IBM på kanten af SAN-kassen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. januar 2004.


IBM vil bruge avancerede pc-diske i deres små SAN-systemer. Det skærer 65 procent af diskprisen, mens ydeevnen holdes oppe. Hverken HP eller en storage-rådgiver er dog imponerede.

Pc-diske
IBM giver nu mulighed for at kunne anvende Serial ATA diske i deres EXP100 disksystem.
Serial ATA understøtter hot-swap og har en ydeevne, der nærmer sig de dyre fiberopkoblede diske. Men prisen per diskdrev er 35 procent af prisen for en fiberopkoblet disk.
Det mener IBM ikke alene baner vej for backupløsninger baseret på Serial ATA, men også lavpris SAN-systemer.
Disksystemet forbindes stadigvæk til serveren via fiber, og selve kontrolsystemerne er ens mellem de to disktyper. Serial ATA-diskene har bare en konverteringsenhed mellem de to skillefladestandarder.
- Ydeevnen er ikke så høj, som de fiberopkoblede diske. Men den totale gennemstrømningshastighed mellem SATA og Fiber Channel er sammenlignelig ved systemer på 6 terabyte. Og så er spørgsmålet, om det ikke er godt nok, siger salgschef i IBM, Thomas Buchholz og fortsætter:
- I dag kigges der meget på nytteværdi, og vi tror, at mange vil overveje SATA-løsninger netop på grund af den lave pris.

HP er kritiske
Thomas Buchholz siger, at IBM forventer, at man har tre måneders forspring i forhold til EMC og HP med denne teknologi. Det forspring vil IBM og forhandlere bruge til at gnave sig ind på konkurrenternes hold i den lave del af SAN-markedet.
Det betyder, at specielt HP kommer under pres fra IBM, men HP er dog langt fra gået i panik over IBM's annoncering.
- Vi har heller ikke ment, at parallel ATA var velegnet til lagrings-systemer, men har i stedet satset på at få priserne ned for SCSI-løsninger. Så vi har ikke haft samme hul i sortimentet som IBM, siger Business Unit Manager i HP, Peter Ellegaard.
Han fortæller, at HP også kommer med løsninger baseret på Serial ATA i år.
Ole Schou, administrerende direktør i den uafhængige rådgivningsvirksomhed om lagring, Storage Management, er heller ikke imponeret over IBM's tiltag, og siger:
- Den største omkostning i de små SAN er klart opkoblingsformen. En fiberopkobling koster i dag mere end 10.000 kroner per server, og dertil kommer de andre fiberkomponenter. Og så er det jo lidt ligegyldigt, at SATA-diskene er billige for de mindste kunder. Her venter vi stadigvæk på iSCSI, der vil være en teknologi, der kan presse priserne ned overalt i disksystemet, siger Ole Schou.

Billedtekst:
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved, at der inden i denne IBM EXP100 SAN-enhed bor avancerede pc-diske i stedet for 15.000 omdrejningers SCSI-diske.

Billedtekst:
Serial ATA (t.h.) sender informationerne en ad gangen i et smalt kabel, hvilket giver hurtigere overførselshastighed end den parallel-teknologi, som både SCSI ogældre pc-diske anvender (t.v.).

Serial ATA
Serial ATA (SATA) har i dag en hastighed på 150 megabyte/s, hvor der er intelligent kommunikation mellem disk og controller, hvilket sparer cpu-ressourcer. Der er i version 2 mulighed for at bruge hub'er og placere diskene eksternt. Dertil kommer hot plug-muligheder og diskdetektion selv af slukkede diske.
Alt sammen ting der er nødvendige i SAN-sammenhæng, hvor den gamle standard Parallel ATA slet ikke kunne være med. Hastighederne er på vej op til 300 megabyte/s, hvilket er sammenligneligt med den hurtigste SCSI-standard, der leverer 320 megabyte/s. De nyeste Serial ATA-diske fra Seagate kører 10.000 omdrejninger/minut og giver ifølge Seagate mulighed for at danne billige RAID0- og RAID1-løsninger i hardware.
Dertil indeholder Serial ATA II mulighed for Command Queing, hvilket betyder, at der kan sendes 32 instruktioner til disken, som derefter behandler dem intelligent. Det kunne for eksempel være en samling læseinstruktioner, som sorteres således, at disken flytter læse/skrivehovederne mindst muligt, hvilket giver 25 procent bedre ydelse end parallel ATA ved blandede læsninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere