PFA lægger pres på CSC

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. oktober 2004.


Pensionsselskabet PFA erklærer sig tilfreds med CSC's indsats i to kæmpeprojekter med implementering af SAP og et pensionssystem. Alligevel har selskabet bedt IBM om at kigge med over skulderen.
Forretning
PFA kalder sig en krævende kunde hos CSC. Faktisk har selskabet været så krævende, at posten som PFA-projektleder hos CSC i dag varetages helt oppe på direktørniveau, nemlig af Freddy Lykke, nordisk direktør for CSC's afdeling for konsulentvirksomhed og systemintegration.
- Vi har fra starten sagt, at vi vil have de bedste CSC-folk på posten. Sådan forklarer PFA's kommunikationsdirektør Søren Espersen, at der har været flere udskiftninger på projektlederposten hos CSC, inden PFA erklærede sig tilfreds.
CSC står for to kæmpeprojekter hos PFA. Prisen er ikke offentliggjort, men et skøn lægger sig på mellem 350 millioner og 500 millioner kroner.
Det ene store projekt er nye systemer på den pensionsfaglige side. Ordren på et pensionssystem blev vundet i konkurrence med IBM, men også Danske Bank var inde at byde med det pensionssystem, som var udviklet til bankens eget pensionselskab, Danica.
Det andet projekt gælder implementering af SAP-virksomhedssystemer. Foreløbig har CSC leveret tre systemer - til personaleområdet (HR), et lønsystem og et finanssystem.
Søren Espersen pointerer, at PFA er tilfreds med samarbejdet.
- Det er ikke det samme som at sige, at alt har været "a walk in the park", men CSC har leveret, hvad der var aftalt. I nogle tilfælde skete det med store udfordringer, i andre tilfælde uden, siger Søren Espersen.

IBM inviteret indenfor
Efterfølgende har PFA imidlertid haft andre øjne til at kigge på det samlede SAP-engagement.
- Vi havde nogle SAP-systemer i forvejen, og vi ønskede at få et samlet review af engagementet. Den gennemgang ønskede vi ikke, at CSC skulle stå for. Vi ville gerne have nogen, der kiggede uhildet på sagen, og indbød tre it-huse. IBM vandt, siger Søren Espersen.
På spørgsmålet om, hvorfor en sådan gennemgang ikke blev foretaget, før SAP-ordren til CSC blev givet, lyder svaret således:
- Grundlæggende hænger det sammen med, at man ikke kan levere systemer, der er gjort færdige i laboratoriet. De bliver først færdige, når de er i drift. IBM så nærmere på, hvorledes vi kan optimere driften - optimere den samlede anvendelse af SAP-systemerne, og vi kommer selv til at stå for det meste af, hvad der skal laves, siger Søren Espersen.

Naturligt med justeringer
Hvad angår de pensionsspecifikke systemer er der sket ændringer i planerne undervejs.
- Det er en meget kompleks udviklingsopgave og en meget kompleks konverteringsopgave. Noget har vi måttet gøre i en anden rækkefølge end oprindeligt tænkt, siger Søren Espersen.
- Vi har fået en række leverancer fra CSC, og dem er vi ganske godt tilfreds med, tilføjer han.
Hos CSC siger den nordiske kommunikationsdirektør Markus Bjørn Kraft, at det kun er naturligt, at der sker justeringer undervejs.
- Vi leverer it-service, ikke et standardprogram, derfor snakker man løbende sammen om at justere.
Han opfatter ikke PFA-opgaven som specielt udfordrende i forhold til de opgaver, der lå foran. At CSC har sat en direktør på posten som projektleder er der heller ikke noget usædvanligt i.
- Freddy Lykke har nogle kompetencer, som vi synes er de rigtige til opgaven. Vi går ikke så meget op i titler, men sætter de bedste ressourcer til at løse opgaven, siger Markus Bjørn Kraft.

billedetekst:
CSC står for to kæmpeprojekter hos PFA. Prisen er ikke offentliggjort, men et skøn lyder på mellem 350 millioner og
500 millioner kroner.
Foto: Jakob Dall




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere