Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. januar 2005.
SUNDHEDS-IT-ARKITEKTUR Arbejdet med en it-strategi satte gang i et pionérarbejde med it-arkitektur på H:S seks sygehuse. Nu er også Københavns Amt kommet med i arbejdet. De to sygehusejere, H:S og amtet, har lavet fælles EPJ-udbud. Arkitekturarbejdet giver et stort forspring for den kommende Region Hovedstaden.
Mens IT- og Telestyrelsens folk i efteråret 2002 sad i Bredgade 43 og arbejdede på at få grønbogen om offentlig it-arkitektur gjort klar til offentliggørelse, lagde en gruppe af H:S' it-folk samtidig sidste hånd på arbejdet med at formulere deres første krav til H:S' fremtidige it-arkitektur.
- Tilfældet ville, at vi valgte samme model, som efterfølgende blev offentliggjort i grønbogen, og som nu findes i håndbogen, siger it-konsulent i H:S og medlem af H:S' arkitekturenhed Klaus Z. Hansen.
At der både i Bredgade 34 hos H:S og i Bredgade 43 hos IT- og Telestyrelsen blev arbejdet intensivt med it-arkitektur før de fleste andre i kongeriget var begyndt at overveje, hvad det nu var for noget, skyldes formentlig ikke jordstråler i Bredgade.
Klaus Z. Hansen kalder det et pudsigt sammentræf. H:S' informatikchef Johannes Thomsen, kalder H:S' pionerarbejde med it-arkitektur på sygehusene for "lidt af en tilfældighed".
For ligesom i sygehusvæsenet i resten af landet, var it-arkitektur heller ikke før 2002 noget, man lagde særlig vægt på i Hovedstadens Sygehusfællesskab.
Det gør man nu, og det har gjort H:S til de sygehusejere i landet, der er længst fremme på området.
- Men ved at bringe os selv på teknologisk forkant, har vi bestemt ikke gjort det nemmere for os selv, siger Johannes Thomsen.
- Helt principielt handler arkitekturarbejde om, hvorvidt man lader leverandøren bestemme - eller man beslutter at ens egne behov skal bestemme løsningernes udformning. Selv at tage ansvaret giver bedre løsninger - men nemmere er det ikke, siger Johannes Thomsen.
It-strategi viste vejen
At H:S blev it-arktitektur-pioner ved et tilfælde skyldes ifølge informatikchefen, at bestyrelsen i 2002 bestemte, at der skulle udformes en it-strategi for H:S.
- Behovet for en komponentbaseret it-arkitektur tegnede sig mere og mere tydeligt, efterhånden som vi gravede os ned i strategiarbejdet, siger Johannes Thomsen.
- Der manglede tværgående services. Der manglede en fælles brugergrænseflade. En forudsætning for at lave tværgående løsninger var, at der blev skabt en fælles arkitektur, siger Klaus Z. Hansen.
Det gik man så i gang med.
- Undervejs i vores arbejde dukkede pludselig strukturreformen op, men den understreger faktisk kun behovet for en forretningsdrevet it-arkitektur. På den måde kan man godt sige, at strukturreformen og dannelsen af de nye sygehusregioner får arkitekturkonsekvenser. Det bliver nemlig helt uoverskueligt, hvis man ikke tænker i arkitektur, siger lederen af arkitekturenheden, Stefan Jensen.
H:S-folkene er overbevist om, at mange offentlige it-chefer lige nu er ved at vågne op til en virkelighed, hvor arkitektur-tankegang bliver en nødvendighed.
- Det er ikke en sekt eller en kult. Jeg tror, at man om nogle år vil finde arkitekturenheder som vores mange steder. Flere og flere it-chefer vil blive nødt til at tænke meget over deres grænseflader, siger Johannes Thomsen.
Strukturreform som drivkraft
Strukturreformen bliver en drivkraft for at tænke mere i sammenhænge.
