Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. december 2004.
Et hurtigt januarvalg vil holde strukturreformen på skinner.
Da indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen onsdag holdt pressebriefing, tydede både hans mimik og kropssprog på, at regeringen har planer om at udskrive valg inden jul. Ministerens vred sig på stolen, når spørgsmål fra den propfulde Rentekammersal handlede om et eventuelt januarvalgs konsekvenser for strukturreformens køreplan.
Ifølge den løber høringen af lovpakkerne frem til 7. januar, og regeringen har så tre uger til at justere lovforslagene, inden de skal fremsættes den 26. januar. Lovene skal være vedtaget inden sommerferien for at holde planen om kommunal- og regionsvalg i november.
Hvis vi skal til valg mellem den 7. og den 26. januar, kan regeringen - hvis den overlever - gennemføre strukturreformen uden at miste mere end en uge eller to i tidsplanen. Tid, som kan hentes i juni ved at udskyde Folketingets sommerferie.
Valg efter høringsfristen betyder, at det lovforberedende arbejde ikke mister en takt.
Og valg før fremsættelsen af de mange lovpakker gør, at man slipper for besværet med at genfremsætte lovforslagene, når den nye regering træder til.
Så med et januarvalg holder køreplanen (man forstår det betyder meget), og oppositionen får julefreden ødelagt som sidegevinst.
Pengene til et it-tigerspring er næppe, hvad oppositionen tænker mest på lige nu. Regeringen næppe heller. Men nogen burde tænke på, hvordan kommunerne får råd til at bygge en ny generation af it-systemer, der kan det hele på tværs, på den halve tid - og med højere kvalitet til borgeren i centrum.
For det er regeringens vision for reformen: En mere begavet offentlig sektor med bedre service for de samme penge og mere fokus på kunderne.
Men ingen har tilsyneladende overskud til at tænke på, hvordan reformen skal understøttes af it, og hvem der skal betale. Og det til trods for, at generalprøven på Bornholm viste, at det er overordentligt vigtigt.
Indenrigsministeren gav sit bud i denne uge: at se velvilligt på at bevilge kommunerne ret til at tage lån til fornuftige investeringer. Men det lyder umiddelbart ikke som om, det kan få visionerne op at flyve.
Visioner, som KL af flere iagttagere på det seneste også er blevet beskyldt for at nedprioritere til fordel for driftssikkerhed 1. januar 2007.
En sundhedslov, der erstatter 15 gamle love og centraliserer ansvaret for sundhedsvæsnet, tegner til gengæld lovende for muligheden for at skabe en ny, sammenhængende it-understøttelse på hele området. Det er et eksempel på, at regeringen med reformen går linen ud og sætter sig selv for bordenden af det regionale bord.
Med for eksempel kontant afregning til kommunerne for deres borgeres indlæggelser på sygehus lægger regeringen op til at styre aktørernes adfærd, så den bliver mest hensigtsmæssig for samfundet som helhed. Det vil også være hensigtsmæssigt, at aktørernes it-systemer kan tale sammen og understøtter nye og bedre arbejdsgange i det samlede sundhedsvæsen.
Så mon ikke vi vil se et udspil til en sammenhængende it-arkitektur på sundhedsområdet på den anden side af valget og de 48 lovpakker?
Det er trods alt nok ingen tilfældighed, at hele strukturreformen faktisk begyndte med, at regeringen ønskede at reformere sundhedsvæsnet for at få mere for pengene.
