Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. december 2004.
Bankernes internet logon-løsning, Net-ID, har kun et fåtal af de samme funktionaliteter som det offentliges digitale signatur.
Videnskabsministeriet vragede sidste år bankernes bud på at levere den digitale signatur til danskerne og valgte i stedet TDC's løsning. Nu prøver bankerne alligevel at få det offentlige til at købe deres løsning kaldet Net-ID.
Det sker under overskriften "Milliarder at spare med Net-ID". Med slet skjult adresse til det offentliges forvaltningschefer og politikerne argumenterer bankernes interesseorganisation Finansrådet på sin hjemmeside for, at deres Net-ID kan spare det offentlige for 50 millioner kroner om dagen eller op mod 18 milliarder kroner om året. Det kan ske, hvis bare det offentlige tillader bankernes netbank-kunder at låse sig ind på offentlige hjemmesider med Net-ID, siger bankerne.
Den Digitale Taskforce, der fungerer som katalysator for digital forvaltning i Danmark, tvivler dog på, at bankernes tal er rigtige.
- Jeg har svært ved at forholde mig til det tal, men det lyder umiddelbart alt for stort. Det er min vurdering, at det offentliges digitale signatur kan give større besparelser end bankernes Net-ID, siger Thomas Nielsen, leder af Den Digitale Taskforce.
Videnskabsministeriet mener heller ikke, at bankernes tal har hold i virkeligheden.
- Bankernes tal bygger på Finansministeriets beregninger på den fulde effekt af digital signatur og elektronisk dokumenthåndtering i staten. Til den omlægning kan Net-ID slet ikke bruges. siger Palle H. Sørensen, som er chefkonsulent og ansvarlig for den digitale signatur i Videnskabsministeriet.
Han peger på, at Net-ID ikke har de samme funktionaliteter som den digitale signatur.
- Bankernes Net-ID er en såkaldt logon-løsning, og den kan ikke bruges til andet end at give adgang til hjemmesider. Man kan således ikke "underskrive" elektroniske beskeder og filer, og den kan derfor ikke bruges til at sende sikker e-post, sådan som den digitale signatur kan, forklarer chefkonsulent Palle H. Sørensen.
Finansrådet fastholder dog, at Net-ID kan bidrage med store besparelser for det offentlige og mener ikke, at det er afgørende, at Net-ID ikke kan bruges i forbindelse med e-mail.
- Hvor meget af besparelsespotentialet, der kommer fra sikker email, ved jeg ikke, men så vidt jeg har forstået, er det ikke primært dér, besparelsen skal hentes, siger Tina Füssel, der er afdelingschef i Finansrådet.
Læs mere om kampen for den digitale underskrift
side 12 - 13
