14 anmeldelser: Find din nye bærbar her

Selv om de små minibærbare er populære, så kan det være, at du hellere vil have en større bærbar med masser af muskler. Vi har gjort dit valg lidt nemmere. Find de bedste computere her.

Man kan sige meget godt om de små minibærbare, men rene muskelbundter det er de bestemt ikke. Den begrænsede processorkraft, den ringe mængde ram og et beskedent grafikkort gør dem langtfra til det perfekte valg, hvis du har planer om at spille 3D-spil eller rode med billeder og videoklip.

Samtidig må du undvære dvd-drev, og skærmopløsningen er i den lave ende.

Derfor er det ikke alle, der kan stille sig tilfreds med en miniput. Der er power nok til at surfe på nettet og taste løs i Microsoft Word, men skal det være avanceret, så er der risiko for at computeren går kold.

Vi har derfor samlet 14 anmeldelser af voksne bærbare computere, der vejer mere, men også har langt flere muskler og muligheder.

Find din kommende computer i mængden.



Dell Lattitude E6400
Testdato: 30. marts 2009. Karakter: 4/6

Pris: Set til 8.800 kroner. Pristjek: Se aktuel pris her

PC World siger: Alt i alt er Dell E6400 en kompetent forretningsbærbar, som også burde kunne tiltale privatbrugere, som gerne vil have en solid maskine, men som ikke har behov for det store inden for 3D-grafik. Priserne, som starter fra 7.000 eksklusiv moms for den mest skrabede model, er dog ikke i den forbruger- eller udgiftsvenlige klasse og er dermed med til at trække det samlede indtryk ned.

Læs hele anmeldelsen her



Studio XPS 13
Testdato: 23. marts 2009. Karakter: 5/6

Pris: Set til 7.700 kroner. Pristjek: Se aktuel pris her.

PC World siger: Priserne for Studio XPS 13 starter på 7.700 kroner med modeller, som er en smule kraftigere og bedre udstyret, end den vi har haft til test. Dermed er Studio XPS ikke blandt de billigste på markedet med samme specifikationer, men til gengæld er Studio XPS 13´s gennemførte design med til at løfte den ind i en konkurrence med de billige MacBook-modeller - og det er slet ikke så ringe en præstation.

Læs hele anmeldelsen her



Samsung Q210
Testdato: 17. marts 2009. Karakter: 3/6

Pris: Set til 7.595 kroner. Pristjek: Se aktuel pris her

PC World siger: Skulle vi savne noget, så kunne plastkvaliteten være en smule højere, og der kunne, som Samsung gør på deres populære fladskærms-tv, været kælet mere for designdetaljerne. Samtidig gør tykkelsen, vægten og det indbyggede dvd-drev, at Q210 ikke vil være førstevalget for mange, som søger en let, transportabel bærbar. I stedet er Q210 primært interessant for folk, der har behov for et indbygget dvd-drev i en lille maskine.

Læs hele anmeldelsen her



MacBook Pro
Testdato: 22. december 2008. Karakter: 6/6

Pris: Set til 13.999 kroner. Pristjek: Se aktuel pris her

PC World siger: MacBook Pro leverer en meget fuldendt oplevelse med i prisen, og det handler ikke kun om den fysiske formfaktor, som for nogle alt rigeligt er prisen værd. Det handler også om, at Apple leverer en fremragende softwarepakke med i købet i form af deres styresystem og iLife 08.

Læs hele anmeldelsen her



MSI Bravo EX620
Testdato: 9. december 2008. Karakter: 3/6

Pris: Set til 7.800 kroner. Pristjek: Se aktuel pris her

PC World siger: Samlet set er MSI EX620 en rimelig maskine, hvor du får, hvad du betaler for i hardware og ydelse. Så længe du ikke regner med at spille nyere 3D-spil på computeren, er ydelsen også fuldt på højde med tilsvarende bærbare computere. MSI's næste opgave er at få opgraderet materialevalg og design til at matche de store og etablerede producenter.

Læs hele anmeldelsen her



Lenovo ThinkPad T500
Testdato: 1. december 2008. Karakter: 4/6

Pris: Set til 10.300 kroner. Pristjek: Se aktuel pris her.

PC World siger: Alt i alt er Lenovo ThinkPad T500 en fornuftig og kraftig bærbar computer. Til den lidt høje pris får du dog ikke spændende ting som HDMI-stik eller Blu-ray. I stedet betaler du for den sikkerhed, driftsikkerhed og holdbarhed, der følger med en T500.