For hvis man ikke gør det, vil en masse helt banale ting bare ikke kunne lade sig gøre. På den måde bliver kommunesammenlægningerne og regionsdannelsen en slags garanti for at få arkitekturanbefalingerne i videnskabsministeriets hvidbog ført ud i livet, mener H:S's arkitekturfolk.
Men det er ikke nogen god ide at udskyde arkitekturarbejdet til efter 1. januar 2007, mener de.
- Ved at tænke i arkitekturbaner allerede nu minimerer man risikoen for fejlinvesteringer de næste par år frem til sammenlægningen. For selv om den it-mæssige fremtid ikke er kendt, så får man i det mindste styr på det kendte, siger Klaus Z. Hansen.
At have overblik over sygehus-it'en ved hjælp af arkitekturarbejde er den bedste forberedelse til regionsdannelsen, der kan tænkes, mener H:S informatikchefen.
I den ånd arbejdes der på fuld tryk med at være så tæt på færdig med Klinisk Proces-modulet til EPJ som overhovedet muligt 1. januar 2007.
Dårlig embedsførelse
- Hvordan sygehusene skal drives i de nye regioner, kan vi ikke vide, før politikerne er valgt og har bestemt det. I dag driver Københavns Amt, H:S og Frederiksborg Amt for eksempel deres sygehuse efter tre vidt forskellige principper, siger Johannes Thomsen.
Dette er dog ingen hindring for at have fælles it-arkitektur og EPJ.
- Det ville være dårlig embedsførelse, hvis vi i Frederiksborg Amt, H:S og Københavns Amt begyndte at gøre os mere forskellige it-mæssigt på nuværende tidspunkt. Også selv om man måske kunne have interesse i at markere sig hver for sig politisk. Det ville være rent spild af skattepenge, siger Johannes Thomsen.
Han mener, at man allerede nu må forholde sig ansvarligt til de mulige it-mæssige fremtidsscenarier.
Det gør H:S konkret ved, at arkitekturenheden sammen med Københavns Amt i 2004 dannede en arbejdsgruppe om en referencearkitektur for sygehus-it.
- Arbejdet foregår ind imellem på et relativt højt abstraktionsniveau. Ideen er at tegne et billede af, hvordan sygehus-it-arkitekturen skal se ud - og så bruge det billede til at diskutere udfra med leverandørerne, siger Stefan Jensen.
- Arbejdet med referencearkitekturen har kørt over et år nu, og vi er nået frem til en syvlagsmodel, som vi er enige om. De forskelle, der naturligt må være mellem to endnu selvstændige sygehusejere er nu kendt og indkapslede i arkitekturen. Men først og fremmest er vi meget enige om at gøre tingene næsten 100 procent ens eller i fællesskab fremover, siger Stefan Jensen.
Fælles EPJ-udbud
En hel stribe komponenter købes ind i fælles udbud, en anden klump udvikles i fællesskab, og den sidste del købes ind i særskilte udbud.
Stefan Jensen lægger ikke skjul på, at det er svært, når store, komplekse organisationer som hospitaler skal tegne et fælles billede, der oven i købet skal kunne bruges konkret i praksis.
Ikke desto mindre skrider arbejdet fremad, og et af de konkrete steder, hvor referencearkitekturen danner grundlag, er det fælles udbud om den centrale kerne i EPJ - Klinisk Proces-modulet - som H:S og Københavns Amt har gennemført i fællesskab.
I udbuddet om Klinisk Proces-modulet (som styrer, hvordan et patientforløb er, red.) blev der skrevet kontrakt juni 2004 med WM-data og Acure/Mærsk IT. Sidst i 2004 blev første del af systembeskrivelsen gjort færdig. Udviklingsfasen løber hele 2005 og går over i pilotfase første halvår 2006. Ifølge tidsplanen skal driftsprøven være bestået 15. marts 2007.
Ifølge Johannes Thomsen har H:S og Københavns Amt fremtidssikret deres fælles EPJ-udbud ved at det står i udbudsbekendtgørelsen, at en fremtidig regionspartner også skal kunne købe ind på samme aftale.
