Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. januar 2005.
Mermaid Technology og Eyegonomic er stadig med efter først at have slået sig op på produktion af designerfladskærme og dernæst trykket ned af markedsudviklingen og skærpet konkurrence.
Skræddersyede skærme er sagen. Det satser Mermaid Technology i hvert fald på efter at have kæmpet sig tilbage fra kanten af afgrunden. Selskabet, der blev rekonstrueret i sommer, går nu målrettet efter at levere specialudstyrede skærme med eget logo, firmafarver og design til kunderne.
Og det går rigtig fint, fortæller administrerende direktør Henrik Johnsen.
- Vi har god vind i sejlene og forventer rigtig fornuftig vækst i 2005. De første seks måneder efter rekonstruktionen gik bedre end ventet, og en tilsvarende omsætning har vi allerede i ordrebøgerne for i år, siger han.
Prisniveauet hos Mermaid er 1.500-2.000 kroner højere end gennemsnittet. Det skyldes såvel materialevalget - metal og optisk glas frem for plast - som firmanavn og andet udstyr, skærmene behæftes med. Mermaids skærme opfattes som en mærkevare, og de står ikke kun på kontorer, men hænger også eksempelvis i forretninger såsom modebutikker, der bruger dem til at give kunderne en ekstra indkøbsoplevelse.
Det er virksomhedernes hang til ‘corporate branding', der skaber efterspørgsel efter de skræddersyede specialskærme af godt design og gedigne materialer. Dertil kommer den behagelige bivirkning, at skærmene er mindre attraktive for tyve, i og med at de ikke er så let omsættelige.
Mermaid Technology blev stiftet i 1997 og vandt vækstpriser i 1998, året efter sadlede man om fra at bygge pc'er til at lave fladskærme i dansk design, og herefter fulgte fem års overlevelseskamp med mangel på kapital.
Investeringsselskabet SDS overtog selskabet sidste år. I den forbindelse blev der høvlet omkring 18 millioner kroner af gælden og Mermaid fik en lille håndfuld millioner til forretningsudvikling. Tre sælgere er ansat indenfor fem måneder, og yderligere tre skal hyres i år.
Selskabet har 80 procent af sin omsætning i Danmark, så der skal frem for alt sættes ind på eksportsiden. Foreløbig har man eksempelvis fået en fod ind hos Clarins i Storbritannien og en materialistkæde i Norge. I Danmark er TDC blandt kunderne.
Eyegonomic - det andet lille danske fladskærmsforetagende - blev stiftet i 2000. Med lækre løsninger til B2B-markedet minder det om Mermaid, hvilket ikke er så underligt, eftersom den administrerende direktør, Jacob Borup, har en fortid som produktudvikler her.
Også Eyegonomic har haft vanskelige tider, men har klaret sig igennem ved at lave industridesign. Eksempelvis for en af markedets absolut største skærmleverandører, koreanske LG.
- Vi var inde i en designkonkurrence, som vi heldigvis vandt. Ud over LG har vi gennem de seneste to år lavet design til MP3-afspillere, stereoanlæg og mange andre produkter og sikret os en indtjening på den måde, siger salgs- og marketingdirektør Nikolaj Hviid.
Hvad skærmene angår, understreger han dog, at der trods alt er en verden til forskel fra LG's Eyegonomic-designede modeller til selskabets egne. Hvor masseproducenten stiller skrappe priskrav, vælger Eyegonomic mere luksuriøse modeller. Til en enkelt fladskærm går for eksempel over 4,5 kilo metal. Den går ikke i en lavprismodel.
Eyegonomic lever dog ikke af luksusskærmene, men har haft stor succes med at lave kundespecifikke løsninger af forskellig art og med forskellige egenskaber såsom trykfølsomme og vandtætte skærme. Den del tegner sig for 80 procent af forretningen, hvis eksportandel i øvrigt er godt 50 procent.
- Mange bruger fladskærme til deres produkter - industrianlæg, tandlægestole, våbenindustrien. Sågar fræsemaskiner bruger fladskærme, pointerer Nikolaj Hviid.
Segmentet med butiksløsninger og skræddersyede skærme med firmalogo går Eyegonomic også efter. Selskaber om L'Oreal, Deutsche Telekom og Tom Tailor butikskæden er på referencekundelisten. Også Nikolaj Hviid fremhæver den tyveriforebyggende effekt. "Hvem vil have en lyserød skærm, der står L'Oreal på", lyder det retoriske spørgsmål.
Hvad skrivebordskærmene angår, skelner han mellem første-, anden- og tredjegangskøbere. Hos førstegangskøberne hersker den prisfokuserende Aldi-mentalitet, mens tredjegangskøberne er de rutinerede brugere, der har opdaget specielle behov.
- Heldigvis kommer der også tredjegangskøbere af fladskærme. Folk, der har prøvet det før, og ved, hvad de vil have. Jo flere af dem, desto bedre for et firma som vores, siger han.
Dog tror han ikke umiddelbart på de komplekse ‘husaltre' med tv, pc, mulighed for at optage film, musik osv.
- Almindelig udbredelse af dem er vi fjernt fra. Man skal være teknisk velbevandret for at kunne finde ud af at bruge dem, og de fleste har stadig svært ved at programmere deres video, siger Nikolaj Hviid.
Boks:
Om lcd, tft og crt
LCD, der står for Liquid Crystal Display, udnytter molekyler eller rettere krystaller, der er flydende, og som bryder lys. Teknikken gør det muligt at producere flade skærme med relativt lave krav til energi.
TFT, der står for Thin Film Transistor, er en anden, mere avanceret LCD-teknologi, der også benytter flydende krystaller. Transistorerne er bygget ind i hver enkelt pixel i skærmen.
CRT står for Cathode Ray Tube. CRT-skærme benytter traditionel billedrørs-teknologi, som kvalitetsmæssigt stadig er førende, men som er på vej ud, fordi de særlige krav til udformningen gør skærmen tungere og mere pladskrævende end LCD-skærmene. ´
Billedtekst:
looks En fladskærm skal se godt ud både forfra og bagfra. Her skærme fra Mermaid (tv.) og Eyegonomics.
