Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. januar 2005.
Politikere, teleanalytikere og teleselskaber står i kø for at kritisere elselskaberne for at levere superbredbånd til danskerne. Elselskaberne tager kritikken roligt og fortsætter med at grave fiberkabler ned.
TDC's administrerende direktør Henning Dyremose, politikere og teleanalytikere kan næsten ikke komme til for hinanden i deres iver efter at kritisere elselskabernes planer om at levere lynhurtige internetforbindelser, IP-telefoni, tv og video-on-demand via optiske fiberkabler til danskerne.
Kritikerne mener, at elselskaberne savner forstand på den slags forretning, at de vil tabe milliarder på eventyret, og at de siden vil tørre regningen af på elkunderne. Senest er Energitilsynet og Konkurrencestyrelsen sat i sving med at undersøge aktiviteterne.
Elselskaberne er dog ikke voldsomt bekymrede over den politiske modvind og angrebene fra TDC og andre kritikere. De fortsætter ufortrødent med at grave fiberkabler ned i den danske muld. Der dukker stadig nye elselskaber op, som mener, at de har skruet en forretningsplan sammen, som betyder, at de kan tilbyde danskerne superbredbåndsforbindelser til konkurrencedygtige priser. Elselskaberne mener nemlig ikke, at de er rene novicer på distributionsområdet, da de i forvejen har ekspertise i at distribuere el, fjernvarme og vand til danskerne.
Arne Clausen fra Energi Fyn ser meget frem til, at Energitilsynet og Konkurrencestyrelsens undersøgelse bliver præsenteret og håber, at den en gang for alle kan slå fast, at el-kunderne på ingen måde kan komme til at hænge på regningen, hvis bredbåndseventyret går galt.
- Vi har adskilt bredbåndsaktiviteterne i et separat selskab, FON, som er etableret i samarbejde med Global Connect. Derudover er det vigtigt at pointere, at vores bredbåndsforretning skal være rentabel i sig selv, og at vi ikke kan føre penge fra vores kerneforretning over i bredbåndsselskabet. Bredbåndsforretningen skal ganske enkelt hænge sammen, og det er vi ikke i tvivl om, at den kan, for så var vi selvfølgelig slet ikke begyndt, fortæller han.
Også Vicedirektør Vilhelm Mørup-Petersen fra elselskabernes brancheforening, Dansk Energi, ser frem til resultatet af undersøgelsen.
- Jeg synes ikke, at kritikken af elselskabernes bredbåndsplaner har været fair, da el-loven er skruet sådan sammen, at monopolaktiviteterne - el-forretningen - skal være skarpt adskilt fra konkurrenceaktiviteter, som eksempelvis bredbånd. Det ved elselskaberne bedre end nogen andre, og derfor har de taget højde for det i deres beregninger, mener han.
Kritikerne frygter altså, at elselskaberne kaster sig ud i et dødsdømt bredbåndseventyr, som kan komme til at koste de danske el-kunder dyrt. Den skepsis har blandt andre teleanalytiker John Strand, TDC's administrerende direktør Henning Dyremose og politikere med Dansk Folkepartis energiordfører Aase D. Madsen i spidsen gentagne gange lagt for dagen.
Kritikken gælder primært to områder. Første kritikpunkt er, at elselskaberne ikke har forstand på at sælge telefoni og internetforbindelser og derfor ikke kan begå sig på det stærkt konkurrenceprægede bredbåndsmarked. Teleselskaberne med TDC i spidsen er nemlig selv i gang med at grave fiberkabler ned i Danmark, og de vil med deres markedskendskab udkonkurrere elselskaberne i løbet af ganske kort tid. Derfor vil elselskaberne spilde op til 20 milliarder kroner på at bygge en fiberinfrastruktur, der vil ligge ubenyttet hen.
Det andet væsentlige kritikpunkt er, at elselskaberne blander deres kerneforretning sammen med bredbåndsaktiviteterne, og at el-kunderne indirekte finansierer bredbåndssatsningen. Derfor bliver det elkunderne, der kommer til at hænge på regningen, hvis elselskabernes bredbåndseventyr mislykkes. Elselskaberne skulle hellere spare på milliarderne og sænke elpriserne i stedet, lyder kritikken.
Teleeksperten Michael Moesgaard Andersen, Andersen Advisory Group, melder sig nu også blandt skeptikerne.
- Hvis der er tale om, at el-selskaberne krydssubsiderer, så er det det virkeligt slemt, da der er såkaldt solidarisk udligning mellem elforbrugerne. Det betyder, at elkunderne i værste fald kan komme til at betale for dyrt gravearbejde i tyndt befolkede områder, siger han.
Den massive kritik har senest medført, at videnskabsminister Helge Sander har ændret holdning. Han har tidligere været varm fortaler for elselskabernes bredbåndsplaner ud fra en betragtning om, at det vil øge konkurrencen på det danske bredbåndsmarked. Ministeren mener nu, at elselskabernes bredbåndssatning er problematisk, da det svarer til, at man bygger to motorveje ved siden af hinanden.
Bendt Bendtsen, erhvervs- og økonomiminister, er også blevet trukket ind i striden, da der er blevet stillet stribevis af spørgsmål vedrørende elselskabernes bredbåndsaktiviteter til ministeren. Han har stædigt fastholdt sin støtte til elselskabernes planer, men har iværksat en undersøgelse i regi af Energitilsynet og Konkurrencestyrelsen, som ventes afsluttet til påske.
Energitilsynet skal klarlægge, om der er hold i påstanden om, at der sker krydssubsidiering mellem elselskabernes kerneforretning og bredbåndssatsningen, mens Konkurrencestyrelsen skal se nærmere på, om elselskaberne er på kant med konkurrencereglerne. Energitilsynet forventer, at resultatet af undersøgelsen bliver offentliggjort omkring påske.
Dermed ser det umiddelbart ud til, at TDC og kritikerne af elselskabernes bredbåndsplaner har trukket det længste strå i det politiske slagsmål, som har raset, siden TDC's administrerende direktør Henning Dyremose på Telecom 2004-konferencen i København den 27. april i fjor gik til frontalangreb på elselskaberne.
Billedtekst:
trods Elselskaberne fortsætter ufortrødent med at grave fiberkabler ned i den danske muld trods politisk modvind og angreb fra TDC og andre kritikere. Foto: NESA
Boks:
elselskaber der graver fiber ned
Himmerlands Elforsyning Nordvestsjællands Elselskab NVE. Midtjyske EnergiMidt. Sydsjællands energiselskab SEAS. Det sjællandske elselskab NESA. Ny Energi Fond, NEF Kerteminde. Energi Fyn. Sydfyns Elforsyning. EnergiGruppen Jylland. Grindsted
El- og Varmeværk. Ikast Værkerne. Midtjyllands Electricitetsforsynings Selskab. Nordvestjysk Elforsyning. Ringkjøbing Amts Højspændingsforsyning. Ringkøbing Kommunale Elforsyning. Skjern Kommunale Elværk. Struer Forsyning. Thy Højspændingsværk. Thy-Mors Energi. Vestforsyning. Energi Viborg. Odense Energi. ELRO i Randers. Energi Danmark NRGi Århus. Energi Randers. Sydvest Energi. Energi Danmark ESS. Energi Danmark Tre-For Fredericia.
Kilde: It- og Telestyrelsen.
