Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. februar 2004.
E-Boks og TDC forhandler nu om vilkår og priser for, at E-Boks-brugerne får adgang med digital signatur.
Henrik Andersen, der er direktør for e-Boks, er ved at blive blød i knæene over for digital signatur. Så blød, at han for tiden forhandler med TDC om vilkårene for at implementere brugeradgang med digital signatur på e-Boks.
Selv om Henrik Andersen ikke vil sætte en dato på, hvornår
e-Boks kunderne også kan logge sig ind på tjenesten med digital signatur, så er holdningen skiftet mærkbart siden Computerworld sidst spurgte til sagen for fem måneder siden, i september 2003.
Den gang sagde Henrik Andersen, at han ikke på daværende tidspunkt anså det at give brugeradgang med OCES-signaturen til e-Boks for at være en konkurrenceparameter, og at e-Boks derfor ikke havde nogen aktuelle planer om at implementere signaturen.
De godt 250.000 brugere kan i dag få adgang med KMD's fælles pinkode eller via viderestilling fra deres pengeinstituts homebanking-applikation, hvor de logger på med deres bank-certifikat. Sidstnævnte måde benytter ca. 60 procent. Enkelte benytter sig desuden af muligheden for at logge på med et kvalificeret digital signatur-certifikat - ikke at forveksle med OCES-signaturcertifikatet.
Efterspørgsel
Men gennem de sidste fem måneder er der faktisk kommet en bruger-efterspørgsel efter OCES-signaturen, må Henrik Andersen sande.
Man kunne også forestille sig, at visse store statslige afsendervirksomheder som for eksempel ToldSkat, der er en af de store drivkræfter bag udrulningen, lagde et vist pres på e-Boks.
Omvendt er det ret sikkert, at pengeinstitutterne, som sammen med KMD og DMdata tabte til TDC, da opgaven med at give danskerne digital signatur blev udbudt, ikke har nogen særlig interesse i, at e-Boks implementerer brugeradgang med digital signatur. Det vil jo for eksempel betyde, at mindre trafik til e-Boks fremover vil gå gennem bankerne.
Det kan måske også betyde, at presset på bankerne øges for at standardisere deres mange forskellige certifikat-løsninger, så de overholder OCES.
Bankernes manglende vilje til at standardisere var en medvirkende årsag til, at TDC løb af med sejren i OCES-udbuddet.
Det er dyrt
- Det eneste e-Boks, som privat virksomhed skal forholde sig til, er, om det er forretningsmæssigt fornuftigt at implementere OCES-adgang, og det tror jeg det er, når vi vil være danskernes foretrukne postboks. Så må det ikke være svært at komme i boksen, og vi må også lytte til vores brugere, siger Henrik Andersen.
At e-Boks er en privat virksomhed betyder, at der skal betales et fast beløb pr. bruger pr. år ved kasse et til TDC.
- Det er dyrt. Havde vi været en statsinstitution havde det været gratis, siger Henrik Andersen, men tilføjer, at dialogen med TDC er "god".
Markedsdirektør Morten Brøgger, TDC, bekræfter at man i øjeblikket har en "god dialog" med
e-Boks om signaturen.
bokse:
Forkortelse for Offentlige Certifikater til Elektronisk Service.
OCES-certifikatet er softwarebaseret og stiller ikke krav om personligt fremmøde ved udlevering. Det kan produceres og anvendes billigere end hardwarebaserede certifikater. På længere sigt er det hensigten, at OCES-certifikatet skal udskiftes til en hardwarebaseret løsning. le
E-Boks er en gratis tjeneste, hvor enhver borger elektronisk kan modtage og opbevare indholdet i rudekuverter fra de afsendere, der er tilmeldt tjenesten. Det drejer sig om kontoudtog, oversigter, lønsedler og så videre. Blandt de tilmeldte afsendere kan man selv vælge, hvad man vil modtage elektronisk. Blandt de tilsluttede afsendere er cirka 150 pengeinstitutter, de fleste af landets kommuner samt forsikrings- og forsyningsselskaber.
Målet for 2004 er at nå 440.000 e-Boks-brugere. Virksomheden, der blev etableret i 2001, er ejet af KMD, DMdata og Post Danmark. le
