Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. april 2005.
Der må ikke være økonomiske interesse-sammenfald mellem de selskaber, der ejer og driver den danske bredbånds-infrastruktur, og de selskaber, der lever af at sælge indhold i nettet.
- Vi skal have adskilt infrastrukturen og indholdet på internettet. Ellers kan Danmark ikke realisere ambitionen om at fortsætte udviklingen af bredbånds-internettet og indholdet i det. Det må ikke være den samme enhed, der ejer både infrastrukturen og indholdet.
Sådan lyder budskabet fra den tidligere direktør for Giga Finn Helmer til politikerne og myndigheder, blandt andet IT- og Telestyrelsen, der torsdag havde arrangeret en bredbånds-konference. Her efterlyste styrelsen ideer til, hvilke fokusområder og initiativer, der skal drive "Bredbåndsdanmark" fremover.
Finn Helmer argumenterede for, at man i udviklingen af konkurrencen i forhold til TDC, eller rettere den manglende konkurrence, kan se, at det er nødvendigt at adskille ejerskab af indhold og infrastruktur.
- Lad os være ærlige og sige, at konkurrencen i forhold til TDC ikke fungerer. Det viser alle tal. Liberaliseringen er ikke lykkedes ordentligt, mener Finn Helmer.
- Det er klart, at hvis du både ejer infrastrukturen og indholdet i nettet, så er du nødt til at begrænse andres adgang til infrastrukturen, hvis du skal være sikker på at kunne tjene penge og på at kunne forrente din investering. Og det forhold kan man ikke regulere sig ud af, siger Finn Helmer.
- Man skal i stedet adskille de to ting, så det koster det samme for alle at få adgang til nettet. Så er der lige konkurrence, siger han.
Mange andre end Finn Helmer har kritiseret TDC's rolle på bredbåndsmarkedet, og at den danske stat med salget af Tele Danmark også solgte den danske tele og internet-infrastruktur - en vital del af samfundet, som ellers skulle have tilhørt os alle sammen. Med salget oprettede staten dermed et de facto-monopol på tele- og internetområdet, som har skabt en vis træghed i udviklingen af markedet, mener mange.
En løsning, der tidligere har været nævnt, er at oprette en central offentlig myndighed, der står for ejerskab og for udlejning af den digitale infrastruktur, således at konkurrencen ikke kommer til at foregå på infrastrukturen men i stedet på indholdet. Det vil dels forhindre monopoltilstande, dels sikre en fornuftig udnyttelse af samfundsressourcerne, så der for eksempel ikke opbygges to parallelle net.
Den centrale offentlige myndighed skal så udleje adgangen til den digitale infrastruktur på lige vilkår for alle. Dette er en model, der kendes fra mange andre af samfundets vitale infrastrukturområder: Vejnettet, jernbanenettet, el-nettet mv. Her har man oprettet centrale enheder, for eksempel Banedanmark (tidligere Banestyrelsen) på jernbaneområdet, der regulerer adgangen og via rammebetingelser sikrer konkurrence på området, samtidig med, at der ikke skabes de facto-monopoler.
Finn Helmer, der i dag bor i Schweiz, mener dog ikke, at man behøver at gå så langt. Han er nu på vej tilbage til Danmark, i den forstand, at han er gået sammen med fire andre tidligere Giga-medarbejdere om at forme en virksomhed, der skal udbrede et giga-net til danskerne.
Hans vision er, at alle danske husstande skal have en internetforbindelse på mindst 10 Gbit/s.
- Og når den slipper op, så ruller man bare 10 Gbit/s mere ud, og det kan man gøre op til femhundrede gange. Så det kan sagtens skaleres, siger han.
Billedtekst:
- Lad os være ærlige og sige, at konkurrencen i forhold til TDC ikke fungerer. Liberaliseringen er ikke lykkedes ordentligt, mener Finn Helmer.
Foto: Hans Juhl
