Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 5. februar 2004.
Det ser ud til, at GMO endelig fik lidt positiv goodwill blandt Europas befolkning i januar. Historien om den danskudviklede gåsemadsplante, der kan finde landminer, er gået verden rundt, og selv de argeste modstandere af GMO i Greenpeace har fundet det værd at rose dette fremskridt.
Historien giver håb. Ikke kun til de mere end 26.000 mennesker, der statistisk set hvert år bliver lemlæstet af mere end 100 millioner landminer, der menes at være spredt ud i verden. Den giver også håb om, at man kan få vendt den triste situation, som den europæiske planteforskning er havnet i efter flere års bevillings- og lovgivningsmæssig perspektivløshed.Talrige projekter er kvalt, og lovende planteforskere har taget deres projekter med sig til Nordamerika eller Asien.
Et konkret eksempel på et projekt, der ikke fik forlænget bevillingen under EU's 6. rammeprogram, er et europæisk forskningssamarbejde om at studere generne i den hidtil ret upåagtede gåsemadsplante. Det europæiske samarbejde skulle undersøge transkriptionsfaktorer i gåsemadens genom, det vil sige de gener, der styrer, om andre gener er tændte eller slukkede. Målet var blandt andet at finde de faktorer, der styrer planternes forsvar over for tørke- eller salt i jorden.
Det er især interessant i betragtning af, at den lovende danske virksomhed Aresa havde svært ved at få sin gåsemadsplante til at vokse under Angolas tørre og varme forhold.
På den ene side begejstres man over en genial løsning, hvor planter uden fare for mennesker finder landminer. På den anden side fjerner man - øjensynligt på grund af en udbredt negativ holdning til GMO blandt Europas befolkninger - bevillingerne til en forskning, der kan have afgørende betydning for løsningen. Det er simpelthen ikke gennemtænkt, og det er et af mange eksempler på, hvor famlende politikere over hele Europa behandler det bioteknologiske forskningsområde.
Derfor er Aresas historie vigtig, da den viser en anden nytteværdi end den, den brede befolkning normalt knytter til bioteknologi. Historien bør også inspirere regeringens tænketank, som i februar indleder dialogmøder med befolkningen, til formidling af forskning. Aresa-historiens gennemslagskraft verden over vidner om, at der eksisterer en enorm nysgerrighed over for området og en åbenhed over for mulighederne, som bioteknologien repræsenterer.
