Sådan får du styr på internet-volapyk

Har du styr på alle de udtryk, der slynges ud på nettet? Ved du hvad n00b, pwned og AFK står for? Vi tager på en guidet tur blandt internettets mest besynderlige volapykudtryk.

- WTF, U're a n00b, UTFSE!

Hvis du ikke lige forstår meningen med sætningen, er du ikke alene. Internettet er nemlig fyldt med massevis af forkortelser og slang, der ikke er lige til at gennemskue.

Men når du har læst denne artikel, burde du være i stand til at afkode den kryptiske sætning.

Vi bringer nemlig her en liste med nogle af de mest benyttede volapykudtryk på nettet. Alle ord er efterfulgt af et eksempel, så det er let at følge med.

OMG: Oh My God - (Du gode gud)
Bruges ved overraskelse, oftest hvis noget ikke er, som man regner med.
En variation er OMFG - Oh My Fucking God.
Eksempel: OMG, han har mange penge.

WTF: What The Fuck (Hvad fanden?)
Bruges ligesom overstående OMG.
Eksempel: WTF, den drage er vildt stor!

N00b: Newbie
Bruges nedsættende om folk, oftest fordi de ikke forstår slanget. Kommer originalt fra newbie, som egentligt blot betyder at man er ny til noget.
Eksempel: Kan du ikke en gang finde ud af at stave? N00b!

WoW: World of Warcraft
Et stort online rollespil med 12 millioner spillere verden over. Spillet indeholder flere forskellige mål, blandt andet at dræbe forskellige monstre eller andre spillere.
Eksempel: Nej, jeg kan desværre ikke være sammen i dag. Jeg skal hjem og spille WoW.

CS: Counter-Strike
Et skydespil med to hold, som kæmper mod hinanden. Meget populært verden over.
Eksempel: Vores hold vandt i CS i går.

Camper

En deltager i et computerspil der gentagende gange sætter sig det samme sted og angriber forbipasserende. Bruges nedsættende om folk.
Eksempel: Han camper ovre på bjerget og bliver ved med at slå mig ned, hver gang jeg genopliver.

LOL: Laughing Out Loud (Griner højt)
Bruges ofte når nogen gør noget dumt, eller når noget ikke opfører sig, som det skulle. Kan også blot bruges om noget sjovt.
Eksempel: LOL, den video på YouTube var sjov.

ROFL: Rolling On Floor Laughing (Ruller rundt på gulvet og griner)
Bruges nogenlunde som overstående, men oftere om fejl og dumheder end om noget sjovt. De to kombineres også nogle gange og bliver derved til ROFLOL - Rolling On Floor Laughing Out Loud.
Eksempel: Han faldt ned fra stolen, ROFL.

Warez: Software
Ulovligt software, som er blevet ændret for at omgå kopisikringer.
Eksempel: I går hentede jeg lige Counter-Strike som warez.

Rick Roll

Et fænomen som går ud på at kamuflere et link på internettet til at pege hen på en video med Rick Ashley med nummeret "Never Gonna Give You Up".
Eksempel: Han fulgte linket og blev Rickrolled.
Læs mere om fænomenet her.

Ownd/pwned - Owned (Ejet)

Bruges ved en stor sejr i et computerspil, eller hvis en person har et meget godt argument i en diskussion på et forum.
Eksempel: Vi pwned'ede dem totalt i Counter-Strike.

W00t: We Own the Other Team (Vi ejer det andet hold)
Bruges ligesom overstående ved sejre, men kan også bruges i navneform.
Eksempel: Vi gav det andet hold W00t i går.
[Opdateret: W00t kan også bruges som et glædesudtryk, når man er overrasket i stil med "juhuuuu". Det kommer af en kombination af "hoot" og "what" og findes også i en "wut" eller "lol wut?" variant. Tak til vores læser Andreas Korsgaard for tilføjelsen]

IMO: In My Opinion
Bruges til at udtrykke egne holdninger. Oftest på områder hvor der er uenighed. Findes også i formerne IMAO - In My Arrogant Opinion og IMHO - In My Humble Opinion.
Eksempel: IMAO skulle han altså fyres, da han stjal fra kassen.

1337 5p3@k: "Leet Speak"
Sætninger skrevet med tal og tegn. Blev før i tiden brugt til at skrive meddelelser, som kun "eliten" kunne forstå, deraf navnet (leet = elite). I dag bruges det af mange unge som en naturlig forlængelse af sproget, og det følges ofte af lydord som U for You, 2 for Two og W8 for Wait.
Eksempel: W8, U h@v3 a 5word th@t b3lon6s 2 m3. (Wait, you have a sword that belongs to me.)

AFK: Away From Keyboard (Væk fra tasteturet)
Bruges om en der ikke er til stede, men stadig er logget på, for eksempel i et chatrum. Kan også bruges om en person, der dagdrømmer.
Eksempel: Han kan ikke hjælpe dig lige nu. Han er AFK.

IRL: In Real Life (I virkeligheden)
Bruges til at referere til virkeligheden fra et spil eller forum. Oftest hvis en ting kan have to forskellige meninger.
Eksempel: Hvad laver du IRL?

P2P: Peer To Peer
Teknologier til deling af data, oftest ulovlig musik og "Warez"(se forklaring på ordet højere oppe), hvor hver person sender de filer, de har, videre til andre ved hjælp af et P2P-program.

UTFSE: Use The Fucking Search Engine (Brug søgemaskinen, for helvede)
Bruges om spørgsmål der, efter den der skriver dets mening, kunne have været besvaret ved blot at søge efter spørgsmålet.
Eksempel: Vil du vide, hvad UTFSE betyder, UTFSE!




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere