Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. december 2004.
taleteknologi: Heller ikke i 2004 kom dansk taleteknologi på agendaen - hverken det offentlige eller det private.
Julehandelen vil bringe taleteknologi ud i hænderne hundredtusinder af spilinteresserede unge verden over. Japanske Nintendo, der fik hele verden til at bruge Gameboy hjemme og på farten, bruger nemlig talegenkendelse i sin nye generation af små håndholdte spilkonsoller DS (Dual Screen). Dermed kan man - som i den rigtige verden - også give kommadoer med stemmen.
Nintendo tager taleteknologi i anvendelse som et af våbnene mod mægtige Sony, der først nu er på vej med en håndholdt spilstation. Men dette eksempel fra computerspillenes store verden er blot et af mange eksempler på, hvorledes taleteknologi i stigende grad indgår i almindelige produkter fra udlandet for at få afsat mere og forbedret konkurrenceevnen.
Ser man bort fra spil, men på andet legetøjssalg i USA topper mange af de elektronisk produkter, som på en underholdende måde gør børn og unge klogere, og det er typisk med taleteknologi. Gør dit barn bedre til sit sprog og til matematik, lyder salgsargumentet.
Men udbuddet af lærende legetøj med talegenkendelse og med syntetisk tale (tekst til tale) herhjemme er mikroskopisk. Det samme gælder for produkter med taleteknologi til voksne.
En af årsagerne hertil, er at sprogteknologi ikke for alvor dyrkes herhjemme. Danmark halter efter andre små europæiske lande som Belgien, Holland, Norge, Sverige og Finland, når det gælder satsning på taleteknologi og anden sprogrelateret teknologi såsom oversættelsesprogrammer.
2004 blev intet lyspunkt i mørket. På grund af den manglende sprogstrategi fra det offentliges side kunne Danmark for eksempel ikke blande sig med de mange andre nationer, der fik EU-midler til et samarbejdsbejdsprojekt om sprogteknologi. Formålet med projektet er, at de skal lære af hinanden og udnytte hinandens styrker.
Dertil kom, at firmaet Speech-
Ware, der havde den statsstøttede syntetiske tale på hylderne og ansvaret for videreudvikling af produktet, i forsommeren blev lukket grundet dårlig økonomi. Produktet er overgivet til Mikro Værksstedet, der står for undervisningsprogrammer til skoler. Tekst-til-tale-programmet var udviklet af TDC i samarbejde med nogle universiteter, og regeringen havde taget bevillingen fra handicap-midler. Målgruppen for indsatsen var nemlig blinde og svagtseende.
Dog blev der i 2004 fundet en lille pose penge frem til at få udviklet en dansk talegenkendelse. Også her var de handicappede i centrum, og denne gang de døve og hørehæmmede. Formålet for projektet er at kunne tekste direkte tv-udsendelse. Bag bevillingen på seks millioner kroner står Videnskabsministeriet, Kulturministeriet, DR og TV2.
Førende i Europa på det sprogteknologiske område er Tyskland. Ifølge Bente Maegaard, der står i spidsen for Center for Sprogteknologi under Københavns Universitet, er det ikke kun markedskræfterne i det store land, der har trukket læsset. Også regeringen har tålmodigt postet mange penge i både forskning og udvikling på området.
Bente Maegaard har gentagne gange gjort opmærksom på, at problemet med dansk sprogteknologi øges i takt med, at computeriserede enheder bliver mindre og mindre. Pladsen til et tastatur bliver for trang, og talen bruges både som input og output. Desuden er taleteknologi vigtig i arbejdssituationer, hvor det ikke er praktisk at hænder er bundet til tastatur og mus.
Billedtekst:
kodernes kamp. Nintendos brug af taleteknologi i kampen mod Sony betyder, at Nintendo står stærkt i julehandelen på spilområdet.
