10 tips til Windows Stifinder

Stifinder er uundværlig, når man skal finde mapper og filer. Men nogle opgaver kan klares nemmere, hvis du bruger nogle smarte tips. For eksempel kan du omdøbe alle dine feriebilleder på en gang, og du kan hurtigt se størrelsen på dine mapper. Her er 10 tips til Stifinder.

1. Find hurtigere den rette mappe

Skal man navigere rundt i Windows Stifinder, kan det koste mange klik at finde de rette mapper og filer. Og mens der sikkert er mapper, du aldrig kommer i, er der også nogle, du bruger ofte - måske flere gange dagligt. En mulighed er at oprette genveje til dem, men du kan også hente Direct Folders, der giver hurtig adgang til dine favorit-mapper og filer.

Læs mere her.

2. Gem hurtigere en fil det rette sted

Du skal gemme et billede på harddisken, og du højreklikker og åbner 'gem som'-vinduet og begynder et længere klikkeri for at finde den mappe, det skal gemmes i. Men det behøver du slet ikke. Installer programmet Filebox eXtender, der kan hentes kvit og frit, og gem billeder, dokumenter og andre filer hurtigere og nemmere.

Læs mere her.

3. Se på dine ikoner hvor meget du fylder

Selvom Windows Vista får skyld for meget, så er der naturligvis også fordele ved Microsofts styresystem. En af fordelene er en lille, men praktisk detalje, når du befinder dig i 'denne computer' i Stifinder. Her ser du oversigten over dine diske, og du kan se ved hver enkelt, hvor meget plads de fylder. Denne feature kan du også få i XP.

Læs mere her.

4. 'Nej til alle' når du kopierer filer

Hvis du kopierer filer fra en mappe til en anden i Windows XP, og filnavnene er de samme, dukker der en boks op, hvor du kan sige ja til, at alle filerne skal erstatte de eksisterende. Men du kan ikke sige nej til dem alle, eller kan du?

Læs mere her.

5. Få samme visning i alle mapper

Uanset om du foretrækker, at dine filer bliver vist som store ikoner eller som små ikoner med filoplysninger i Stifinder, kan det være irriterende, hvis dine mapper viser filerne på forskellige måder. Foretrækker du en bestemt visning, så kan du indstille Stifinder i XP til at vise alle mapper på samme måde.

Læs mere her.

6. Fjern filnavne i Stifinder

Savner du mere plads, når du roder rundt i dine mapper med digitale billeder på computeren, så har du mulighed for at fjerne alle filnavne i en mappe i Stifinder.

Læs mere her.

7. Sådan ser du hurtigt størrelsen på dine mapper

I Stifinder kan du hurtigt se, hvor meget en fil fylder, men hvad med en mappe? Med mapper går det ikke så hurtigt, for størrelsen på dem viser Stifinder ikke automatisk. Men hvis du vil have et bedre og hurtigere overblik over dem så prøv det gratis program Folder Size, der hurtigt viser, hvor mange bytes dine mapper fylder.

Læs mere her.

8. Flyt luk-knappen i Stifinder

Flyt de tre minimer-, maksimer- og luk-knapper fra øverste højre hjørne af Stifinder-vinduet til venstre hjørne. Det er oplagt, hvis du for eksempel for nylig er konverteret fra en Mac-computer til en pc.

Læs mere her.

9. Sådan skjuler du en mappe eller fil i Stifinder

Hvis konen ikke skal opdage, at du skriver digte, så er det oplagt at skjule filerne på computeren. Hvis du vil gemme en fil eller en mappe på din pc, så findes der flere programmer, der kan klare det for dig, men har du rigeligt med software på din harddisk i forvejen, så kan du også klare det uden at installere noget som helst.

Læs mere her.

10. Omdøb feriebillederne på en gang

Du er lige kommet hjem fra vinterferien, der bød på en uge i de franske alper med ski og tømmermænd. Digitalkameraet er fyldt op med billeder, som du smider over på harddisken, og nu ville det så være rart, hvis ikke de alle sammen hed noget a la DCIM344.JPG. Men med et smart, lille trick kan du hurtigt omdøbe alle dine billeder på en gang og oven i købet give dem fortløbende numre. Og du behøver ikke at downloade eller installere noget som helst.

Læs mere her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere