It-væksthus knap halvt fyldt fra åbningsdagen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. februar 2005.


15 opstartsvirksomheder og organisationer er flyttet ind, når det nye it-væksthus på IT-Universitetet åbner på torsdag.

15 opstartsvirksomheder og organisationer vil være flyttet ind i det nye it-væksthus på femte sal på IT-Universitetet i Ørestaden, når videnskabsminister Helge Sander officielt åbner væksthuset på næste torsdag.
Opstartsvirksomhederne er spil- og softwareselskaber som iMotion, Composition og OTEE, indholdsorienterede selskaber som Visual Intelligence, Congin, Conception, SoundK og Easy Learning og netværks- og forretningsudviklingsforetagender som Diginet, Reesource, J-mobile, Profilpakken og Louiz - Saloner.
Bag etableringen og driften af IT-væksthuset står et konsortium, der består af Alexandra Instituttet, Forskerpark Århus og forskerparken Symbion. Dette konsortium vandt i slutningen af december sidste år den udbudsrunde, som Videnskabsministeriet og Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) holdt på opgaven.
Alle opstartsvirksomhederne er dog nye i den forstand, at der ikke blot er tale om, at de flytter ud fra de etablerede forskerparker.
- Vi har fået udlejet knap 40 procent af arealet inden åbningen, hvor vi oprindeligt havde håbet at have 20 procent udlejet på nuværende tidspunkt. Vi er positivt overraskede over, hvor hurtigt så forholdsvis mange virksomheder har meldt sig, der arbejder med et differentieret spænd af teknologier, som er relevante i forhold til en række af de områder, IT-Universitetet arbejder med, siger Christina Hvid, der er direktør for Symbion, der står for udlejningen af lokaler til opstartsvirksomheder i væksthuset.

Jørgen Bardenfleth, direktør for Microsoft Danmark, er formand for IT-væksthusets bestyrelse, og Microsoft er i færd med at skabe et såkaldt laboratorium i forbindelse med IT-væksthuset.
- Endnu har vi og IT-Universitetet ikke helt lagt os fast på, hvilke områder der skal arbejdes på, men det bliver nok inden for serviceorienteret arkitektur. Det vil dog ikke udelukke andre typer projekter, som at studerende fra spillinien laver projekter til Xboxen, siger Søren Hebsgaard, der er direktør for udvikling og platformsstrategi i Microsoft Danmark og koordinator for Microsofts laboratorium i IT-væksthuset.
- Vi har ønsket at tilbyde et laboratorium til forskere og studerende på IT-Universitetet, men vi ser det også som et sted, der giver vores partnere mulighed for at forbinde sig med miljøet på IT-Universitetet, siger han.

Ud over virksomhederne opretter det århusianske udviklingslaboratorium Innovation Lab en afdeling i IT-væksthuset under ledelse af Jim Sherridan, der tidligere har været ledende teknologirådgiver i TDC Innovation.
- Ligesom i Katrinebjerg vil Innovation Lab i København beskæftige sig med formidling af, hvad de nye teknologier kan, og med at etablere kontakt mellem erhvervsliv og forskere, siger Preben Mejer, der er direktør for Innovation Lab.
Foruden Innovation Lab er Crossroads Copenhagen allerede flyttet ind i IT-væksthuset.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere