Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. juni 2004.
Kommentar
Af Mikael R. Lindholm
Journalist og forfatter
Problemet er, at de færreste har gjort sig begreb om, hvor vanskelig opgaven i realiteten er.
Hvis vi skal klare os godt på fremtidens globale markedsplads, så skal vi være verdensmestre til innovation. Og drivkraften bag innovation er kreativitet, hvilket vil sige menneskers evne til at finde på nye måder at løse et problem eller imødekomme et behov. Det er den kreative evne, der i stigende grad bliver præmieret på markedspladsen og arbejdsmarkedet.
Det er derfor, Kim Møller og jeg foreslår i vores nye bog - "Slip innovationen løs" - at vi må udvikle Danmark fra at være en lille industrination til at blive en kreativ stormagt. Fordi en sådan vision gør det tydeligt for alle, hvad vi skal være gode til og kan ruste os til slagsmålet på fremtidens markedsandele.
Visionen er ikke et udtryk for et opblæst nationalego, men ren, rå markedsøkonomisk pragmatisme. Hvis vi ikke lærer at tjene vores penge på at være de hurtigste i verden til at finde på nye måder at opfylde andres behov, så skal vi i stedet konkurrere på pris - og det kommer til at foregå i selskab med sindsforstyrrende mange dygtige kinsere og veluddannede indere. Den fremtid har vi set nærmere på, og tro mig, den ønsker ingen del i.
Problemet med kreativitet er, at det er en evne, som kan trænes og udvikles - eller slås ned og afvikles. Og vi er desværre særligt gode til det sidste.
Professor George Land fra University of Minnesota gennemførte engang et opsigtsvækkende forsøg med 1.600 børn, der fik testet deres kreativitet i takt med at de voksede op. Forsøget viste, at mens det kreative potentiale lå på 98 pct. i femårs-alderen, så var det faldet til 30 pct. i 10 års-alderen og helt ned til 12 pct. i 15 års-alderen. I voksenalderen lå det kreative potentiale kun på 2 pct.
Land konkluderede derfor, at ikke-kreativ adfærd er indlært - den kapacitet til kreativitet, mennesket bliver født med, bliver ganske enkelt ødelagt af de normer og konventioner, børn bliver udsat for af forældre, lærere og omgivelser. Og når børnene endelig slipper ud af hjemmets og skolesystemets faste rammer og træder ind i virksomhederne, så bliver den sidste kreative gnist slået ihjel.
Kreativitetsfaldet illustrerer, hvilken opgave vi står over for. Hvis vi skal gøre os gældende på fremtidens markedsplads skal vi genopfinde skolen og arbejdspladsen, så de styrker, og ikke svækker kreativiteten. De fleste lærere og ledere møder opgaven med et gigantisk handicap, fordi vi selv er et resultat af massiv ikke-kreativ indlæring. Så selvfølgelig er det svært.
Men kan det overhovedet lade sig gøre? Bestemt. Mange lærere arbejder i dag bevidst med kreativitet i skolerne, ligesom mange ledere ved, at den reelle konkurrence i dag handler om, hvem der har de mest innovative organisationer. For eksempel har industrikoncernen General Electric - en af de globale førerhunde - for nyligt gennemført et to-årigt internt kreativitetskursus, som førte til en stigning på 60 pct. i patentegnede innovationer.
Desværre får de fleste lærere og ledere ikke meget hjælp til opgaven. Store skoleklasser fastholder masseproduktionens logik og karaktersystemet belønner fortsat ordenssans, ikke kreativitet.
De færreste virksomheder har gjort kreativitet til en del af selve produktionssystemet, sådan som søgemaskinen Google har gjort det med sin 20%-regel: Alle medarbejdere i Google Lab må bruge én dag om ugen på at arbejde med egne ideer og projekter - ingen spørgsmål stillet.
Hvad mon der ville ske med Danmarks kreative potentiale, hvis alle kvikke danske hoveder fik den mulighed? Hvis overenskomstforhandlingerne handlede om pligten og retten til at være kreativ?
Hvordan fremmer din virksomhed kreativiteten?
