Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. januar 2005.
Der er nyt på vej om statens it-net. Bare ikke lige nu. Måske om et par måneder. Måske først til sommerferien. Lige nu er projektet - der skal forbinde de offentlige institutioners digitale forvaltning i en fælles, sikker infrastruktur - stemplet fortroligt.
Det er ikke lykkedes Computerworld eGov at få en eneste embedsmand i Finansministeriet eller dets styrelser til at fortælle om planerne. Statens it-net er blevet tys-tys, fordi det udfordrer eksisterende magt- og beslutningskompetencer i statsforvaltningen. Og i et lidt længere perspektiv også regioner og kommuner.
For naturligvis er økonomi og effektiviseringer en del af projektet. Hvis staten køber net og båndbredde ind på først statens, siden måske hele det offentliges vegne, har vi en mægtig aktør og køber, som kan presse udbydernes priser helt i bund. Det giver besparelser, der forventes politisk og kræves budgetmæssigt.
På en måde ligger statens it-net og andre fællesoffentlige it-initiativer i forlængelse af indførelsen af koncern-it i nogle af ministerierne, der kan rydde op i et dyrt og decentralt beslutningsrod.
Men kritiske embedsmænd frygter en ny statslig it-skandale, når staten selv skal være teleselskab - eller de frygter opbygning af et centralt bureaukrati, når udgifter mellem de mange instanser skal fordeles.
Der er relevante argumenter både for og imod. Men hvorfor skal diskussionen være hemmelig?
Arne R. Steinmark
chefredaktør
Computerworld
