Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. december 2004.
Efter adskillige år med nedtur og hestekur venter Xerox fremgang igen i 2005. Blandt de ændringer, koncernen har gennemført, er at skærpe fokus i forskning og udvikling på den eksisterende forretning.
Xerox er kendt for sit meget brede udviklingsarbejde - især takket være det legendariske udviklingslaboratorium Xerox Parc i Silicon Valley - men på det seneste er der strammet op i forsknings- og udviklingsaktiviteterne. Medarbejderne skal sørge for, at projekterne i langt højere grad end tidligere relaterer sig til Xerox' eksisterende forretning.
- Skiftet har været markant gennem det seneste halvandet år. Nu skal 60-70 procent af arbejdet være relateret til forretningsenhederne, og 46-47 procent af medarbejderne er koblet op på kontrakter med forretningsenhederne. Det er omtrent en fordobling i forhold til for et år siden. Vi ser i langt højere grad på forretningsenhedernes behov, problemer og bekymringer og stræber efter, at det, vi laver, er relevant for dem, siger Graham Button.
Han er Research Director ved Xeroc Research Centre Europe (XRCE) i Grenoble, et af Xerox' fem forskningscentre, hvor han har været beskæftiget siden 1992.
De øvrige store it-koncerner tænker tilsvarende tanker, mener Graham Button. Han peger eksempelvis på IBM, der nu har en langt større del af sin forretning på service- og solution-området end tidligere, og som er begyndt at bekymre sig om, at forsknings- og udviklingsindsatsen stadig i alt væsentligt ligger på hardware-området.
XRCE har også bevæget sig væk fra at søge at tjene penge til Xerox ved at skabe nye virksomheder over til at støtte kerneforretningen ved at fylde bedre teknologi i dens produkter. Derudover satses kraftigere på at hente licensindtægter på opfindelserne fra research-centrene. Sidste år indgik Xerox således en aftale med IP Value Management, et business process outsourcing firma, som har fået til opgave at hjælpe med at få kommercialiseret opfindelserne fra research-centrene.
Trods skiftet fremhæver både Graham Button og direktøren for XRCE, Monica Beltrametti, at centret skal være en omkostning - ikke et profitcenter. Samt at der bliver bedrevet grundforskning og innovation.
- Kreativiteten er uændret, blot er vi mere opmærksomme end tidligere på, at vi arbejder for Xerox, siger Graham Button.
Den svære balance mellem nutidens akutte behov og fremtidens muligheder søger Monica Beltrametti at holde. Men det er ikke nemt - slet ikke i økonomiske krisetider, erkender hun.
- Balancen mellem det kortsigtede og det langsigtede er noget af det vanskeligste. Der er pres for at levere umiddelbare løsninger til forretningsenhederne, men går man for langt i den retning, sætter man fremtiden over styr, siger hun.
Hun mener godt, centret kan tåle at få en endnu større del af aktiviteterne finansieret af forretningsenhederne, men ikke mere end 60 procent. Så bliver det usundt. Så tipper vægten for langt over mod det kortsigtede, mener hun.
Hendes fremmeste opgave er stadig at identificere "disruptive" teknologier - dem der bryder med den hidtidige udvikling og viser en helt ny vej. Efter at forskningen er bragt mere i overensstemmelse med forretningen, skal hun i 2005 have brillerne til langsyn på igen og se på, hvor XRCE skal sætte ind på i fremtiden, så de om fem-otte år kan være helt fremme i skoene med noget helt nyt.
- Min største bekymring lige nu er at finde den rigtige teknologi til Xerox, så virksomheden kan være konkurrencedygtig i fremtiden, siger hun.
Tre projekter skal identificeres - og det skal de vel at mærke ud fra de kompetencer, der er til stede i forskningscentret: Machine learning, lingvistik og billedbehandling.
Billedtekst:
balancekunst Direktør for Xeroc Research Centre Europe, Monica Beltrametti, forsøger at bevare balancen mellem nutidens akutte behov og fremtidens muligheder.
Boks:
Mobilen klarer dokumenterne
Forskerne hos Xerox Research Centre Europe holder af at fortælle, hvordan de trillede tommelfingre, mens de ventede på, at hardwareproducenterne skulle følge med. Indtil deres billedbehandlingsteknologi endelig kunne indbygges i mobiltelefoner, som dermed kan blive til dokumentscannere.
Selskabet, hvis navn de fleste stadig forbinder med kopimaskiner, nyder godt af, at kontoret aldrig er blevet papirløst, og her tror man stadig på, at papiret har en fremtid som det foretrukne medie til at distribuere tekst.
Mobiltelefon-løsningen er helt ny. Xerox har tidligere lavet løsninger, som gør web- og digitalkameraer til scannere.
På XRCE demonstrerer lederen af forskningsprojektet, Chris Dance, den for en gruppe europæiske journalister. En pressemeddelelse fotograferes med en Nokia mobiltelefon. Billedet gøres skarpere, forstørres og gøres binært. Det komprimeres til en tiendedel af størrelse på en JPEG-fil, og så sendes det. Først som MMS til en e-mailadresse. Derefter trådløst med Bluetooth til en anden mobiltelefon. Og til sidst faxes det via mobiltelefonen.
Et billede af et whiteboard med kulørt tekst kan sendes på samme måde. Så konverteres det blot til sort/hvidt i billedbehandlingsprocessen.
- Vi så helt fra starten potentialet i at bruge mobiltelefoner til avanceret billedbehandlingsteknologi, siger en begejstret Chris Dance, som ser store muligheder i det - både for private og til erhvervsbrug. Han lægger vægt på muligheden for at spare både plads og besvær ved at få scanneren væk fra bordet og ind i telefonen.
Scanner-teknologien i mobiltelefonen er et eksempel på, hvordan Xerox håber at kunne tjene penge gennem licensaftaler - frem for som tidligere selv at investere i kommercialiseringen. Nu søger Xerox i stedet at finde en partner og samarbejder i de bestræbelser med firmaet IP Value Management, der er specialister i netop det.
- Nogen skal fylde det hul, der er mellem opfindelsen og produktet. Vi prøver at undgå selv at hælde penge i det, men i stedet finde en partner, der kan produktificere teknologien. Der er sådan lidt "hvad kom først, hønen eller ægget?" over de situationer, men licensaftaler hjælper med at fylde hullet, siger Mathieu Chuat. Han er Business Development Manager på licens-området i Xerox.
I det konkrete tilfælde forhandler han licensaftaler i flere forskellige retninger. Først og fremmest forhandles naturligvis med mobiltelefonproducenter.
Derudover forhandles med producenter af digitalkameraer. At de var interesserede kom bag på Xerox, i og med at digitalkameraer jo ikke har indbygget kommunikation.
Der forhandles også med mobiltelefonselskaber.
- Værdikæden på teleområdet er svær at forstå. Men de er interesseret i at øge deres omsætning per bruger gennem value added services, forklarer Mathieu Chuat.
Han nævner også en anden mulig forretningsmodel, hvor man for 40-60 dollars kan downloade det nødvendige stykke softwarekode fra nettet - eksempelvis til sin mobiltelefon. hjort