Læs hele anmeldelsen her



Sony Vaio VGN-FW21Z
Testdato: 6. november 2008. Karakter: 4/6

Pris: set til 11.999 kroner. Pristjek: Se aktuel pris her.

PC World siger: Hvis du er filminteresseret og går højt op i at se levende billeder på computeren - eller bruger den bærbare som afspiller til fladskærmen i stuen - så er Sony Vaio et rigtig godt valg. Du får en god 16,4 tommer skærm med den "rigtige" HD-opløsning på 1920 gange 1080 pixels, og computeren afspiller de nyeste HD-film takket være Blu-ray-brænderen.

Læs hele anmeldelsen her



Dell Studio 15
Testdato: 28. oktober 2008. Karakter: 4/6

Pris: set til 5.999 kroner. Pristjek: Se aktuel pris her

PC World siger: Alt i alt er Dell Studio 15 et fint bekendtskab og egner sig godt til de forbrugere, som gerne vil have en alsidig, pæn og tilpas kraftig bærbar computer til rimelige penge.

Læs mere anmeldelsen her



Nova XLerator SE
Testdato: 1. august 2008. Karakter: 3/6

Pris: set til 24.999 kroner. Pristjek: Se aktuel pris her

PC World siger: Nova Books XLerator SE har overordnet set flere gode kvaliteter, hvor især skærm, processor, grafikkort og harddisk fortjener omtale. Den bærbare leverer den lovede vare til brugere, der har akut behov for de mange kræfter - eksempelvis med henblik på spil eller erhvervsbrug. Samtidig er det dog en maskine, som er præget af flere mangler; vi savner, at der blev kælet noget mere for en række detaljer.

Læs hele anmeldelsen her



Alpha 400
Testdato: 25. juli 2008. Karakter: 0/6

Pris: Set til 1.500 kroner. Pristjek: Ikke muligt

PC World siger: Vi havde ikke de store forventninger til Alpha 400, men havde regnet med at få en lille maskine, der i det mindste kunne bruges til et eller andet fornuftigt. Men i praksis kan den hverken bruges som medieafspiller, internet-maskine eller til at skrive dagbog eller mødereferater. Vi kan derfor ikke på nogen måder anbefale Alpha 400. Den er ganske enkelt ubrugelig. Og derfor får den nul ud af seks mulige stjerner.

Læs hele anmeldelsen her



Asus Lamborghini VX3
Testdato: 23. juni 2008. Karakter: 4/6

Pris: Set til 23.000 kroner. Pristjek: Se aktuel pris her

PC World siger: Det er meget tydeligt at få øje på lighederne med sportsvognslegenden, men selvom ydelsen er overvejende god i pcworld.dk's testprogrammer, mærker man specielt i praksis, at harddisken er en anelse sløv. Det og så den lidt skuffende batteritid udgør de eneste egentlige ridser i lakken på Asus' Lamborghini.

Læs hele anmeldelsen her



Acer Aspire 8920G
Testdato: 16. juni 2008. Karakter: 4/6

Pris: Set til 10.999 kroner. Pristjek: ikke muligt.

PC World siger: Kæmpe-computeren stiller med en betragtelig muskelmasse, og du får gode pc-kræfter til prisen. Især når man tager den enorme skærm med i regnestykket. Aspire 8920G er en alsidig kleppert med spændende finesser. Og hvis du vælger modellen med tv-tuner, har du et stærkt mobilt mediecenter.

Læs hele anmeldelsen her



Zepto Notus
Testdato: 29. maj 2008. Karakter: 4/6

Pris: Set til 8.500 kroner. Pristjek: Ikke muligt

PC World: Maskinen kan ikke tåle en tur under vandet, men bryder heller ikke sammen, blot der er en kaffedråbe i nærheden. Zepto har med Notus skabt en fremragende lille maskine, som er perfekt at have med på farten hvor som helst og når som helst.

Læs hele anmeldelsen her



Dell XPS 1330

Pris: Set til 7.500 kroner. Pristjek: Se aktuel pris her

PC World siger: [i]Alt i alt har Dell XPS 1330 stærke specifikationer for en bærbar, som på vores vægt endte på 2,23 kilo. En vægt, som placerer XPS 1330 i den tunge ende af de 13,3 tommer, vi ellers har set. Men det er sandsynligvis den pris, som du betaler for kombinationen af selvstændigt grafikkort, kraftig processor, indbygget dvd-drev og en stor harddisk.[/url]

Læs hele anmeldelsen her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere