Nemmere end vi havde drømt om

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. februar 2004.


Det gik som fod i hose, da Sygeforsikringen danmark indførte digital signatur. Projektet blev klar før planen og uden grimme overraskelser. Nu vil tiden vise, om det kan betale sig.

Som en af de allerførste stod Sygeforsikringen danmark på spring, før Videnskabsministeriets udbud var afgjort i begyndelsen af 2003.
- Vi havde allerede en webløsning, hvor medlemmerne for eksempel kan rette egne oplysninger og se, hvad de har til gode hos os, så vi var på skarpt udkig efter en logon-løsning, der var bedre og mere brugervenlig end personnummer plus policenummer, som ingen kan huske, siger underdirektør Kirsten Ølgaard, Sygeforsikringen danmark.
Hun er ansvarlig for it-funktionen, som er outsourcet til FDC, Forsikringens DataCenter.
- Lige så snart det var muligt, tog vi et møde med TDC, og vi bad FDC om at lave et digital signatur-projekt til os. Det gik nemmere end nogen af os havde drømt om. Der var ingen ubehagelige overraskelser, og det forventer man jo ellers, når man betræder nyt land i it-projekter, siger hun.
Hos FDC bekræfter kundechef Hans Jørgen Ilsøe, at implementeringen af digital signatur for danmark gik som smurt.

Færdigt før tid
- Projektet var fuldført på under de tre måneder, der var afsat. Vi skulle være færdige 1. september, men danmark kunne gå i luften med digital signatur allerede den 6. august 2003, siger Hans Jørgen Ilsøe.
Sygeforsikringen danmark var den første private virksomhed, der implementerede digital signatur for brugerne.
- Det er normalt lidt af et problem at være blandt de første. Vi havde for eksempel kun ToldSkat at spørge til råds i projektfasen, og de kørte på en helt anden platform. Men både vores egne og TDC's folk var så dygtige, at de fandt faldgruberne på forhånd. Jeg har kun ros til TDC. De tager den her opgave alvorligt og yder en kanonservice, siger Hans Jørgen Ilsøe.
FDC måtte selv udvikle en komponent til kommunikation mellem TDC og FDC, som indgår i verificeringen. Det var det eneste, der ifølge kundechefen krævede lidt hjernefedt.
- Men der var pæne grænseflader, så det gik, siger han og lyder mere end klar til at implementere digital signatur for andre forsikringskunder, der måtte ønske det. Men her er diskretion en æressag.

Gevinst fra start
Hos Sygeforsikringen danmark har Kirsten Ølgaard et godt råd til andre virksomheder og institutioner, der overvejer at implementere digital signatur som logon for kunderne.
- Det vigtigste er at starte et sted, hvor der er en gevinst fra start. Hvor det giver benefit for brugerne. Det må ikke være for tungt, siger hun.
Om investeringen på 200.000 kroner kan hentes hjem - og om det bedst kan betale sig at lave en flatrateaftale med TDC eller en aftale om en fast pris pr. bruger pr. år - kan kun tiden vise, mener Kirsten Ølgaard.
Men at der er besparelser ved at få kunderne til at betjene sig selv online, er hun ikke i tvivl om.
- Siden vi har implementeret vores webløsning, har vi sparet 300.000 kroner om måneden på porto til de 30.000 kunder, der har sagt ok til at modtage email i stedet for breve. Det er ikke digital signatur, der gør det, men jeg anser signaturen for at være en vigtig byggesten i en selvbetjeningsløsning, siger Kirsten Ølgaard.

De ringer stadig
Hver måned går 80.000 kunder ind på hjemmesiden og betjener sig selv. 30.000 besøger fysisk danmarks kontorer og 40.000 ringer.
- Mærkeligt nok er telefonerne ikke gået ned i takt med at besøgene på hjemmesiden er gået op, så her har det ikke været nogen besparelse. Til gengæld er der store perspektiver i at konvertere breve til emails, også i fremtiden. Lige nu får vi over halvdelen af vores nye kunder ind via hjemmesiden, siger Kirsten Ølgaard.
Antallet af brugere af digital signatur på danmarks webløsning er nået op på 4.000 ud af de 80.000, der logger ind om måneden.
I alt har 8.000 danmark-kunder brugt deres digitale signatur på hjemmesiden.

Billedtekst:
- Jeg ville ønske, at alle kunderne brugte digital signatur. Det er meget mere brugervenligt end personnummer plus policenummer, siger Kirsten Ølgaard, underdirektør i Sygeforsikringen danmark. Foto: Michael Altschul

Boks:
Sygeforsikringen danmark har 1,8 millioner medlemmer, som kan forsikre sig til et tilskud til deres helbredsrelaterede udgifter. Danmarks omsætning er 1,8 milliarder kroner om året. le




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere