Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. januar 2004.
Danish Crown åbner i andet halvår et stort, nyt slagteri. Verdens mest avancerede, kalder selskabet det med henvisning til de it-systemer og den robot-teknologi, som understøtter knive og slagtekroge.
Myndighedskrav og kundekrav til fødevaresikkerhed, krav om effektiv og rationel produktion. Mange faktorer driver det teknologiske værk i slagteriet, hvor it anslås at tegne sig for 100 millioner kroner af den samlede anlægsinvestering i størrelsesordenen to milliarder kroner.
I et overblik over it-systemerne og deres funktioner slår Mogens Dahl Pallesen, projektchef hos Cowi, der er med som it-rådgiver for Danish Crown, umiddelbart ned på sporbarhed. Kravet om, at fødevarer skal kunne spores hele vejen frem og tilbage i forsyningskæden - fra supermarkedets køledisk til den producent, der har leveret grisen - er nedfældet i en forordning fra EU. Fra 1. januar 2005 skal virksomheder have etableret systemer til sporing og identifikation.
- Det styres ved, at man registrerer en forfærdelig masse data, og ved anvendelse af et batchstyringssystem, der knytter et batch-nummer til en given produktstørrelse. Rent praktisk realiseres det i en stor fabriksdatabase, der er en del af slagteriets centrale it-system, forklarer Mogens Dahl Pallesen.
Fabriksdatabase
Den nye fabriksdatabase er baseret på et Microsoft MS SQL databasesystem. ABB er systemleverandør med sit MES-system (Manufacturing Execution System) AMES, som er tilpasset Danish Crowns krav. Cowi har rådgivet og blandt andet stået for udbuddet og de heftige kravspecifikationer. Databasen skal holde styr på både sporbarhed og kvalitetsparametre som kødprocenter, kødets farve, fedtlag osv.
Sporbarhed forudsætter identifikation. Den klares med radiobrikker, såkaldte RFID-tags. Når grisen kommer ind og hænges på slagtekæden tildeles den et unikt identifikationsnummer, via en radiobrik, som er fast monteret på hængejernet. Alle data, som opsamles undervejs i slagteprocessen, gemmes i databasen med id-nummeret som nøgle. Hvert sted gennem slagteprocessen - ved robotter til åbning, organudtagning, midtflækning og så videre - opsamles data til dataregistret. Efterhånden som grisen skilles i flere dele, overgår de enkelte rygstykker, skinker med mere til nye transportmedier, f.eks. bakker, kar eller såkaldte juletræer. Disse er igen forsynet med radiobrikker og id-numre.
Det overordnede mål med sporbarhedssystemer er at indføre et system som muliggør en kvalitetsdokumentation i bred forstand. Råvarens oprindelse er en central egenskab, der ønskes dokumenteret, men generelt følger alle registrerede data varen og kan indgå i en samlet kvalitetsdokumentation.
- Man har hele tiden forsket i id-metoder, men det er nok første gang, det foregår med et så gennemført system, siger Mogens Dahl Pallesen.
Han tilføjer, at identifikationen hidtil primært er foregået af hensyn til opsamling af kvalitetsparametre og afregningen med landmændene efter kvalitetsparametre som fedtprocenter.
Egenkontrol
Dernæst fremhæver Mogens Dahl Pallesen egenkontrolsystemet, der beskrives på siden overfor.
- Det er en klar tendens, at kravene vælter ned over hele fødevarebranchen. Stadig flere ting skal registreres og dokumenteres - herunder dokumentation for at man har gennemført egenkontrol. Det giver et stadig større stykke dataregistreringsarbejde. Mange benytter stadig papirregistreringssystemer, men det, vi ser nu er, at de bliver lagt om og understøttet af it-systemer.
- Man er ikke så langt endnu, men der er stor interesse, fordi du simpelthen kan registrere flere data, systematisere bedre, trække mere information ud og spare manuelt arbejde, siger Cowi-projektchefen.
Laboratoriesystem
I det nye slagteri får Danish Crown også etableret et nyt laboratoriesystem. Som med egenkontrolsystemet benytter Danish Crown lejligheden til at standardisere et it-område. Således skal det nye laboratoriesystem ud til alle virksomhedens laboratoriefaciliteter, der er fordelt på tre steder i landet.
Det såkaldte LIM-system (Laboratory Information Management) er leveret af det finske selskab Software Point, som stiller med et amerikansk produkt, Lab Vantage Sapphire, fra Lab Vantage Solutions.
Procesnære systemer
Ud over de store systemer er det nye slagteri udstyret med talrige procesnære systemer.
- De udgør en meget betydelig del af it-systemerne på fabrikken, pointerer Mogens Dahl Pallesen.
Robotter, målesystemer og anden teknologi er forsynet med databaser - også såkaldte procesdatabaser som varetager data i procesområdet. Her arbejder man typisk i realtidsdomænet, hvor den lokale procesdatabase opsamler data for svin i procesområdet og leverer dem videre til historisk opsamling i fabriksdatabasen.
Målesystemer måler for eksempel kvalitetsparametre på grisen. Via ultralydscanninger og brug af avancerede algoritmer og computere med stærk regnekraft finder man frem til kødkvaliteten.
I den forsigtige udregning af fabrikkens it-omkostninger på omkring 100 millioner kroner tegner de procesnære systemer sig for en stor del. Beløbet inkluderer derimod ikke Danish Crowns ERP-system fra SAP og et driftsopfølgningssystem, sidestillet med SAP, hvor man følger op på produktionseffektivitet, resultater, udnyttelse af grisene etc.
Billedtekst:
Danish Crowns nye slagteri med dets 78.000 m2 ligger i Horsens. Det ventes at få 1.360 medarbejdere, som vil stå for cirka 75.000 ugentlige slagtninger. Danish Crown er Europas største svineslagterivirksomhed med cirka 20,1 millioner årlige slagtninger.
Arkivfoto
Boks:
Definition af sporbarhed
I EU-forordningen defineres sporbarhed
som: "Muligheden for at kunne spore og følge en fødevare, et foder, et dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, eller et stof, der er bestemt til, eller som kan forventes at blive tilsat en fødevare eller et foder gennem alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled."
Med andre ord skal alle dele af forsyningskæden, fra producent til butik, have implementeret systemer og procedurer til identifikation af, hvem man har modtaget relevante varer fra, hvad disse varer er brugt til, og hvem slutproduktet er distribueret til. Systemerne skal have sådan en opbygning, at relevante myndigheder kan få stillet disse informationer til rådighed efter behov. Sporbarhedsforordningen træder i kraft 1. januar 2005.
