Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. juni 2004.
Innovationsmiljøerne står til dramatiske nedskæringer i de kommende år. Det vil gå ud over underskoven af nyetablerede virksomheder, der forlader sig på startkapital herfra.
innovation
Bevillingerne til innovationsmiljøerne, hvis opgave er at støtte etableringen og udviklingen af højteknologiske og videntunge virksomheder i den helt tidlige fase, står til at blive reduceret med en tredjedel næste år og til helt at falde væk herefter.
Umiddelbart vil innovationsmiljøerne ifølge indeværende finanslov få de offentlige midler reduceret fra godt 122 millioner kroner til 80,7 millioner næste år. Det har fået innovationsmiljøerne til at røre uroligt på sig, inden næste finanslovforslag fremlægges til august.
- Vi arbejder på at få overbevist politikerne om at bevare støtten omkring dette års fornuftige niveau på 120 millioner kroner. De må forstå, at det er en offentlige opgave at være med til at starte nye højteknologiske virksomheder. Det får man aldrig nogensinde private investorer til, fordi det er ekstremt risikobetonet. Også i udlandet bruges meget store offentlige beløb på området, siger Erik Kromann, der er administrerende direktør for NOVI Innovation.
Innovationsmiljøerne har for nylig fået slået deres eksistensberettigelse fast i en rapport, udarbejdet for Forskerparkforeningen af COWI. Her fremgår det på baggrund af et rundspørge til virksomhederne i miljøerne, at 85 procent af dem ikke var blevet til noget uden den offentlige investering gennem innovationsmiljøerne. Over halvdelen havde forsøgt, men måttet opgive at finde privat finansiering. Kun én ud af 10 mener, at de ville have kunnet skaffe den nødvendige etableringskapital andetsteds.
- Det er et valg, om man vil have en underskov af nye, innovative forskningsbaserede virksomheder i Danmark. Vil man det, må man acceptere, at de skal finansieres. Det helt tidlige segment, hvor der er behov for særlig risikovillig og tålmodig kapital, går den private venturekapital ikke ind i, og Vækstfonden har også trukket sig højere op i retning af de mere etablerede virksomheder, siger formanden for Forskerparkforeningen, administrerende direktør i Symbion, Christina Hvid.
Hun efterlyser en mere langsigtet og stabil horisont for innovationsmiljøerne.
- Alle siger, de er et vigtigt instrument; nu må vi se, hvor meget de mener det. Eksempelvis roste videnskabsministeren dem meget ved Innovationsmiljødagen i Odense for nylig. Men det kan vi ikke bruge til noget. Det er naturligvis altid rart med et skulderklap, men det, der tæller, er finansiering af vores aktiviteter. Og indtil videre er der forskel på, hvad ministeren siger, og hvad han gør, konstaterer Christina Hvid.
Udlandet støtter
Innovationsmiljøerne finder opbakning i IT-Brancheforeningen, hvor direktør Jakob Lyngsø fremhæver betydningen af, at der skabes levedygtige virksomheder, så gode ideer ikke går tabt i Danmark, men kan bruges til at skabe arbejdspladser. Og han understreger, at der skal offentlige midler til.
- Erfaringer alle steder fra viser, at helt nede i den meget tidlige fase, pre-seed kapitalen, skal der særdeles risikovillig kapital til, og den er i de fleste lande subsidieret af staten. Det gælder Sverige, Norge, Storbritannien og i høj grad USA. Hos os ser vi på det som på landbrugsstøtten - de skulle egentlig klare sig selv, men så længe andre lande skaber særlige muligheder for deres industri, skal vi også gøre det for vores, siger Jakob Lyngsø.
Med den tilføjelse, at it-industrien viser, at det betaler sig. Her nåede eksporten i 2002 op på niveau med landbruget med 51 milliarder kroner, og samtidig er der ved at være balance i it-samhandelen med udlandet.
Jakob Lyngsø er i øvrigt af den holdning, at innovationsmiljøerne viser de rigtige takter og er blevet betydeligt bedre til at samarbejde med venture-miljøet end tidligere. De er blevet et element i fødekæden, siger han.
Det synspunkt afspejles af COWI-rapporten, som har opgjort, at for hver offentlig krone investeret af innovationsmiljøerne er der tiltrukket 3,32 kroner i privat kapital oveni. To af tre virksomheder peger på, at innovationsmiljøinvesteringen har bidraget til at tiltrække kapital fra nye investorer.
Kritik af regeringen
Mens virksomhederne i COWI-rapporten i vid omfang erklærer sig tilfredse med innovationsmiljøerne, får regeringen klø. Under en tredjedel mener ikke, regeringen har gjort noget som helst, der har haft positiv betydning for deres virksomhed.
Fire ud af fem kan ikke komme på en eneste ting, regeringen har gjort for at forbedre iværksætternes vilkår generelt. 47 procent af virksomhedsejerne overvejer selv at flytte til udlandet, fordi rammevilkårene her anses for at være bedre, og af dem overvejer 75 procent at tage deres virksomhed med.
Meget tyder på, der mangler fokus og vægt i den danske indsats for højteknologiske og videntunge iværksættere, konkluderer Forskerparkforeningen.
Christina Hvid oplyser, at der i Symbion netop nu er fire virksomheder, der arbejder seriøst på at flytte udenlands.
Selvfinansierende?
Et element i finansieringen af innovationsmiljøerne er tanken om, at de på et tidspunkt skal blive selvfinansierende gennem "tilbageløb" af kapital gennem vellykkede exits - situationer hvor investeringen afhændes med gevinst. I år er det således vedtaget, at innovationsmiljøerne kan beholde 50 procent af tilbageløb op til 14,5 millioner kroner, 25 procent op til 145 millioner kroner og 5 procent af resten.
Problemet er bare, at forudsætningerne om selvfinansiering ikke holder. Tilbageløbet har ikke materialiseret sig, og det har lange udsigter, lyder det hele vejen rundt. Selv om det ifølge Videnskabsministeriet er øget markant i 1. kvartal 2004.
- Processen er lang. Det tager ikke under fem år at komme ud af engagementerne, og derudover tager vi store tab. Venturekapitalisterne og andre eksterne investorer har ingen pligt til at betale os ud, så hvorfor skulle de det? Nye penge køber ikke gamle penge ud, så vi får ikke penge frigjort, der kan kompensere for den finanslovsangivne kapitalnedsættelse, siger porteføljemanager Arne Fredens fra Syddansk Innovation.
Erik Kromann fra NOVI Innovation samstemmer, at netop fordi innovationsmiljøerne sidder med ekstremt illikvide investeringer kan de ikke umiddelbart være selvfinansierende. Og når der endelig kommer penge ind, vil deres investering være udvandet til en forsvindende lille del.
Administrerende direktør i Østjysk Innovation, Lars Stigel, påpeger, at hvis man vil have innovationsmiljøerne til at være selvfinansierende, tvinger man dem til at fungere på venture-lignende vilkår, på samme måde som Vækstfonden er på vej til at fungere i dag.
- Det er markedslignende vilkår, som imidlertid er uinteressante for iværksættere med videnbaserede projekter i den helt tidlige fase. Hvis man mener, at Danmark skal have flere forskningsbaserede, videntunge virksomheder, så er man nødt til at indstille sig på, at innovationsmiljøerne er en del af den samlede erhvervspolitiske infrastruktur. Overlades det til markedskræfterne, bliver der dramatiske fald i antallet af de små, nystartede forsknings- og højteknologivirksomheder, som man, set med samfundsøkonomiske øjne, burde sætte fuld damp under, siger Lars Stigel.
Han peger derudover på, at innovationsmiljøerne, der efterhånden har fået opbygget en kritisk masse af rådgivere og kompetencer vil blive ramt på effektiviteten af en stop-go finansiering, der gør det nødvendigt at skære ned på medarbejderne.
- Det er slemt at stå over for bevillinger reduceret med en tredjedel næste år - og noget af en nyser at kigge ind i en fremtid uden bevillinger overhovedet. Men jeg er fuld af fortrøstning. Som dansker - og specielt som jyde - er det svært at stille sig op og sige, at her er noget vi gør rasende godt. Men det gør vi, og folk fra udlandet kigger jo for eksempel med glubende appetit på, hvad vi har skabt i Danmark. Og når man er kommet så langt med et forsøgsprojekt, at man kan kalde det en succes, vil det være molboagtigt at lukke det eller reducere det i omfang, siger Lars Stigel.
Videnskabsminister Helge Sander ønsker ikke på nuværende tidspunkt at kommentere de statslige bevillinger til innovationsmiljøerne i de kommende år, idet regeringens forslag til finanslov for 2005 med budgettal for de efterfølgende år først offentliggøres ultimo august.
Fakta:
Om innovationsmiljøerne
Innovationsmiljøerne blev etableret som et forsøg i 1998. I finanslovforhandlingerne i 2002 lykkedes det at få afsat ekstra 75 millioner kroner til dem i de efterfølgende tre år, altså frem til og med 2005. Videnskabsminister Helge Sander (V) godkendte sidste år syv innovationsmiljøer for perioden 2004-2008. Innovationsmiljøerne investerer typisk op til 1,5 millioner kroner i virksomhederne. Fem er forskningsbaserede og to forretningsbaserede, men alle skal arbejde med udvikling af nye, højteknologiske og videnbaserede virksomheder. De syv er CAT-Symbion Innovation (Roskilde-København, DTU Innovation (Lyngby), NOVI Innovation (Aalborg), Østjysk Innovation (Århus), Syddansk Innovation (Odense), HIH Development (Herning) og Teknologisk Innovation (Høje-Tåstrup).
Innovationsmiljøerne får stadig mindre bevillinger på Finansloven
Bevillingsår 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Beløb (mio.kr.) 133,0 132,8 122,1 80,7 2,8 2,8
Ny lov giver innovationsmiljøer konkurrence
Med det formål at fremme kommercialiseringen af forskningsresultater fra universiteter og højere læreanstalter åbner en netop vedtaget lov for, at de kan etablere aktieselskaber og investere tre procent af forskningsmidlerne eller op til fem millioner kroner her.
På spørgsmål om, hvorvidt der hermed er skabt konkurrence til innovationsmiljøerne, svarer Forskerparkforeningens formand, Christina Hvid:
- Ja og nej. Universiteterne skal i højere grad være med til at kommercialisere forskningen. Det er vi glade for - også at der skabes rammer for det. Problemet er, at der ikke er koordineret på tværs og indbygget incitamenter til et samarbejde. Der er en risiko for, at der opbygges parallelkompetencer, i og med at der er ved at blive etableret teknologi overførselsenheder på universiteterne, siger hun.
Gennem flere år har en konflikt ulmet mellem innovationsmiljøerne og universiteternes tech transferkontorer. Universiteterne beskyldes for at være amatører, når det gælder kommercialisering og teknologioverførsel. Og innovationsmiljøerne anklages for bare at være ude med riven efter opgaver, der kan sikre deres overlevelse, på et tidspunkt, hvor deres bevillinger er på vej til at løbe ud. Kritikere har efterlyst en grad af centralisering for på den måde at få samlet kræfterne og højnet kompetenceniveauet. hjort