Ud over Københavns Amt samarbejder H:S også allerede med Bornholms Regionskommune, der har bedt om at blive betragtet som det 7. hospital i H:S.
Sygehusregion Hovedstaden
Også Frederiksborg Amt, som er den fjerde part i den kommende sygehusregion Hovedstaden, er taget i ed. De er indforstået med, at det igangværende arkitekturarbejde fortsætter i den nye region.
Det bekræfter Arild Rasmussen, it-systemchef i Frederiksborg Amt. Selv sidder han med i it-arkitekturgruppen i regi af den fælles EPJ-strategi under Amtsrådsforeningen. Han siger om beslutningen om at lade Frederiksborg Amt lægge sig i kølvandet på Københavns Amt og H:S fælles arkitekturarbejde:
- Vi prøver at lade være med at opfinde den dybe tallerken alt for mange gange i Frederiksborg Amt. Derfor læner vi os gerne op ad andres erfaringer og prøver allerede nu at arbejde i samme retning som dem, vi skal danne region med.
Frederiksborg Amt har ikke noget selvstændigt it-arkitekturarbejde i gang på sundhedsområdet.
- Men vi deltager i de grupper, vi bliver inviteret med i, for eksempel den om EPJ i Amtsrådsforeningen og den om referencearkitektur i H:S og Københavns Amt, hvor vi er med på flere niveauer, siger Arild Rasmussen.
National sundheds-it-arkitektur
I IT- og Telestyrelsen, der overordnet har ansvaret for det offentliges it-arkitektur, forestiller man sig, at samfundets forskellige sektorer på længere sigt hver især selv definerer deres egen it-arkitektur på tværs af myndighedsgrænserne.
Sundhedsområdet fremhæves som oplagt arkitektur-case, fordi både stat, kommuner og regioner skal være aktører på hver sin del af sundhedsområdet. Mange løsninger skal kunne fungere på tværs, hvis regeringens mål om et bedre sundhedsvæsen for de samme penge skal realiseres.
For eksempel bliver et patientforløb ikke længere noget, der kun foregår på sygehuset. Der vil ofte være et før- og et efter sygehuset-forløb i kommunalt regi.
Popsmart
- EPJ på sygehusene fylder meget i billedet lige i øjeblikket, men på længere sigt skal det hele selvfølgelig hænge sammen i en fælles sundheds-it-arkitektur, mener it-systemchef Arild Rasmussen, Frederiksborg Amt.
Et forum for en national it-sundhedsarkitektur findes dog ikke endnu.
På nationalt plan sidder der under Amtsrådsforeningen en "IT-arkitekturgruppe i regi af den fælles EPJ-strategi", som den hedder, men her ser man udlukkende på EPJ-strategi.
Strukturreformen vil kræve en fælles it-arkitektur på sundhedsområdet. Men det kommer nok til at tage lidt tid med den erkendelse på højere sted, vurderer Johannes Thomsen, H:S.
- Det er mit indtryk, at it-arkitekturarbejdet stadig opfattes som lidt popsmart. Der er et stykke vej endnu til den ledelsesmæssige og politiske erkendelse af, at it-arkitektur ikke er pjank. Men der er altså ikke noget Kejserens Nye Klæder over det - tværtimod er en fælles it-arkitektur på sundhedsområdet en forudsætning for en sammenhængende sundhedssektor, siger Johannes Thomsen.
At tænke i arkitektur er at tage ejerskab for egen it. Og det er den vej, vinden kommer til at blæse, ikke bare på sygehusene, men i hele den offentlige sektor.
Mange offentlige it-chefer sidder - eller kommer til at sidde - med den udfordring som kunde at skulle definere egen it-arkitektur og stille nye krav til leverandørerne, for eksempel om standarder og åbenhed.
Arkitektur er ejerskab
Stefan Jensen mener at det er to meget store udfordringer at vænne leverandørerne til den nye virkelighed og samtidig selv holde ejerskabsfanen højt.
