Politiet får flere bærbare

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. januar 2005.


Politiet vil bruge 20 millioner kroner på et nyt mobil-projekt, hvor betjente i felten skal udstyres med bærbare computere.

Politiet vil være med på den mobile bølge og hente effektiviseringsgevinster ved at udstyre medarbejdere i felten med mobilt udstyr. Det står klart i et nyt aktstykke fra Rigspolitiet, som belyser fordeling af de 273 millioner kroner, det samlede it-moderniseringsprojekt forventes at koste.
20 millioner vil i 2005 og 2006 blandt andet blive brugt til køb af 380 bærbare pc'er til tilpasning af eksisterende systemer, så betjentene har adgang til sagsdokumenter fra marken, etablering af kommunikationsinfrastruktur og ikke mindst en anskaffelse af en mobil sikkerhedsløsning.
Projektet er tænkt som en effektivisering af arbejdsgangene i felten og en mulighed for at udrydde fejlkilder i det daglige arbejde, fordi indtastning af efterforskningsoplysninger og vidneafhøringer kun sker én gang og på stedet.
I første omgang er der tale om et pilotprojekt, som der forventes i gang i de kommende måneder, hvorefter det bredes ud til hele landet ved slutningen af 2005.
- Vi har ikke et system, der ligner det i dag, så nu skal vi ud og prøve, hvor anvendeligt det egentlig er, og om det er noget, der vil blive brugt. Der er en række forhold, vi skal have vurderet. Vores brug af mobile systemer skal være i overensstemmelse med nogle snævre grænser for eksempel i forbindelse med persondataloven, og selv om telepriser er faldende, er det også et spørgsmål om de reelle driftsomkostninger, siger vicerigspolitichef Peter Carpentier.
Den årlige drift af systemet er i aktstykket vurderet til 5,3 millioner kroner årligt.

Mens det mobile projekt er den mest innovative investering i politiets moderniseringsplaner, er det langt fra den eneste. 50 millioner kroner er sat af til et nyt system til personalehåndtering. Sikkerhedsadministration på de nye systemer er sat til 11 millioner og 5,6 millioner til nedgravningen af en ny fiberring i København.
Langt den tungeste post på de næste års it-budgetter er det sagshåndteringssystem, som skal erstatte det forældede Polsas. 153 millioner er det foreløbigt budgetteret til, men ifølge Rigspolitiet er det tal svært at regne med.
- Vi har fået vurderinger fra Deloitte, der satte systemomkostningerne til mellem 140 og 170 millioner kroner. Gartner har vurderet det til 100 millioner kroner, så det er, som vi også har givet udtryk for i aktstykket, meget svært at vurdere præcis, hvad det her kommer til at koste, siger han.
Politiet fik i flerårsaftalen 2004-2006 en ekstra bevilling på 195 millioner til start af it-moderniseringsprojektet. Ud over de penge forventer politiet at skulle finde 78 millioner kroner i bevillingerne efter 2006.

Boks:
sådan skal pengene bruges
Sagsbehandlingssystem og integrationslag 153 mio. kr.
Personaleadministrations-system 50 mio. kr.
Landsdækkende intern e-mail 7,3 mio. kr.
Ekstern e-mail 9,9 mio. kr.
EDag2 2 mio. kr.
Internetadgang 3,2 mio. kr.
It-system og bærbart udstyr 20,1 mio. kr.
Benchmark af decentrale it-miljøer 0,7 mio. kr.
Benchmark af outsourcede opgaver 0,7 mio. kr.
Fastlæggelse af arkitekturstrategi 0,6 mio. kr.
Sikkerhedsadministration 11,2 mio. kr.
Helpdesk-system 3,3 mio. kr.
Performancetestmiljø 5,4 mio. kr.
Etablering af fiberring i København 5,6 mio. kr.

I alt 273 mio. kr.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere