Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. januar 2004.
En konsulent med øje på det kommunale marked konkluderer, at det står sløjt til med at overholde reglerne. Kommunaldirektører og KL forsvarer kommunerne. Strukturreformen vender op og ned på det hele.
regler omgås
Thomas Jensen fik mange forklaringer, da han for halvandet år siden undersøgte det kommunale it-marked som konsulent for det norske selskab Agresso:
"Vi har ikke tænkt os at skifte leverandør, så behøver vi vel ikke gå i udbud. Vi gør mange mindre indkøb, som hver for sig er under udbudsgrænsen. Der er truffet en beslutning i byrådet om, at vi kun køber ind hos KMD. Der er alligevel ikke noget reelt alternativ til KMD". Og så videre.
- Det gik hurtigt op for mig, at de ikke overholder udbudsreglerne, siger Thomas Jensen.
Han arbejder nu for en anden virksomhed, efter Agresso opgav det danske marked. Men han nåede at bede om aktindsigt i en række kommuner og henvendte sig også til Konkurrencestyrelsen for at gøre myndighederne opmærksomme på problemet.
Formanden for Kommunaldirektørforeningen, Allan Vendelbo, mener, der hersker den klare grundholdning, at kommunernes indkøb af it-systemer naturligvis skal være bedst og billigst.
- Men vi må også erkende, at det på nogle systemer er vanskeligt at se en egentlig, reel konkurrencesituation. Minimum tre af hinanden uafhængige leverandører, så vi kan få noget reelt at vælge imellem, kan vi ikke finde i alle situationer. Vi har også set eksempler på, at selv om firmaer har søgt at gøre sig gældende på det kommunale marked, har det ikke altid været forbundet med... lykke, siger Allan Vendelbo med henvisning til Columbus IT Partner, der forsøgte sig med kommunale it-systemer, men solgte aktiviteterne til KMD. Han vil ikke udelukke, at kommuner undlader udbud, fordi de ikke kan se andre leverandører end KMD. Men han tror ikke, det er den generelle holdning. På spørgsmål om, hvorvidt leverandører kunne tænkes at være tilbageholdende, når ikke alle går i udbud, siger han:
- Jeg tror, det er den anden vej rundt. Som jeg ser det, er der ikke p.t. seriøse firmaer, der har signaleret, at de er på vej ind på markedet. Men der kan selvfølgelig være en gensidig fastlåsningssituation, hvor indkøber siger, at der er ikke noget marked at byde det ud på, og udbyder siger, at der ikke er noget marked, vi kan komme ind på.
Hvor stor en del af systemerne, det er svært at finde alternativer til, vil Allan Vendelbo ikke skønne om. Selv er han kommunaldirektør i Ballerup Kommune, som han karakteriserer som atypisk med kun 20 procent KMD og leverancer fra blandt andre Fujitsu og Siemens. Men på de store fagsystemer, især sociale systemer, er det svært at finde alternativer, siger han. Ballerup skal i øvrigt i udbud med et stort økonomi- og ledelsessystem om tre-fire måneder.
Strukturreformen
Formanden for Kommunernes Landsforenings IT- og Erhvervsudvalg er Søllerøds borgmester, Erik Fabrin (V). Han siger:
- Jeg håber, at kommunerne går i udbud. For det er i deres egen interesse med jævne mellemrum at få testet pris og kvalitet på it-systemerne. IT- og Erhvervsudvalgets politik er, at der skal være et frit marked, og at det skal være et flerleverandørmarked, som kommunerne skal teste gennem udbud. Men vi kigger ikke kommunerne i kortene. Det er den enkelte kommunalbestyrelses ansvar at overholde reglerne.
I Erik Fabrins kommune, Søllerød, er politikken, at man efter et it-udbud laver kontrakter på typisk to til fire år, som kommunalbestyrelsen kan beslutte at forlænge - men ikke ud over de otte år. Så skal det i udbud, fordi markedet har udviklet sig. Generelt testes alle serviceopgaver i udbud efter fem år.
Borgmesteren noterer, at udbudssituationen bliver mere kompliceret i forhold til strukturreformen - på grund af tidsplanen.
- 2006 er ikke langt væk - i it-sammenhæng er det ikke langt. En af de allerførste konkrete beslutninger, man er nødt til at træffe, er, hvilken it-platform den nye kommune skal køre på. Der må man træffe et valg - der er ikke tid eller mulighed for i den fase at gå i udbud. Bliver det scenariet, håber jeg, at samme kommuner efterfølgende vil lægge ind i deres implementeringsplan, at de skal have et udbud af deres it-systemer inden for en overskuelig tid.
Erik Fabrin afviser, at manglende udbud ved kommunesammenlægninger vil cementere KMD's dominerende position i markedet.
- I min optik kan de højst få udskudt eksisterende tilstande i to-tre år. Det er den sandsynlige tidsramme. Inden for den tid burde man kunne få løst de andre praktiske problemer, som det er nødvendigt at klare, før man giver sig i kast med it-udbud, siger Erik Fabrin.
Allan Vendelbo vurderer, at man med kommunesammenlægninger vil se en stigning i antallet af udbud.
- Vi vil se en skærpelse af konkurrencesituationen i og med, at der vil være større "klumper" at byde ind på og større indkøbskompetencer i de kommunale it-afdelinger.
Kommunaldirektørernes formand er tilbageholdende med kritik, men siger dog, at det kan være meget svært for små kommuner med små it-afdelinger at lave kvalificeret udbudsmateriale. At det er bedre at være stor, har mange allerede taget konsekvensen af.
- Det er relativt udbredt, at flere kommuner puljer kræfterne i fælles udbud for at være flere om opgaven og dermed også få en bedre pris.
