Krak om IBM-fyring: De fik utallige advarsler

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. maj 2004.


IBM beskylder i en usædvanlig offensiv den nu tidligere kunde Krak for at have skylden for, at IBM ikke bestod driftsprøven på virk.dk. Nu lægger parterne sag an mod hinanden. IBM blev allerede i december advaret om et muligt skift af platform.

EGOV
Da IBM i sidste uge blev fyret af Krak som underleverandør til erhvervsportalen virk.dk, skete det efter halvandet års vanskeligheder. Forsinkelser og allehånde tekniske problemer, som der, ifølge Krak-direktør Ove Leth-Sørensen, er holdt utallige møder for at løse. Men uden det ønskede resultat, set fra Kraks side.
- Lige siden jeg i februar 2003 måtte aflyse min skiferie på grund af problemer med forsinkelser og kvaliteten af den tekniske platform fra IBM, har løsningen haft højeste prioritet for os. Vi har holdt utallige møder med IBM, uden at det har ført til, at problemerne er blevet løst, siger Ove Leth-Sørensen.

Advaret i december
Han siger, at Krak i halvandet år forgæves har kontaktet den europæiske IBM-ledelse, den nordiske IBM-ledelse og den danske IBM-ledelse for at få løst problemerne med virk.dk's tekniske platform.
Administrerende direktør for IBM, Lars Mikkelgaard-Jensen, der tiltrådte i januar, bekræfter, at der naturligt nok har været mange kontakter med Krak.
- Og vi har reageret på advarslerne, men jeg kan ikke gå i detaljer på grund af det sagsanlæg mod Krak, som vi har på vej, siger Lars Mikkelgaard-Jensen.
Han er til gengæld ikke vidende om, at IBM i december 2003 skulle være blevet advaret om, at Krak ville se sig om efter en anden teknisk platform, hvis problemerne ikke blev løst, så IBM kunne bestå den tekniske driftsprøve 1. januar i år.
Det kunne IBM ifølge partneren Krak og kunden Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke - selv om de fik 100 dage fra 1. januar til at løse problemerne. IBM er ikke enig i den udlægning.
- Vores synspunkt er, at vi har leveret det, vi skulle, siger Lars Mikkelgaard-Jensen, som er meget uforstående over for, at Krak har valgt at afbryde samarbejdet.

IBM: Krak manipulerer
IBM-chefen ønsker ikke, at uddybe de beskyldninger for urent trav, som IBM har rejst i et brev til Krak.
I brevet hedder det blandt andet, at "Krak har manipuleret med IBM's materiale og gengivet måleresultater fejlagtigt".
Hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen siger kontorchef Peter Pietras om kontraktophævelsen:
- Vi var ikke tilfredse med, at vi stadig ikke var i mål med de kontraktuelle forhold, da vi i sidste uge holdt møde med Krak om, hvordan vi skulle løse problemerne med svartider og oppetider.
- Krak fremlagde forskellige løsningsmodeller, og vi valgte den, vi syntes var bedst. Vi har ikke fremlagt et ultimatum om, at IBM skulle ud af konsortiet, men vi har bedt om at få kontrakten opfyldt, siger Peter Pietras.
Han mener, at Krak har taget godt hånd om Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som kunde og inddæmmet den risiko, der var.
- Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretrak den løsning, at IBM røg ud af konsortiet, og vi var som daglige driftsansvarlige selv enige i, at det var den bedste løsning. Vi havde mistet tilliden til, at IBM kunne opfylde kontrakten, og alternativet var helt klart, at hele konsortiet var blevet fyret, siger Ove Leth-Sørensen, Krak
- Vi valgte IBM i respekt for den store opgave med at opbygge virk.dk, siger Ove Leth-Sørensen, som synes IBM's fremfærd i offentligheden er "usædvanlig".
- Det er da også meget ubehageligt, at en af verdens største virksomheder vil klynge lille Krak op. Men vi mener ikke, at vi har haft noget alternativ til at afbryde samarbejdet med IBM, siger Ove Leth- Sørensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere