Kafka tur/retur

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 26. november 2004.


Beskyldningen om fusk med regnskaberne holdt ikke. Men Oracle fremturer med tale om dårligt lederskab fra manden, som koncernen to gange udnævnte til årets administrerende direktør.

åbenhjertig For Peter Perregaard er det store problem ikke, at Oracle beskyldte ham for at have pyntet på regnskabet og bortviste ham på det grundlag.
- Problemet er, at man fastholder bortvisningen, selv om min advokat har fremlagt beviser på, at beskyldningen er grundløs, siger Perregaard, der tilføjer ordsproget: At fejle er menneskeligt, men at fremture i fejlen er tåbeligt.
Oracle klamrer sig også til nogle kritiske vendinger i bortvisningen om hans lederskab - forholdet til andre.
- Det er jo ligesom at sælge elastik i metermål. Det ejendommelige er også, at jeg mindre end et år før bortvisningen var blevet forfremmet og havde fået lønforhøjelse, og at koncernen to gange har udnævnt mig til årets administrerende direktør, siger Peter Perregaard.
Da han blev bortvist for otte måneder siden, var han den højest placerede dansker i organisationen. Hans titel var Vice President of Technology Business for Europa, Mellemøsten og Afrika, og han havde ansvaret for salget af Oracles database og middleware.

Bortvisningen
Bortvisningen gjaldt en hændelse fra hans tid som administrerende direktør for Oracle i Danmark, og den kostede også salgsdirektør Jan Skelbæk jobbet. Et tilsagn om at give et markedsføringstilskud på en million kroner til en forhandler på Island burde ifølge Oracle være bogført i marts, men blev det først i august. Det danske selskab "slap" dermed med et underskud på 27 millioner kroner for regnskabsåret 2002/ 2003 mod 28 millioner. Omsætningen lå på omkring 700 millioner kroner.
- Forhandleren på Island havde af en eller anden årsag dateret bilaget i marts. Han gjorde et fantastisk stykke arbejde for Oracle, og i marts havde vi indgået en delaftale om, at vi på et tidspunkt ville støtte ham med penge til en konference. De konkrete planer skulle først drøftes senere, og det skete i august, hvor han medbragte sit bilag. Vi blev enige om planerne, og så bogførte vi straks bilaget, siger Peter Perregaard.
Den involverede partner
har bevidnet hændelsesforløbet over for Peter Perregaards advokat og Jan Skelbæks advokat, og de har sendt dokumenterne til Oracles advokat.

Erstatning
- Jeg har ikke behov for en undskyldning, men jeg føler mig som fanget i en karrusel, siger Perregaard, der ingen udsigt har til erstatning i amerikansk målestok. Retssagen kører på dansk grund, da Perregaard var ansat i Oracle Danmark.
- Men jeg ville ønske, at det danske retssystem gav mulighed for at få en kompensation i en ordentlig størrelse. Det er fair nok at blive fyret for eksempel, hvis man er uenig om strategien. Det risikerer alle direktører, men at blive kriminaliseret er groft.
For ham er det imidlertid også væsentligt sort på hvidt at få rettens dom for, at afskedigelsen var uberettiget. Ikke at det betyder noget for hans umiddelbare karriereplaner. Perregaard har nemlig besluttet at blive partner og medejer af det unge softwarefirma Cbrain, stiftet af Maconomy-grundlæggeren Per Tejs Knudsen (læs også side 7).

Røg uden ild
- Jeg har fået en del jobtilbud, men vil ikke afvise, at der er virksomheder, som har været afventende. Det ville jo være forståeligt nok, hvis nogle tænker, at der sjældent er røg uden ild.
Da "røgen" væltede ud, var det fra hovedhistorien på forsiden af dagbladet Børsen. "Oracle fyrer chef for rod med bilag", lød overskriften, der blev ledsaget af et kæmpefoto af Peter Perregaard.
Den forside er årsagen til, at Perregaard tog den for en topchef usædvanlige beslutning om at slås for sin sag for åbent tæppe.
- Når man ved, at der intet er i beskyldningerne, så er det et spørgsmål om ens fremtidige levebrød og ens selvrespekt. Jeg var derfor nødt til at få min side af historien frem, siger han og tilføjer, at ordet "kafka'sk" er det eneste, der kan beskrive situationen.
Fra kolleger har Perregaard kun mødt forståelse.
- Folk ved nu, at Oracle har lavet en fejl og er forargede over, at det ikke bliver løst hurtigst muligt. Faktisk tror jeg, at der er en smule respekt for, at jeg ikke gravede mig ned, men i stedet havde kræfterne til at sige: Det er simpelthen for meget. Det behøver jeg ikke lade mig byde!

Billedtekst:
- Jeg vil aldrig behandle en medarbejder, som jeg selv er blevet behandlet. Det har jeg måske aldrig villet, men nu er det blevet en meget erkendt værdi, som jeg vil leve efter resten af min erhvervskarriere, siger Peter Perregaard, der 1. december indtræder som partner og medejer af softwareselskabet Cbrain.
Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere