Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. april 2004.
Fremtidens offentlige leder er digital. Derfor er det slut med at blot at overtage det private erhvervslivs gamle, brugte strategier og ledelsesværktøjer, mener tænketank.
DIGITAL LEDELSE
I mange år har politikere, forskere og konsulenter betragtet det som en selvfølge, at det offentlige skulle bruge de samme ledelsesværktøjer og strategier som det private erhvervsliv. Derfor har de offentlige forvaltninger ofte overtaget relativt ufunktionelle eller direkte forældede ledelsesværktøjer. Den trafik må morgendagens offentlige leder stoppe.
Det er en af de pointer, som tænketanken Public Governance serverer i sit udspil "Dynamik og Dilemma".
Tænketanken er et samarbejde mellem Handelshøjskolen i København og SAS Institute. Ole Fogh Kirkeby, professor i ledelsesfilosofi på Handelshøjskolen i København, har været formand for tænketanken.
Ensidigt fokus
I sit forord til Dynamik og Dilemma skriver professoren, at overtagelsen af de private ledelsesmetoder for eksempel har haft den uheldige virkning i den offentlige sektor, at der er kommet et ensidigt fokus på kvantitative succeskriterier som varighed af sagsbehandling og forbrug af ressourcer. Og at den tilhørende evalueringskultur oven i købet halter bagefter de nye personalepolitiske landvindinger i det private erhvervsliv.
Hertil kommer, at den offentlige forvaltning lider af en ældgammel børnesygdom: Ledere forventes principielt ikke at have personalepolitiske kompetencer. Den går bare ikke længere med digitalisering på dagsordenen, strukturreform på vej og regeringens erklærede mål om at sætte brugeren i centrum.
Tænketanken peger på, at tre personlige kompetencer fremover er afgørende for offentlig ledelse: Overblik, social troværdighed og gennemslagskraft. Af tænketanken også kaldet ledelse med hoved, hjerte og ben.
Overblik er evnen til at sætte retning, prioritere konsistent og afstikke strategi internt og i forhold til omverdenen. Til at vælge og ikke mindst fravælge styringsværktøjer og målsætninger.
Tænketankens medlemskreds omfatter blandt andet styrelsesdirektører, amtsdirektører og kommunaldirektører, og medlemmerne har deltaget i tænketanken som privatpersoner med personlig erfaring som topledere i den offentlige sektor.
