It-chefer under evolutionens åg

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 5. marts 2004.


Det er ikke den klogeste eller dygtigste, der overlever - det er den, der er bedst til at tilpasse sig. Det var udgangspunktet for analysehuset Meta Groups årlige bud på fremtiden, Metamorphosis.
It-chefens overlevelse
Barcelona: Under det noget luftige tema "adaptive organisation" fremlagde analysehuset Meta Group i denne uge deres bud på, hvad virksomhedernes realiteter anno 2004 betyder for it-chefens arbejdsbyrde.
Adaptive organisation, groft oversat til "den tilpassende organisation", tangerede analysehus-luft af den varme slags for flere af de i alt 470 deltagere .
- Men vi er her ikke for at præsentere det store nye. Adaptive organisations samler mange elementer, som vi har talt om længe, men budskabet om, at teknologien kan og skal understøtte forretningens processer og spille en central rolle i innovation, har aldrig været vigtigere, og virksomhedens evne til at tilpasse sig forandringer hurtigt er i højsædet hos den administrerende direktør, forsvarede David Yockelson, der er Executive Vice President hos Meta Group.
Det ydre rum
Listen over de ydre omstændigheder, der kræver virksomhedens fokus på tilpasningsevne er lang. Øget offentlig regulering af virksomheder var et tilbagevendende tema. Og med de mange erhvervsskandaler, som har ramt verden de sidste år, er Meta Groups bud, at virksomhederne vil komme til at se en stigende krav til dataintegritet og sikkerhed, som man for eksempel har set det med finansektorens Basel II-reguleringer.
Den øgede konsolidering og opkøbsbølge betyder nye partnerskaber, der igen stiller krav til virksomhedens forretningsprocesser og oven i det kommer sikkerhedsspørgsmål og forsat omkostningspres.
De problemstillinger skal it-chefen være med til at håndtere. Ifølge Meta Group bliver områder som håndteringen af antallet og integrationen af applikationer et must. Gennemsigtighed og fleksibilitet bliver i dag hindret af rigide systemstrukturer og en urskov af applikationer, lød beskeden.
It som innovationsredskab
50 procent af omkostningerne til it-budgettet er stadig bundet op på medarbejderne i it-afdelingen, og outsourcing fortsætter derfor med at være et centralt emne.
Det er en disciplin med mange faldgruber: Offshore-spørgsmålet skal overvejes, og samtidig kryber on demand outsourcing-modellerne ind og vil være teknologisk klar til massemarkedsføring i 2006. Og igen skal it-chefen tage førertrøjen fra leverandørudvælgelse til kontraktstyring.
- Hvis du lader din CEO tage førertrøjen, har du problemer. De er ligeglade med din teknologiske virkelighed. De CIO's, der kan tale forretningssprog, er dem, der overlever i det lange løb, sagde Jean-Louis Previdi, Meta Groups chef for Europa, Mellemøsten og Afrika.
Forretningsprocesser bliver også et ord som it-chefen i stigende grad skal tage i sin mund.
- De magiske ord for en CIO i 2004 er "it-understøttet proces-innovation", lød det fra Meta Groups stifter, Dale Kutnick i hans keynote.
Grundideen bag budskabet er, at virksomhedens it-chef ser på alle processer, fra human ressource til salgsmetoder og analyserer, hvordan it kan gøre det bedre, mere effektivt og ikke mindst innovativt. Det er idealet. Det reelle spørgsmål er så, hvor pengene til sådan en øvelse komme fra?
Tilbage på jorden
- Det er ikke meningen, at
CIO'en bare skal gå ind til den økonomiansvarlige og bede om X millioner euro til at analysere forretningsprocesser for at få en fleksibel og innovativ forretning. Det er selvfølgelig en langsom udvikling, hvor en ting skal tages ad gangen, sagde David Yockelson.

De it-chefer, der kan tale forretningssprog, er dem, der overlever i det lange løb, mener analysehuset Meta Group. Tegning: Lene Sekjær

boks:
Medarbejderviden ud af virksomheden
For Bassim Haj, der er CIO for den norske papirproducent Norske Skog var specielt de økonomiske budskaber velkendt fra hans egen hverdag.
Ud over en større SAP-implementering og oprydning i gamle applikationer, måtte selskabet sidste år sige farvel til 3.000 medarbejdere, herunder 30 it-folk og med outsourcing som redskab skal Bassim Haj fortsætte udflytningen af it-staben.
- Der er megen snak om, at det kan være skræmmende at føre medarbejderviden ud af virksomheden. Jeg mener ikke, det er et problem at outsource Windows NT-kompetencer. Vores strategi er at beholde de strategiske folk og outsource resten. Der er mange CIO's, der fejler og en af grundene er, at de vil have alting inhouse, siger han.

boks:
En smertefuld svensk øvelse
Hans Hanson, oberst og chef i den svenske hærs Systems Departement, var blandt deltagerne. Det svenske forsvar er netop gået i gang med udrulningen af SAP i stil med det danske DeMars-projekt. Samtidig kører projektet "netværksbaseret forsvar" under overfladen. Det skal sørge for, at de rigtige mennesker har de rigtige informationer på de rigtige tidspunkt. Temaerne omkring forretningsunderstøttelse og konsolidering var bekendte.
- Det er en næsten smertefuld øvelse at skulle se sin organisation med de briller. En egentlig CIO-funktion har vi aldrig fået etableret på grund af hierarkiske spørgsmål. Vi er 18.000 ansatte spredt ud over hele landet og uden nogen central styring af it betyder det, at vi ikke har haft et overblik over hvor meget, it egentlig koster os. Vi har lidt under at være landets forsvar, med en ide om, at vi var så specielle, at vi skulle udvikle alting selv, så jo. Udfordringerne med applikationshåndtering og infrastrukturopgaver er noget jeg nikker genkendende til, siger han.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis