Mindst halvdelen af de kommunale topchefer mister jobbet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. januar 2005.


FLERE TABERE END VINDERE Der er stadig usikkerhed om, hvor mange kommunale topchefer, der bliver brug for efter 1. januar 2007.
Men mere end halvdelen af de nuværende 1.400 kommunale topjob ser ud til at forsvinde.

Godt 500 vindere af kampen om de nye kommunale topjob. Mange flere bliver der formentlig ikke.
Det betyder næsten 900 tabere, nemlig resten af de nuværende 1.400 kommunale topledere.
Med til regnestykket med mange ubekendte hører også kabalen med regionale toplederstillinger og jobbene som ledere ved statens regionscentre.
Oveni kommer et antal overflødige mellemledere fra både amter og de fusionerende kommuner.
Jens Christian Birch, formand for Kommunaldirektørforeningens Strukturudvalg har et overslag, der siger 170 kommuner færre ganget med ca. fem topchefer pr. kommune. Det giver ca. 850 færre kommunale topchefstillinger i de ca. 100 nykommuner.
Det eksakte tal for, hvor mange kommunale og regionale topchefer der vil være brug for, kan ikke forudsiges endnu. Det afhænger for eksempel også af, hvordan de enkelte kommunefusioner gennemføres, og hvordan den enkelte kommune vælger at indrette organisationen.
Antallet af topchefer vil også afhænge af kommunestørrelsen - jo større kommuner, jo flere topchefer vil der formodentlig være brug for.
Hverken KL eller Amtsrådsforeningen har kastet sig ud i beregninger af, hvor mange færre toplederstillinger der findes i landskabet efter 1. januar 2007.
- Det kan variere utrolig meget fra nykommune til nykommune, hvordan man vælger at sammensætte chefgruppen. Hertil kommer jo, at alderssammensætningen i de gamle kommuner kan være meget forskellig, siger chefkonsulent Flemming Heilberg fra KL's Struktursekretariat.
En anden faktor, der kan få betydning for antallet af kommunale topchefer er opgaveflytningen til kommunerne på social-, miljø, sundheds-, og beskæftigelsesområdet.
Det øgede kommunale ansvar kan betyde, at nogle kommuner opretter flere toplederstillinger - det gælder formentlig også kommuner, der ikke fusionerer.
Nogle nykommuner vil måske vælge at ansætte en fusionsdirektør, så snart de i februar har fået et foreløbigt "go" til kommunesammenlægningen fra indenrigsministeren.
Men nye permanente topledere kan formelt først ansættes pr. 1. januar 2006 af de sammenlægningsudvalg, der vælges i november i år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere