It-konvergens på CES

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. januar 2004.


Med et kun langsomt optøende professionelt marked går it-fabrikanterne efter forbrugernes kontanter. Det sker med alt fra ip-kaffemaskiner til internet-video i mainframeklassen.

Forbrugerelektronik
Las Vegas: I en tidsalder, hvor it-messerne er i tilbagegang, og messer for forbrugerelektronik vokser, er de traditionelle it-fabrikanters interesse for at konvergere sig ind i dagligstuerne kraftigt stigende. Det har givet sig udtryk i markant større interesse for sidste uges CES (Consumer Electronics Show) end sidste års Comdex it-messe.
Der var flere end 129.000 besøgende på CES, hvor cirka 2.400 udstillere foldede sig ud. Det er mere end tre gange så mange som på Comdex 2003.
Tidligere havde Comdex besøgstal på 250.000 og var sammen med CeBit den vigtigste it-begivenhed i branchen. Men den rolle har CES overtaget i nogen grad. De traditionelle it-fabrikanter er aktive, hvad angår CES, og det betyder, at det ellers forslidte it-buzzword "konvergens" er blevet levende igen.

Digitalkameraer
HP annoncerede deres nye strategi for medieafspillere, men vil også gå aktivt ind på markedet for konsumelektronik. Dertil bliver HP's pc'er nu mere og mere konsumvenlige. Der er kommet modeller med indbygget dockingstation for HP's egne digitalkameraer.
Og netop markedet for digitalkameraer vurderes af analyseinstituttet Imerge til at vokse med mere end 172 procent på årsbasis. Og det er for de dyreste kameraer med den langsomste vækstrate. Alle kamerafabrikanterne ser ekstremt positivt på fremtiden. Canon forventer at annoncere 20 nye digitalkameraer næste år, og Kodak benyttede CES til at lukke for fabrikationen af APS-filmkameraer.
En tidligere ren it-fabrikant som Dell satser nu også på LCD-tv, medieafspillere og multimedie-pc'er. Microsoft viste intelligente ure, der har forbindelse til Microsofts MSN-netværk.
Og Bill Gates viste transportable videoafspillere og promoverede brugen af Windows i biler i sin CES-keynote præsentation.

Skjult bag et spejl
Alle skærmfabrikanterne annoncerede nye LCD-fjernsyn, og priserne er på vej ned.
Philips viste en ny teknologi, hvor skærmen var skjult bag et spejl, idet spejleffekten kunne fjernes ved elektronisk at ændre polariseringen.
Den nye OLED-skærmteknologi (Organic Light Emitting Diode), der skulle give lettere og billigere flade skærme, blev også vist flere steder.
Endelig er mikro-pc'er med dvd-afspillere nu blevet en tendens, der slås med den anden tendens, nemlig dvd-afspillere med hardisk og intelligens. Og små videoafspillere, baseret på ramkort eller harddiske, myldrede også frem.
Streaming af video var også et fokusområde, hvor IBM gennem en alliance med RealNetworks vil gøre det nemmere for forbrugerne at få video fra nærmeste mainframe. Den kan de så se på deres Dell LCD-tv via deres HP-medie-pc efter at have fået beskeden på deres Microsoft-ur.

Billedtekst: Det ligner en kaffemaskine, og den kan faktisk lave kaffe. Men i virkeligheden er det en Windows CE.net-baseret intelligent enhed, som kommunikerer med en Windows CE-baseret server, der rummes i en clockradio med internetadgang. Den kan programmeres til at starte på bestemte tidspunkter, rapportere om kaffen er færdig og fortælle, om man har glemt at hælde vand eller bønner på maskinen. Der findes også en brødbager og en mikrobølgeoven i samme serie fra Westinghouse Beyond.

Der var over tre gange flere besøgende på dette års CES-messe end på Comdex 2003 i november.




IT-JOB

team.blue Denmark A/S

Network Engineer

Capgemini Danmark A/S

SAP Accelerate Program

Matas A/S

IT-projektleder
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer