Comeback til dansk CRM-system

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. januar 2005.


Efter nogle omskiftelige år er det danskudviklede salgsstyringsværktøj TheWinner blevet overtaget af Aware.

Det danskudviklede salgsstyringsværktøj TheWinner, som i første række er rettet mod mindre virksomheder, er på vej mod et slags comeback. Der er netop kommet en ny version, som især introducerer en række CTI-funktioner (Computer-Telefoni-Integration).

Den nye version kan ved hjælp af de såkaldte TAPI-protokoller (Telephony Application Programming Interface) vise navnet på den person, der ringer - forudsat dette er registreret blandt kundeoplysningerne. Herved kan medarbejderen trække på systemets oplysninger om, hvem der sidst har haft kontakt med vedkommende og om hvad. Det er også muligt at ringe op direkte fra kontaktlisterne.
En anden ny funktion bygger på integration med finansielle data fra TDC Markedsdata (tidligere DM Huset). Endelig har den nye version fuld integration med Lotus Notes på linie med den integration, der allerede findes med Outlook.
- Små virksomheder har de samme behov for finansielle oplysninger om potentielle kunder og for at kunne journalisere e-post og integrere telefoni og data som store virksomheder har, siger direktør Søren Thuesen fra selskabet Aware.
Netop de nye telefon-funktioner, har selskabet betydelige forventninger til.
- Telefon-integrationen gør brugernes hverdag enklere. Det karakteriserer disse systemer, at brugerne bestemmer: Får de ikke fordele af systemerne, vil nogle være tilbøjelig til at fortsætte som hidtil, siger Søren Thuesen.
TheWinner har ført en omskiftelig tilværelse. Det blev oprindeligt udviklet i 1994 af Erik Hendriksen fra selskabet Visual Sales Systems i Bagsværd. Dette selskab blev i det kølige økonomiske klima i foråret 2001 slået sammen med Zoftlogic i Opportunity Solutions. I 2002 blev TheWinner overtaget af Søren Thuesen fra Aware, som nu står for udvikling. Dette selskab startede i 2000 med speciale i implementering af CRM.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere