Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 15. januar 2004.
TENDENS & ANALYSE: I takt med, at famakogenetikken vinder frem, ændrer lægemiddelindustrien strategi og holdning. Det er ikke længere tabu at indrømme sine begrænsninger.
En overskrift i det britiske dagblad The Independant vakte i begyndelsen af december opsigt. Lanceret som et scoop kunne man læse forskningschefen for en af verdens førende lægemiddelproducenter, GlaxoSmithKline, Allen Roses, indrømme, at dets lægemidler kun virker på mellem 30 og 50 procent af patienterne. Avisen skriver, at det har været almindelig viden i lægekredse, men at det er første gang, en chef for et stort lægemiddelfirma har sagt det offentligt.
Roses er en intelligent fyr, og det, han siger, vil overraske offentligheden, men ikke hans kollegaer, siger en unavngiven videnskabsmand til avisen.
Han er en pioner i en ny kultur inden for lægemiddelindustrien, der benytter genetiske test til at dokumentere, hvilke patienter der kan få glæde af lægemidlerne, siger han.
Den tendens er også kommet til Danmark. Således har Novo Nordisk blandt andet omlagt selskabets forsknings- og udviklingsafdeling til at tage højde for de famakogenetiske muligheder. Teknikkerne kan ikke alene benyttes i salgs-situationen, hvor en læge ordinerer et bestemt præparat til en patient, men også i tilrettelæggelsen af de omfattende kliniske faseforsøg, som et lægemiddel skal igennem.
Krav om målrettede lægemidler
Jo tidligere man kan segmentere sin endelige målgruppe, jo mere effektive forsøg kan man designe. Novo Nordisk ansatte for et år siden Peter Falk, som kom fra Astra Zeneca, der selv er godt i gang med at benytte famakogenetikken.
"I stedet for at betragte eksempelvis diabetes som én sygdom, må vi i fremtiden være bedre til at stratificere patienterne i flere mindre grupper. Inden for en diagnose definerer man måske tre til fire grupper og fremstiller et tilsvarende antal lægemidler til dem," siger han.
En af grundene til, at famakogenetikken, der har været kendt siden 1950'erne, nu vinder frem, er dels de store genomprojekter, der har givet industrien ny viden om genernes funktioner, dels det afgørende faktum, at FDA, patientgrupper og de magtfulde amerikanske forsikringsselskaber er begyndt at stille krav om, at lægemidlerne målrettes patienterne bedre.
Med det Humane Genomprojekt og den øgede viden om DNA håber man, at behandlingen en dag helt kan tilpasses det enkelte menneskes genetiske profil og således skabe skræddersyet medicin.
Etiske problemer
På en BioForum-konference sidste år advarede professor og overlæge Kim Brøsen, Afdeling for Klinisk Farmakologi, Odense Universitetshospital, om ukritisk brug af farmakogenetik.
"Fordi noget er genetisk, er det ikke sikkert, at man skal bruge den viden i praksis. Ved alene at se på generne risikerer man at inddele patienterne i alt for grove kategorier. Der er mange andre faktorer end de genetiske, der har betydning for, hvordan kroppen reagerer over for fremmede stoffer. Effekten af en behandling er aldrig alene bestemt af et gen eller grupper af gener, men af samspillet mellem gener, miljø og konstitution," sagde han.
Et andet aspekt, der virker som en barriere mod famakogenetikken, er spørgsmålet om, hvordan man sikrer de oplysninger, der fremkommer som følge af en genetisk test. Typisk er der tale om en blodprøve, der undersøges for genetiske variationer.
Ifølge Claus Møldrup, Danmarks Farmaceutiske Universitet, kommer der til at ske en større spredning af de personlige informationer, hvis gentest bliver almindelige i forbindelse med udskrivning af medicin. Andre mener, at en gentest ikke adskiller sig væsentligt fra andre test så som kolesteroltest eller blodtryksmålinger, som også indeholder oplysninger, der fortæller om en patients livsmuligheder.
Endelig skaber famakogenetikken en ny situation i rådgivningsforholdet mellem læge og patient. På BioForums konference pegede flere oplægsholdere på behovet for efteruddannelse af lægerne samt en opgradering af medicinuddannelsen.
Amtsrådsforeningens formand Kristian Ebbensgaard udtrykte det således:
"Hvordan skal man fortælle fru Hansen, at man på grund af hendes genprofil hverken vil eller kan behandle hendes sygdom, men at fru Olsen ved siden af kan blive helbredt?"
