Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. juni 2004.
Ledelse bliver både vigtigere - og vanskeligere - i takt med at mennesket bliver mere afgørende for konkurrenceevnen, end maskiner. Og den vej går det, for fremtidens konkurrence handler om innovation, og innovation bliver skabt af tænkende, kreative mennesker.
Så derfor bliver det reelle slag på markedspladsen i dag afgjort på, hvem der er bedst til at mobilisere medarbejdernes kreative energi og individuelle talenter og forvandle det til fornyelser, som kunden i sidste ende oplever berigende nok til at betale for. Det lyder nemt. Og er rasende svært. Det er nu engang lettere at få maskiner til at makke ret end mennesker.
Hvad skal der så til for at få produktionen op hos mennesker? Arbejdsglæde er et godt bud. Ifølge en Gallup International undersøgelse blandt 80.000 ledere og to millioner medarbejdere skaber organisationer med meget tilfredse medarbejdere i snit over 50 pct.'s større kundetilfredshed end organisationer med gennemsnitligt tilfredse medarbejdere, mens produktiviteten ligger en tredjedel højere, og sandsynligheden for større overskud er en fjerdedel højere.
En virksomhed, der ikke har medarbejdertilfredshed som et centralt ledelsesparameter, sætter med andre ord konkurrenceevnen over styr og skalter og valter med aktionærernes penge. Så det er selvfølgelig et klart fokusområde i de fleste moderne virksomheder. Ikke?
Svaret er nej. En dansk undersøgelse fra sidste år blandt 1.600 ledere viste, at kun 10 pct. af lederne oplever, at det har nogen som helst konsekvens, hvis de mister gode medarbejdere. I visse brancher er dårlig ledelse et så stort problem, at det er blevet svært at fastholde - for slet ikke at tale om at tiltrække - gode medarbejdere. For eksempel overvejer 70 pct. af de unge advokatfuldmægtige i Danmark helt at forlade branchen, fordi lederne er for dårlige til personaleledelse.
Hvad er problemet? Magter lederne ikke at lede?
Svaret er ja. Ifølge det Danske Ledelsesbarometer mener ikke færre end 97 pct. af de offentlige ledere, at de står med ledelsesopgaver og et ansvar, som de ikke har de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer til at løfte. Tilsvarende har Dansk Industris Ledelsesundersøgelse vist, at hele 94 pct. af de private ledere mener, at deres nuværende ledelseskompetencer ikke stemmer overens med de krav, der ligger i deres ledelsesjob.
Det ligner en regulær ledelseskrise. For såvel de offentlige som private ledere handler problemerne ikke om evnen til at analyse, planlægge og beregne, men om at håndtere mennesker - team-building, konfliktløsning, samarbejde. Alle disse meget psykologiske mekanismer, der gør forskellen på, om mennesker trives sammen og præsterer i fællesskab. Derfor ser vi også, at kurser om coaching og emotionel intelligens er et bragende vækstmarked.
Hvis vi skal være verdens mest innovative nation og forvandle danskernes talenter og kreativitet til konkurrencefordele, så skal der meget mere fokus på ledelse som konkurrenceparameter i Danmark. Der mangler i dag politiske initiativer, som sætter arbejdsglæde på den politiske dagsorden, som styrker den danske ledelseskultur, så god ledelse bliver normen frem for undtagelsen.
For eksempel kunne Danmark gøre sig til foregangsland ved at indføre kvalitetskontrol for ledelse - en Licence to Lead. En test for dem, der skal have ansvaret for andre.
Uhørt? I Storbritanninen har den britiske version af Arbejdstilsynet fremlagt en seks-punkts kravliste, som virksomhederne skal opfylde for at undgå sagsanlæg for stress. Et af kravene er, at mindst 65 pct. - to ud af tre - af medarbejderne i virksomheden forstår deres rolle og ansvarsområde. Nemt nok at leve op til? Faktum er, at i Danmark mener kun 15 pct. af lederne, at alle deres medarbejdere er afklarede med hensyn til deres roller og opgaver.
Hvad mon der ville ske med Danmarks kreative potentiale, hvis alle medarbejdere var glade og vidste, hvorfor de var på arbejde?
Hvilken arbejdsglædepolitik har din virksomhed?
