Undervisningsministeren vil tænke stort i folkeskolen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. august 2004.


Undervisningsminister Ulla Tørnæs ønsker ikke blot at få udviklet flere it-baserede kvalitets-undervisningsmidler til folkeskolen. Hun håber også, at to projektkonkurrencer i dette efterår viser vejen for fremtidens udvikling, produktion og distribution.

Computerworld skrev i sidste uge, at forlag og producenter af it-baserede undervisningsmaterialer appellerer til undervisningsminister Ulla Tørnæs om at aflyse to projektkonkurrencer her i efteråret om udvikling af nye it-baserede undervisningsmidler.
Branchen ser hellere, at ministeriet giver de i alt 40 millioner kroner, som er afsat til formålet, direkte til folkeskolerne, som så kan bruge dem til at købe fagsoftware for efter en noget for noget-model.
Modellen bruges allerede i 2003-2007-handlingsplanen "IT i folkeskolen" til at give skolerne penge til at købe computere til 3. klassetrin og LMS-platforme for (Learning Management Systems - også kaldet videndelingsplatforme).
Men undervisningsministeren har dog ingen planer om at efterkomme branchens ønske. Der er nemlig brug for udviklingsstøtten, hvis identificerede behov for udvikling af tidssvarende it- og mediebaserede læremidler skal dækkes, mener hun.
- En noget for noget-løsning forudsætter jo, at der allerede er et tilstrækkeligt antal produkter på markedet, som kommuner og skoler kan vælge imellem. Det er efter ministeriets mening tilfældet for så vidt angår computere og videndelingsplatforme, siger Ulla Tørnæs.
- Målet er på længere sigt at få markedet for it-baserede undervisningsmidler til at fungere uden statstilskud. Og den proces, tror vi, bedst fremmes ved, at vi fra starten tænker stort, siger ministeren.
Vil have nye modeller
Hermed sigter Ulla Tørnæs til, at det ikke blot er ministeriets ønske at få udviklet state of the art it-baserede undervisningsmidler. Men at det også er forventningen, at projektkonkurrencerne kan resultere i nye modeller for udvikling, produktion og distribution af fremtidens it-baserede undervisningsmidler, som både vil komme branchen, kommunerne og skolerne til gode.
Ulla Tørnæs mener desuden, at der er behov for nogle større, synlige projekter. De kan bryde isen og demonstrere, at der for skolerne er perspektiv i at investere i it-baserede undervisningsmaterialer, som har en bred vifte af pædagogiske muligheder ud over klasserumsundervisningen. For eksempel som støtte for undervisningsdifferentiering for både stærke og svage elever, for gruppe- og projektarbejde og for anvendelse af læringsobjekter.
De to projektkonkurrencer om it-baserede læringsmidler til henholdsvis 3. klassetrin og 4.-7. klassetrin forventes skudt i gang inden for den næste måned.

Boks: Ingen garanti for software til 3. klassetrin
Når 3. klassetrin i 2005, 2006 og 2007 får nye computere for op til trekvart milliard, kan undervisningsminister Ulla Tørnæs ikke garantere, at de små elever ikke sidder med "tomme" computere (læs også artiklen Bevidstløs it-handlingsplan nedenfor).
- Det kan jeg ikke sikre. Anskaffelse af undervisningsmaterialer - både it-baserede og de efterhånden færre rene papirbaserede undervisningsmaterialer - er et kommunalt ansvar, siger Ulla Tørnæs.
Hun peger dog på, at der lige nu udvikles på et særligt univers til 3. klasserne på EMU-portalen (Elektronisk Mødested for Undervisningsverdenen).
- Det vil være klar ved skolestart i 2005, når de nye computere forhåbentlig står parat til 3. klasserne. Der bliver også udviklet nye moduler til skole-it, som skal give lærerne et godt grundlag for at bruge it på de små klassetrin, siger Ulla Tørnæs. le




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere