Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. marts 2004.
Digitaliseringen af den offentlige sektor bygges på arkitektur og standarder, som udarbejdes i fællesskab mellem branchen og myndighederne. IT-Strategisk Kontor forvandler forkortelserne til redskaber, der kan få de offentlige systemer til at udveksle data og på længere sigt snakke sammen.
Vejen frem mod interoperabilitet er, at vi får gjort alle trebogstavsforkortelserne operationelle med konkrete opskrifter eller drejebøger - og at den enkelte myndighed begynder at stille krav til deres it-leverandør om, at nye løsninger skal overholde it-arkitektur og standarder. Sådan siger Niels Pagh-Rasmussen.
Han blev sidste år håndplukket fra KMD til at være chef for det nye IT-Strategisk Kontor i Videnskabsministeriet, hvor alle forkortelserne nu har fået et godt og kærligt hjem.
IT-Strategisk Kontor blev etableret den 1. maj 2003 med 20 medarbejdere, men udvider hele tiden, fordi der er travlhed i troldmandens værksted. Lige nu er der 24 mand, men efter at have fået ESDH-standardiseringen under vingerne for nylig, søger kontoret igen flere medarbejdere.
Kontoret skal blandt andet i løbet af et par år gøre Hvidbogen for offentlig it-arkitektur operationel, efter at den i juni sidste år blev meldt ud som regeringens politik. Et af værktøjerne er referenceprofilen, som for nylig blev udsendt for første gang.
Fin dialog
Standardiseringsarbejdet foregår i tæt dialog med it-branchen og i et fælles samarbejde med stat, amter, kommuner og de store offentlige dataejere, ligesom der også er en international dimension gennem deltagelse i arbejdet i internationale standardiseringsorganisationer.
- Vi har en fin dialog med branchen. En lille håndfuld leverandører var med til at lave arkitekturhvidbogen, men nu er der kommet cirka 20 store leverandører med. Det er en fælles proces til fælles bedste, og leverandørerne er med i arkitektur-samarbejdet, selv om de har egne kommercielle interesser at varetage, siger Niels Pagh-Rasmussen og tilføjer:
- Det er jo svært for en leverandør at sige, at fælles standarder ikke er en god ide, selv om det måske går imod deres kortsigtede markedsinteresser.
Samtidig understreger han, at der ikke er nogen ide i at etablere standarder, som ikke bakkes op af alle. Det handler om at skabe bred tilslutning til, at man lokalt hos den enkelte myndighed overholder fælles standarder. For at det kan ske, må leverandørerne også bakke op.
- Det er helt afgørende, at vores standarder knytter sig til branchens praktiske virkelighed. Ude i det sagligt-faglige tekniske miljø forstår vi som regel også fint hinanden. Den tekniske angrebsvinkel får os nogle gange forbi nogle af de politiske og markedsmæssige problemer, fordi bordet fanger opad, når alle it-arkitekterne er enige. Fordelen er også, at man får taget beslutninger på et mere sobert grundlag, siger Niels Pagh-Rasmussen.
Unik infostrukturbase
Danmark er i international målestok meget langt fremme i standardiseringsarbejdet og skabelsen af en offentlig it-arkitektur.
Det politiske arbejde foregår i regi af Videnskabsministeriets IT-Politisk Kontor og det praktiske arbejde i IT- og Telestyrelsens IT-Strategisk Kontor - og for eksempel i XML-komiteen og Arkitektur-komiteen under KIU (Det koordinerende Informationsudvalg), som igen refererer til Den Digitale Taskforce under Projekt Digital Forvaltning.
Dansk Standard deltager i standardiseringsarbejdet i de to komiteer, som er sekretariatsbetjent fra IT-Strategisk Kontor. Der laves standarder på det offentlige område for data, rammer og arkitektur, som det for eksempel netop er sket med UBL.
- Vi deltager også ret intensivt i det internationale standardiseringsarbejde i eksempelvis OASIS og EU's IDA-program og har en repræsentant i IBM's XML Advisory Board. Vi har en afgørende interesse i at få gjort de danske standarder internationale og har også formandskabet i ICA (International Council on Archives) for analysearbejdet med it-arkitektur og eGovernment, siger Niels Pagh-Rasmussen.
Han fremhæver infostrukturbasen som unik på verdensplan. Der er ikke andre lande, der har et samlet register over, hvor alle offentlige data er, og hvordan de er defineret.
- I løbet af i år lancerer vi en webbaseret service, der omfatter alle offentlige registre, hvilke data der er i dem, og hvordan man kan snakke med dem. På længere sigt er det tanken, at borgerne skal kunne slå op og se deres egne data, siger Niels Pagh-Rasmussen.
Integration
Infostrukturbasen sikrer desuden, at dataudveksling kan foregå frit mellem de offentlige systemer, selv om de ikke har fælles arkitektur.
- Det kalder vi adaption eller funktionel integration. På længere sigt er hele ideen, at den fælles arkitektur gør, at alle offentlige it-systemer overholder fælles standarder og åbne grænseflader, så der bliver reel interoperabilitet, men det er ikke et mål, der nås på en dag, siger Niels Pagh-Rasmussen.
Kigger man ind i maven på infostrukturbasen, ligger der imponerende mange snitflader, men desværre er der ikke så mange af dem, der endnu kan bruges til noget i praksis.
- Det er stadig temmelig tyndt, hvad der ligger af åbne snitflader i infostrukturbasen. For eksempel er definitioner og dataejere klar, hvis man ser på CPR, men der er ikke reelt adgang til CPR-systemet gennem det åbne internet, siger Niels Pagh-Rasmussen, chef for IT-Strategisk Kontor.
Det er der til gengæld til CVR, hvor data om 503.000 danske virksomheder er gjort tilgængelige via en webservice gennem CVR Online-projektet. XML som udvekslingsformatet sikrer datakvaliteten. Brugerne sparer 75 procent ved selv at hente CVR-data online frem for at få dem leveret som hidtil.
Address Validation og Company Search services fra Krak, opslag i Retsinformation og personnummeropslag i KMD's persondatasystem er eksempler på de få andre UDDI (Universal Description, Discovery and Integration)-services, der ligger klar i infostrukturbasen.
Forældet KMD-arkitektur
Resten af snitfladerne - herunder mange, som KMD ofte fremhæver som eksempel på, at man er med på det med åbenheden - er reelt ikke tilgængelige uden for KMD's kommunenet og kan derfor ikke bruges til noget endnu. Som det fremgår i infostrukturbasen, er det kun meget få snitflader, KMD har gjort tilgængelige fra internet.
- KMD-fagsystemerne er bundet tæt sammen med hinanden og med KMD Sag. Man skal være på KMD-netværket for at kunne kommunikere med KMD-systemerne. Og derfor kan man ikke bruge de cirka 50 KMD-snitflader i infostrukturbasen til ret meget i praksis. Man kan ikke komme ind til dem, forklarer Niels Pagh-Rasmussen.
- Den lukkede arkitektur giver også problemer i forhold til kommunernes data. Der er en historisk begrundelse for, at arkitekturen er, som den er, og den har fungeret fint, men nu er den blevet uhensigtsmæssig, fordi den binder kommunerne til KMD og i praksis hindrer, at andre leverandører kan lave løsninger, som anvender de data, som kommunen har knyttet til KMD's systemer. Det problem er vi nødt til at forholde os til her på kontoret, fordi det er vores opgave at sikre interoperabilitet og konkurrence mellem leverandørerne, siger han.
Fair play på vej
Historisk har KMD udviklet alle fagsystemerne til de lovbundne opgaver i kommunerne for egen regning. KMD har en næsten 100 procents markedsandel inden for de lovbaserede it-løsninger. Der har ikke være nogen reelle alternativer.
Et eksempel er KMD's pensionssystem. Systemet indeholder data fra alle landets kommuner. Men kommunerne selv, eller andre leverandører, kan kun vanskeligt og ofte mod betaling anvende og snakke med disse data eller trække dem ud i et register. Adgangen til data sker gennem KMD's Pensionssystem - og på andre områder igennem de øvrige KMD-fagsystemer, som ligger på det lukkede kommunenet.
- Vi oplever nu, at hele it-branchen og brancheforeningerner gerne vil have os på banen for at bidrage til at skabe gennemskuelighed, standardisering og fair play, siger Niels Pagh-Rasmussen.
- De beslutninger og principper, som er fastlagt mellem de offentlige parter om eksempelvis interoperabilitet, vil over tid bidrage til et mere gennemskueligt marked for både kunder og leverandører. Kunderne vil kunne vælge mellem forskellige leverandørers løsninger, og forskellige leverandører vil få en reel mulighed for at udvikle løsninger, også til kommunerne. Vores opgave i IT-Strategisk Kontor er at medvirke til, at det sker, siger Niels Pagh-Rasmussen.
Billedtekst:
Niels Pagh-Rasmussen blev sidste år håndplukket fra KMD til at være chef for det nye IT-Strategisk Kontor i Videnskabsministeriet, hvor alle forkortelserne nu har fået et godt og kærligt hjem. Foto: Torben Klint
Billedtekst:
- I løbet af i år lancerer vi en webbaseret service, der omfatter alle offentlige registre, hvilke data der er i dem, og hvordan man kan snakke med dem. Det er tanken, at borgerne skal kunne slå op og se deres egne data, siger Niels Pagh-Rasmussen, kontorchef IT-Strategisk Kontor. Foto: Torben Klint
Boks:
XML
XML er en standardiseret beskrivelse af data. Ved hjælp af XML-baserede grænseflader og med udgangspunkt i en fælles offentlig datamodel kan offentlige data nemt udveksles mellem forskelligartede it-systemer.
Boks:
Infostrukturbasen
Infostrukturbasen er et register over offentlige data med både begrebs- og datadefinitioner. Den rummer fire sektioner, en infosite med nyheder, kogebøger og en guide. En communitysektion med online-samarbejdsværktøjer. Et repository med XML-skemaer, beskrivelser af processer, snitflader m.v. Og en UDDI-opslagsservice (Universal description, Discovery and Integration) med beskrivelser af services, som offentlige institutioner og private virksomheder stiller til rådighed.
