Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. januar 2005.
Et enestående forbillede har forladt den danske it-branche. Man kan mene om Ingelise Bogason, hvad man vil som leder og som forretningskvinde, men hendes betydning som ikon og supermodel for kvinder, der i praksis er forment adgang til den øverste post i de danske it-virksomheder, kan ikke undervurderes.
Anno 2005 fremstår den danske it-branche mere støvet og forstenet end nogensinde. Branchen er cementeret som en ensrettet monokultur, et mandemonopol, en gold herreghetto. Med Bogasons exit har branchen mistet den eneste kvindelige it-topleder, som er kendt i en bredere kreds.
Mange selv inden for branchen vil have vanskeligt ved at komme i tanke om andre ikoner bortset måske fra MouseHouse-grundlæggeren Caroline Søeborg Ohlsen, der forsvandt til designbranchen for halvandet år siden. Der er andre kvindelige bosser, men de står i spidsen for små og mindre kendte selskaber. Vi husker dem ikke. Job i de store virksomheder går til mænd.
Erhvervslivet i almindelighed har et underskud af kvindelige topchefer, men kun få områder er så feminint ørkesløst som it-branchen. I den boblende, men meget mindre biotek- og medicinalbranche formeligt vrimler det med topchefer - Zealand Farmaceuticals Eva Steiness, Genmabs Lisa Drakeman, 7TM Pharmas Mette Kirstine Agger, Pfizers Karin Verland og Novo Nordisks Lise Kingo for blot at nævne nogen. Her er vi ude over ønsket om at finde forbilleder - de kvindelige topchefer er forankret i branchens kultur og driver dens udvikling.
Heldigvis findes der i it-landskabet en del kvinder i det næste lag af ledelseshierarkiet, men slet ikke nok, hvorfor interesseforeningen Dansk IT prisværdigt nok netop har etableret et netværk for kvindelige it-ledere. Men det resulterer næppe i flere kvindelige topchefer.
Det værste er, at det er svært at anvise, hvordan den onde cirkel kan brydes, hvor mænd bliver ved med at ansætte andre mænd. Kvote- og turnustænkning afvises herhjemme af begge køn som en udvej. Hvem vil have et job, hvor der kan rejses tvivl om, hvorvidt man virkelig var den bedst kvalificerede, lyder argumentet. Men der må da være en del kandidater med kvindelig baggrund, der har potentiale til at indtage den administrerende direktørpost. De skal ansættes.
Og it-branchen har stærkt brug for mange (nogen) af dem. Der er et stort behov for at rokke ved og udfordre en branche, der snart er mere konservativ end finanssektoren, og som lukker sig stadig mere om sig selv. Hvis ikke der sker noget, vil de meget få kvinder, der lever op til udvælgelseskriterierne i herreklubben, være forbi den fødedygtige alder eller som Bogason i øvrigt have voksne børn. Det er en begrænsning, vi ikke har brug for i en hård global konkurrence, hvor vi skal være meget bedre til at udnytte alle kompetencer og talenter på tværs af køn og alder.
Læs Synspunkt side 2
i 2. sektion itbranchen
