiv og farver designet af modeskaberen Vivienne Tam. Blomster og røde taster? Glem det.

I børnehavens bestyrelse var reaktionerne blandt mødrene anderledes positive. Har trak den gennemgående røde farve op og ikke ned, og den lave vægt på 1.110 gram blev kommenteret.

Og der er da også en del at glæde sig over ved HP Mini 1000 Vivienne Tam, også kendt som model 1198eo. Først og fremmest har den samme gode tastatur som på HP 2133 og HP 2140 - og kombineret med en rigtig god trackpad gør det, at HP's minibærbare er nogle af de bedste, når det kommer til ergonomi.

Vores eneste anke mode tasterne på Vivienne Tam edition er dog, at de farvede taster er lidt glatte og nemt kommer til at se fedtede ud.

Selve kabinettet er af samme rundede slags, som også HP 2140 leveres med. Her er dog dømt plastik og ikke det aluminium, som giver 2140 dens mere eksklusive look.

Få porte

Maskinen er udstyret med blot to USB-porte, SD-slot og et høretelefon-stik. Desuden er der plads til Ethernet-stik, som, måske i designets hellige navn, er gemt under en gummidup. Til gengæld mangler der det traditionelle VGA-stik, som bruges til eksterne skærme og præsentationer.

Processoren er den velkendte Intel Atom N270 på 1,6 gigahertz, som anvendes i de fleste mininotes på markedet.

Der er dog kommet en afløser, kaldet N280, men forskellen er knapt målbar. Der er desuden en gigabyte hukommelse samt en 80 gigabyte harddisk med en rotationshastighed på 4.200 rpm. Det sidste er en skam, for dagens moderne mininotes kommer typisk med 160 gigabyte harddisk med en rotationshastighed på 5.400 rpm.

Indbygget 3G-modem

Skærmen er 10 tommer og har en opløsning på 1.024 x 576 pixels. Det er samme lave opløsning som HP 2140 og i vores øjne et dumt sted at spare.

De små skærme og lave opløsninger er i forvejen begrænsende nok, uden at HP (og Lenovo S10e) behøver at skære den vertikal opløsning ned fra 600 til 576 pixels. Det er småting, men det skærer lidt af de fleste hjemmesider. Skærmen er ellers fin, men af den blanke type, som ikke er alt for begejstret for sollys.

Indbygget 3G-modem

En af de mest interessante ting ved modellen er forbindelserne. Ud over WiFi er der også Bluetooth og indbygget Turbo-3G modem. Det eneste, du skal have, er et SIM-kort (som monteres under batteriet) og følge HP's udmærkede guide. Vores test-model fandt desuden uden problemer indstillingerne til både 3 og Telia uden problemer og lod os nemt komme ud på nettet.

Batteriet er 3-cellet, hvilket de fleste nyere mininotes er gået bort fra. Og det kan mærkes. Med godt lys på skærmen, WiFi tændt og let brug er det svært at komme over tre timers brug.

Så mens HP Mini 1000 Vivienne Tam ved første øjekast virker tillokkende, så er HP faldet for fristelsen til at hælde ældre hardware i en design-model, som rettelig mindst burde være et teknologisk på højde med samtidige modeller. Den slags koster på karakteren, som ender på tre ud af seks.

Se også videoen med HP Mini 1000 Vivienne Tam her.

Galleri: HP Mini 1000 Vivienne Tam

Se også videoen med HP Mini 1000 Vivienne Tam her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering