Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. september 2004.
For godt tre år siden brød den danske spilproducent IO Interactive igennem på verdensmarkedet med computerspillet Hitman og solgte i millionvis af cd-rom'er med den skaldede lejemorder. Fra at være en kældervirksomhed uden branche blev de entreprenante spiludviklere et ikon i forretningsverdenen med over hundrede ansatte.
IO Interactive er symbolet på de holdbare værdier fra dot-com perioden - arbejdet med og troen på den skæve og umulige idé og evnen til at føre den ud i livet. Omgivelserne har kvitteret med begejstring over det nye hold fyldt med Danish Dynamite. Ildsjæl og direktør Janos Flösser kunne sidste år som kronen på værket glæde sig over at stå bag nationens dygtigste it-virksomhed og samtidig den hurtigst voksende. Siden er det gået anderledes.
Det danske spilfirma er blevet solgt til britiske Eidos, der i dag selv er ved at blive solgt på grund af dårlig økonomi - til trods for at IO's seneste kreation Hitman Contracts har solgt 1,7 millioner eksemplarer. Imponerende. Det er bare langtfra nok.
I Computerworld Top 100, der udkommer på fredag, har vi kigget nærmere på den danske spilbranche. I slipstrømmen af IO Interactives succes ville vi undersøge, hvorvidt vi kan håbe på en efterfølger eller sågar en hel virksomhedsklynge, som vi kender det fra biotekindustrien.
IO Interactive er vokset og har slået igennem på et superheldigt tidspunkt - det berømte window of opportunity - i en særlig periode, hvor det kunne lade sig gøre at beholde rettighederne til sit produkt og ikke overlade dem til den internationale distributør, som er vilkårene i dag. Sandsynligheden for, at andre lovende kælderentusiaster kan gøre Hitmans skabere kunsten efter, er lille.
Bigfoot Games (tidligere Media Mobsters) har fået en vis succes med Gangland, men i en mindre størrelsesorden end Hitman. Det ville svare til, at vi skulle kunne lave den næste Ringenes Herre.
At udvikle et blockbuster-spil kræver et gigantbudget, og vilkårene for spilbranchen er i stigende omfang at ligne med filmbranchen (endskønt tendensen bag succes-spil er bygget op over populære filmtitler).
Filmbyen i Avedøre er et tydeligt eksempel på den danske chance. At finde frem til nicher og udvikle kultproduktioner på et mere ydmygt niveau end amerikanske storsællerter. Lars von Trier, Nicolas Winding Refn, Lone Scherfig og Per Fly har fået succes og har fovandlet risikable filmproduktioner til forretning. Men Avedøre bliver aldrig Hollywood, og Danmark fostrer næppe spilverdenens svar på Warner Brothers. Lad de danske spiltalenter træde frem med åben pande og håndholdt kamera. Eventyret behøver ikke at ende med at blive solgt og kvalt i store koncerner. Som underleverandører til spil på mobiler og som udviklere uden eget mærke kan vi stadig skabe tusinder af arbejdspladser i den digitale underholdningsindustri.
