Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. april 2004.
Ingen ved, hvem der skal betale billetprisen på op mod 100 millioner kroner for at digitalisere de danske biografer. Men reklame-branchen kan tænde de
digitale projektorer landet over og dermed kickstarte udviklingen.
Digitalisering af de danske biografer vil medføre en investering på mellem 50 og 100 millioner kroner inden for et par år. Den udregning bygger på en investering per biograf på op mod en million, hvor multipleksbiografer typisk vil have en lavere investering per sal.
Alle synes om ideen, men ingen ved i dag, hvem der skal betale for den digitale revolution. Dog kan reklamefilmen være den store forløser i det digitale drama.
Kickstart med reklamefilm
Administrerende direktør i RMB Dansk Reklame Film Steffen Andersen-Møller siger:
- Vi opfatter digital film bare som en anden distributionsform, hvor man lige skal huske på, at vi har et fungerende system i dag. Men der er formodentlig klare fordele ved digital distribution. Derfor starter vi med at tjekke markedet nu, for vi styrer ikke udviklingen, vi afspejler den.
Han fortsætter:
- Vi har simpelthen ikke tid til at vente. Finder vi, at digital distribution er et ønske i vores marked, starter vi snarest muligt, og ender det med, at biograferne får to systemer, så bliver det sådan. Men vi vil løbende føre en dialog med Det danske Filminstitut netop for at finde en god løsning for alle parter.
Steffen Andersen-Møller fortæller, at en normal 35 mm biografreklame fornys hver 14. dag. Digital distribution betyder her en langt hurtigere reaktionstid, sådan at reklamerne kan være døgnaktuelle og mere præcist tilpasset målgruppen. Dertil koster det i dag annoncøren op til 80.000 kroner at overføre et reklamespot til film. Det spares ved digital distribution.
Han formoder, at en digital distribution vil kunne give et mersalg og dermed være en forretningsmæssig begrundelse for at overgå til denne distributionsform.
- Men billedkvaliteten skal være minimum lige så god som i dag. Erfaringer fra Norge viser, at kvalitetsforringelse i forhold til film ikke er acceptabel, slutter han.
Filminstituttet er afventende
Holdningen hos Det Danske Filminstitut er dog afventende. Anders Geertsen, områdedirektør, Distibution & Formidling i Det Danske Filminstitut siger:
- Vi ønsker at sikre de små biografer og muligheden for, at folk kan gå i biografen. Det skal vi ifølge medieforliget, og vi ønsker at gøre dette så effektivt som muligt. Det sker i dag ved, at vi bruger omkring 10 millioner kroner på at støtte filmkopier, art-cinemas og biografdrift. Inden for halvandet år skal vi komme med et oplæg til kulturministeren om Dcinema, og vi følger derfor udviklingen på det europæiske plan meget nøje.
Han fortæller videre, at danske biografer adskiller sig fra de europæiske ved at have en høj visningsgrad af lokale film. På europæisk plan vises der 80 til 90 procent amerikanske film, mens der i Danmark kun vises omkring 70 procent amerikanske film.
- Ved indførelse af Dcinema er det vigtigt, at finde en fornuftig betalingsmodel for udstyret. Specielt siden det er producenterne og distributørerne, der har alle fordelene ved det digitale medie.
- Så vi skal have fundet et svar på spørgsmålene: Hvem skal betale, og hvem skal have besparelsen. Vi er interesseret i at bruge vores støttekroner bedst muligt, og biograferne vil kun blomstre, hvis de har det mest brugbare udstyr, der både klarer de amerikanske kommercielle film og de andre produktioner, og det uden at udstyret er kontrolleret af kommercielle interesser, siger han.
Billedtekst:
Administrerende direktør i RMB Dansk Reklame Film, Steffen Andersen-Møller, er opsat på at få undersøgt markedsreaktionen på digitale reklamefilm hurtigst muligt. Og i positivt fald kan det fremme digitaliseringen af de danske biografer.
Boks:
Dansk film i den digitale rejsebiograf
Mens reklamefilmfolket handler og Det danske Filminstitut overvejer, fortsætter danske filmfolk med at producere digitale film eller dcinema. Lars Von Triers film Dogville er for eksempel optaget på HD, og den næste film Manderlay bliver også digital.
En af pionererne i dansk Dcinema Torben Skjødt Jensen har været nødt til at genoplive 1920'ernes rejsebiografer for at kunne vise hans film Afgrunden, der netop er optaget i HD.
Han har simpelthen rejst rundt i landet med en HD-projektor for at kunne vise filmen, da ingen kommercielle danske biografer i dag har det nødvendige udstyr.
Han håber, at der hurtigt kommer gang i udviklingen af digitalisering af de danske biografer.
- Filminstituttet har absolut været hjælpsom i forbindelse med vores turne, men i takt med, at der kommer mere og mere dansk indhold, bliver det vigtigt hurtigt at finde en løsning på biografernes digitalisering. Derfor køber jeg ikke helt argumentet med de amerikanske film. Det er vel vigtigst at få de danske film ud i biograferne.
Han er dog ikke afskrækket af turnélivets besværligheder og overvejer en tilsvarende turné med sin næste film Hafnia Punk, idet han siger:
- Dcinema får de digitale værdier til at række ind i filmens verden, og det tæller så meget, at der simpelthen ikke er nogen grund til at kigge tilbage.
Billedtekst:
Asta Nielsen er stadigvæk en af filmhistoriens største stjerner og var med til at udforske mediet for næsten 100 år siden. Det er hun stadigvæk, for en af Danmarks første digitale film er Torben Skjødt Jensens Afgrunden, der er en fiktionsfilm over den store film divas liv. Samtidigt sammensatte Torben Skjødt Jensen en dokumentarfilm om Asta Nielsen. Ovenfor ses Lene Tiemroth (t.v.) og Vera Gebuhr i en scene fra filmen.
Boks:
Biograf-fakta
Der er 100 reklamekommercielle biografer i dag. De står for over 95 procent af billetterne. Der er i alt 160 biografer i Danmark. De sidste 60 biografer står således for kun fem procent af billetterne. Fordelingen er meget uhomogen, idet 13 biografer står for 50 procent af billetterne, 30 biografer står for 75 procent af billetterne, mens 50 biografer står for 90 procent af billetterne. Kilde: RMB Dansk Reklame Film.
Boks:
Betegnelser
Dcinema betyder digital cinema, hvor betegnelsen dækker over, at filmen vises via en dataprojektor og er gemt som digitale informationer på et lagringsmedie. Der er vedtagne standarder for Dcinema. Det er de såkaldte 2K- og 4K-standarder, der refererer til mængden af billedpunkter. Den er 2048 x 1080 med 15 bit farver for 2K-formatet.
HD betyder high definition og er egentlig en mængde amerikanske videostandarder, der alle bygger på, at USA nu skifter til digitalt tv, hvor der er muligheder for højopløselig video. Den højeste kvalitet er 1.920 x 1.080 billedpunkter med 8 eller 10 bit farver.
Det er muligt nemt at konvertere mellem den højeste kvalitet HD og 2K film. Det betyder, at en 2K projektor kan vise HD og omvendt. Derfor bruges dciniema og HD ofte synonymt.
Der eksisterer ikke 2K tv, men der er ved at komme HD-skærme på det europæiske marked.
Til sammenligning har et almindelig tv en opløsning på 720 x 576 billedpunkter, men vores PAL-system er en analog standard, og det har ikke været muligt at blive enig om en HD standard på europæisk plan, hvorfor vi i praksis er ved at overtage de amerikanske standarder.
Boks:
AV-branchen overhaler it-branchen
Selv om der er investeringer i digital udstyr og it ved
Dcinema, falder der ikke noget af til it-branchen.
Traditionelle it-leverandører som HP, Dell, EMC, Sun og IBM har slet ikke en nordisk organisation rettet mod mediebranchen. De fleste af disse it-virksomheder har amerikanske afdelinger, der netop tager sig af it brugt i mediesammenhæng, men de har alle adresse i Hollywood langt fra dogmefilmens hjemland. Og filmfolket har slet ikke ingen berøringsflade til it-leverandørerne i denne mediekonvergens.
Derfor går de mange millioner til mediebranchens egne leverandører. Det er projektorfabrikanterne Barco, Christies og Sony, hvor JVC og Panasonic også logrer med filmstrimlerne. På serversiden er det leverandører som Quvis, DVS med flere, der tales om. De eneste traditionelle it-leverandører, som er med på sofarækkerne, er Apple og Microsoft, og AV-fabrikanterne er aggressive på markedet.
En af HD-evangelisterne i Danmark er Jens Ingevall fra Sony Professional, der har lagt kameraer til alle de danske HD-produktioner og skubber på udviklingen af Dcinema. Han siger:
- Vi har hidtil koncentreret os om produktionssiden, men nu begynder vi også på fremvisningsområdet. Naturligvis skal vi have Dcinema, fordi biograferne dermed bliver til steder, hvor man deler oplevelser som sport, musik, mode og naturligvis også film.
Billedtekst:
Sony Professional er en af de danske storspillere inden for HD og Dcinema, hvor Jens Ingevall mener, at udviklingen ikke kan gå hurtig nok.
Boks:
Dcinema
Til en digital biograf kræves en projektor og en form for gengiver. Projektorerne er storebrødre til de bærbare projektorer, der bruges i dagligdagen til PowerPoint og DVD-visning. Men en filmprojektor har typisk 100 gange større lysstyrke end en almindelig PowerPoint projektor. Prisen for en dcinema-projektor starter i dag ved 500.000 kroner.
Projektoren kan fodres med et digital signal, der i videosammenhæng kan komme fra en HD-videoafspiller, hvor priserne starter fra 100.000 kroner.
I filmsammenhæng er det store problem ikke så meget teknologi, som sikkerhed mod piratkopiering, hvor der i øjeblikket diskuteres ting som GPS-baseret kryptering og meget stram licensstyring. Det betyder, at der også skal stå en speciel server, der rummer og styrer de digitale film. En sådan dedikeret filmserver koster fra 150.000 kroner.
Men ingen er i dag specielt villig til at investere i en sådan server, da de store Hollywood-studier endnu ikke har offentliggjort deres distributionsstrategi, og ingen derfor aner, om deres server-investering eventuelt kan bruges i fremtiden.
Oven i det kommer diverse installationer, netværk og styring i biografen. Det betyder alt sammen, at Det danske Filminstitut regner med en rund million kroner for en digital biograf.
Med i beregningen skal tages, at filmudstyr traditionelt afskrives over en 20 årig periode, mens det digitale udstyr har en afskrivningshorisont på tre år.
Alle forventer, at Dcinema vil blive indført gradvist, og det betyder, at der skal stå både en digital projektor og en traditionel 35 mm filmprojektor i biograferne. Her er det ikke alle nye multipleksbiografer, der er indrettet til det, mens alle ældre biografer er beregnet til to projektorer.
Boks:
Hvorfor Dcinema
Film er dyrt. Det er hovedårsagen til interessen for Dcinema. Det koster mellem 10.000 og 20.000 kroner at fabrikere en biografkopi. Skal filmen vises i for eksempel 50 biografer samtidigt, skal distributøren betale minimum en halv million, før den første billet er solgt. Og det er dyrt at opbevare og transportere filmkopierne, der vejer op mod 70 kilo og let ridses eller beskadiges. Digitale film kan lagres på et antal DVD'er og sendes med posten. Kopieringsomkostningen er nede i etcifrede kronebeløb.
Dertil koster 35 mm film penge, når der optages. En film som Cold Mountain brugte omkring 200 kilometer råfilm alene til optagelserne, hvilket løber op i 250.000 dollars eller omkring 1,5 millioner kroner.
Til sammenligning ville de tilsvarende båndomkostninger til HD løbe op i omkring 50.000 kroner. Og her spares alle omkostninger til digitalisering, hvilket i dag er nødvendigt for at kunne klippe filmen. Det koster fra 100.000 kroner og op. Omkostningerne til kamera og kamerahold er de samme for de to optageformer.
Derfor er producenter og distributører umådeligt interesserede i dcinema, da de sparer penge i læssevis. Men også filminstruktørerne kan lide mediet, da man med det samme kan se optagelserne, man kan klippe filmen, mens man optager den, og det koster meget lidt at tage en scene om.
Digitalisering betyder derimod ikke den store ændring for biografgængerne i deres bif-oplevelse. Billedet står roligere, og der er ikke nogen ridser eller støv på filmen, men det er ikke revolutionerende ændringer.
Derfor er der ingen, som forventer, at biografgængerne vil betale for at se Dcinema. Af den årsag er biograferne ikke specielt villige til at investere i projektorer, men distributører og producenter kan spare massive beløb ved digital distribution. Det har skabt en hønen og ægget-situation, hvor producenterne gerne vil have digital distribution, men ikke kan det, fordi der ikke er nogen Ncinema biografer. På den anden side kommer der ingen Dcinema-biografer, før der er noget digital indhold og en acceptabel finansieringsmodel.
Dog kan projektoren også bruges til at vise sportsbegivenheder, koncerter eller prinsebrylluper, hvilket kaldes AC eller Alternative Content. Det betyder ekstra indtjeningsmuligheder her for biografejeren. I dag eksisterer der dog ingen organisation, der leverer sådant indhold til biograferne, og ingen tør vurdere den potentielle indtjening på dette område.