- Når man først tager ejerskab, skal man huske også at gøre det til en mærkesag at beholde det, siger Stefan Jensen.
- På den måde har it-arkitekturarbejde i høj grad kommercielle implikationer, fordi man ikke længere "bare" kan købe et SAP-system. En komponentbaseret it-arkitektur giver flere organisatoriske udfordringer end tekniske. Det er en af vores erfaringer, siger Johannes Thomsen.
En af de måder, H:S og Københavns Amt holder ejerskabsfanen højt på i det aktuelle udbud om Klinisk Proces-modulet, har været ved at stille masser af spørgsmål i udbudsmaterialet til leverandørerne om standarder, og hvordan de vil overholde dem.
- Man kan lettere sammenligne buddene i en licitation, når leverandørerne skal svare på en lang række arkitekturspørgsmål. Leverandørerne melder da også tilbage, at vi er blevet bedre til at sparre professionelt, siger Stefan Jensen.
- Men vi kan også se, at det begynder at gøre ondt på dem, når vi gerne vil have indflydelse på opbygningen af de moduler, de skal levere til os, siger han.
Klaus Z. Hansen, Johannes Thomsen og Stefan Jensen mener, at det til dels er et spørgsmål om tilvænning for leverandørerne.
- Leverandørerne er endnu ikke vant til kunder, der gerne vil eje deres egen arkitektur. Og det kan faktisk være sværere at forhandle om end det rent tekniske, siger Klaus Z. Hansen.
- Leverandørerne er heller ikke overdreven begejstrede for en kunde, der kræver, at de tager ansvar for, at deres del af en it-løsning kan virke i en større helhed. De vil hellere sætte en papkasse med cd-rom'er på bordet og smutte, siger Johannes Thomsen.
- Men det er altså nødvendigt i en komponentbaseret it-arkitektur, at nogen tager ansvar for, at det hele virker sammen, selv om der kommer dele fra flere leverandører. Det, har vi oplevet, er ikke blevet hilst ubetinget velkomment i branchen. Det er en læreproces for dem såvel som for os, siger Johannes Thomsen.
Arkitektur ændrer meget
Johannes Thomsen fortæller om H:S' egen læreproces, at de for eksempel ikke er færdige med at gøre sig alle de forhold klart, som it-arkitekturen ændrer på.
- For eksempel vil vi nok fremover efterspørge nogle andre kompetencer, end vi hidtil har gjort. It i fremtidens sygehusvæsen bliver meget mere end at drive nogle servere med nogle komponenter. For eksempel bliver det en stor opgave at lave arkitekturforvaltning fremover, siger han.
Johannes Thomsen betragter it-arkitekturenheden som det første skridt i dannelsen af en it-organisation, der kan betjene fremtidens sygehusvæsen.
- Vi ved mere om, hvordan den organisation ikke skal være, end om hvordan den skal være. Det er helt sikkert, at en gammeldags databasemanager ikke vil kunne overskue opgaven. Jeg forestiller mig mere noget i retning af en gruppe, der lige som arktekturenheden er sammensat af mennesker med meget forskellige kompetencer, siger Johannes Thomsen.
It-udviklingen på sygehusene er i dag mere drevet af it-afdelingerne end af brugerne. Men det kan ændre sig drastisk, når brugerne får øjnene op for mulighederne.
- I takt med, at EPJ indføres, vil det gå op for lægerne, at der er uendeligt mange flere muligheder i it end for eksempel en stand alone-server med en database over hoftenære frakturer, som ingen kigger i, siger Johannes Thomsen.
Selve arkitekturarbejdet vil dog i høj grad drives af fremtidens it-afdelinger. En brugerdrevet udvikling på det område kan it-folkene ikke helt forestille sig.
- Jeg har stadig svært ved at se den læge for mig, der stiller sig op og forlanger komponentbaseret EPJ, siger Johannes Thomsen.
Og det stiller krav til it-arkitekterne.
- Udfordringen er at få oversat de forretningsmæssige krav til sygehus-it'en fra læger og administratorer til en arkitektur, der kan opfylde dem. Man kan betragte arkitekturen som det sted, hvor it og forretning mødes, siger Stefan Jensen.
Billedtekst:
- Undervejs i vores arbejde dukkede strukturreformen pludselig op, men den understreger faktisk kun behovet for en forretningsdrevet it-arkitektur. På den måde kan man godt sige, at strukturreformen og dannelsen af de nye sygehusregioner får arkitekturkonsekvenser. Det bliver nemlig helt uoverskueligt, hvis man ikke tænker i arkitektur, siger lederen af arkitekturenheden, Stefan Jensen.
Foto: Torben Klint
Billedtekst:
"Der er et stykke vej endnu til den ledelsesmæssige og politiske erkendelse af, at it-arkitektur ikke er pjank. Men der er altså ikke noget Kejserens Nye Klæder over det".
informatikchef Johannes Thomsen, H:S
Boks:
H:S - Hovedstadens
Sygehusfællesskab
H:S blev dannet 1. januar 1995 som en sammenslutning af syv hospitaler. I dag består H:S af Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital, Hvidovre Hospital, Rigshospitalet, Sct. Hans Hospital og Amager Hospital, som drives i samarbejde med Københavns Amt.
Boks:
H:S' Arkitekturenhed
Arkitekturenheden hører under H:S' Informatikafdeling og består af otte mand: to it-arkitekter, to med klinisk udgangspunkt, to infrastrukturfolk og to med fysisk/logisk databehandling som speciale. Folk vælges til gruppen i kraft af de projekter, de i forvejen er en del af, således at arkitekturen også indarbejdes i projekterne. Leder af arkitekturenheden er it-konsulent Stefan Jensen. Arkitekturenhedens formål er at definere og vedligeholde grundlaget for realisering af H:S it-strategiske mål.
H:S' Portal og brugergrænseflade
De it-systemer - eller moduler - som H:S nu anskaffer, skal samles under ét system: Den kliniske it-arbejdsplads. Et af de vigtige elementer i it-arkitekturen er applikationsplatformen og portalen, hvor de forskellige systemer samles, og oplysninger og funktioner præsenteres for brugeren.
En fælles brugergrænseflade skal gøre det let for brugeren at betjene den kliniske it-arbejdsplads. Brugeren vil ofte benytte informationer fra forskellige moduler samtidig og får automatisk vist data på den patient, han arbejder med i alle de moduler, han åbner.
Applikationsplatformen er den ramme, som de nye moduler placeres i. På applikationsplatformen etableres også en række funktioner, som alle moduler kan gøre brug af, f.eks. print, søgning og logning. De kaldes tekniske fælleskomponenter og udvikles altså én gang for alle i stedet for, at hvert enkelt modul bygger sin egen løsning. Endelig skal applikationsplatformen sikre, at modulerne bindes sammen med den underliggende integrationsplatform på en stabil måde.
I 2003 valgte H:S JAVA-platformen J2EE som primær applikationsplatform og IBM Websphere som serverplatform.
Kilde: H:S. Flere oplysninger på www.hosp.dk
Fra grønbog til hvidbog til håndbog
IT-og Telestyrelsen udgav i efteråret 2002 det første bud på en offentlig it-arkitektur i form af en grønbog. Grønbogen var i høring i flere runder og blev foråret 2003 udgivet som hvidbog. I november 2004 udkom en håndbog om begreber, rammer og processer i offentlige it-arkitektur.
Håndbogen er udarbejdet i regi af It Arkitektur-komitéen og kan downloades eller bestilles på www.oio.dk
Håndbogen giver blandt andet vejledning til, hvordan arkitektur-styring kan tænkes ind i nye organiseringer og giver vejledning i, hvordan man laver en samlet arkitektur-ramme for forskellige projekter.
