Her er fem lækre produkter fra CeBIT 2009

CeBIT-messen i Hannover er stedet, hvor de seneste teknologiske trends og tendenser bliver vist frem for offentligheden. Vi har snuset til nyhederne og har fundet frem til fem lækre produkter.

Når CeBIT-messen i Hannover sparkes i gang, er det traditionelt tekniknørderne, der står på spring for at se de nyeste pc-komponenter sammen med alverdens dingenoter, der sjældent giver helt så god mening for den brede offentlighed.

Men dette års CeBIT er naturligvis også præget af den massive fremgang, som de prisbillige netbooks har oplevet.

Derfor kommer det ikke som nogen overraskelse, at det er Intels mikroskopiske Atom-processor, Asus Eee og MSI Wind, der står skrevet på et udvalg af de absolut lækreste produkter. Og her er alt lige fra minicomputere i tastaturstørrelse og revolutionerende netværksharddiske til ekstremt kompakte bærbare, der får selv den mægtige Macbook Air til at vifte med det hvide flag.

Vi har lavet et hurtigt tjek på fem af de mest interessante produkter herunder:

Asus EeeNAS PC

Asus venter ikke et sekund med at udvide Eee-familien, og nu har Eee ramt de populære netværksdiske, også kaldet NAS (Network Attached Storage - læs mere her. Resultatet? EeeNAS PC - en interessant hybrid mellem en traditionel pc og en NAS. EeeNAS PC sørger for et praktisk lager på i alt to terabyte, som du har adgang til døgnets 24 timer. NAS'en er bomstille, da den ifølge Asus kun udleder 28 decibel. Samtidig har Asus fundet plads til en UPS-strømforsyning, der kan betragtes som et intelligent bilbatteri, så du kan nå at gemme data, hvis der eksempelvis er strømafbrydelse. EeeNAS har også en berøringsfølsom skærm på 3,5 tommer og dvd-brænder.

Asus Eee PC T91

Asus vil gerne tvinge tablet-pc'er ned i et mere menneskeligt prisleje, og Eee PC T91 er den taiwanske producents første forsøg på at gøre netop det. Den berøringsfølsomme skærm på 8,9 tommer har en opløsning på 1.024 x 600 pixels og kan roteres 180 grader. Det betyder, at du nemt kan transformere T91'eren fra en almindelig netbook til en ultratynd tablet-pc. Tablet-pc'en vejer lige i underkanten af et kilo med påmonteret batteri, der angiveligt skulle klare godt fem timer.

Asus Eee Keyboard PC

Det kunne lyde som en aprilsnar: En komplet pc installeret i et kompakt tastatur. Men som vi tidligere har vist, er Asus Eee Keyboard PC en vaskeægte tastatur-pc på lige under ét kilo. Ligesom Eee PC T91 var administrationen bag CeBIT ikke lang tid om at uddele en såkaldt CeBIT-PreView Award til den innovative computer, der kan forvandle dit fladskærms-tv eller din pc-monitor til et multimediecenter på rekordtid.

MSI Wind Top AE2010

Asus var først til at nå markedet i kapløbet om at lancere en berøringsfølsom computer med komponenterne indbygget i skærmrammen. Det skete med Asus Eee Top, men MSI kom ind på en flot andenplads med Wind Top AE2010, der kan byde på væsentligt flere hestekræfter end konkurrenten fra Asus. MSI's nye berøringsfølsomme pc er på hele 20 tommer i 16:9-format med en opløsning 1.600 x 900 pixels. Den relativt avancerede AMD-hardware, baseret på 780-chipsættet, skal samtidig sikre, at højopløselig video ikke bevæger sig hen over skærmen med sneglefart.

MSI X340

Når du lader blikket løbe hen over MSI X340, er det ikke usandsynligt, at du tænker "Macbook Air" næsten omgående. Men MSI X340 er faktisk lettere end Apples populære Air (læs anmeldelse her). Den ultratynde bærbar er bygget omkring Intels helt nye CULV-platform, Consumer Ultra Low Voltage, der barberer endnu mere af strømforbruget end tidligere, men samtidig ikke sniger sig ned i netbook-klassens begrænsede ydelse. Skærmen er 13,4 tommer i 16:9-format, og den kompakte maskine sniger sig samlet set op på kun 1,3 kilo - versus 1,36 kilo på Macbook Air - mens dimensionerne lyder på 330 x 224 x 19,8 millimeter (B x D x H). Du vil kunne købe MSI X340 i tre spændende farvevarianter, som nok kan få Macbook Air til at ryste i bukserne: Gold, White og Black.

Der findes i skrivende stund ingen oplysninger om tilgængelighed og priser på de omtalte produkter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere