Serverne deles op i skiver

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. december 2003.


Virtuelle servere er på vej. Det giver mulighed for at opdele en server, så hver opdeling fungerer som en selvstændig server.

Hele ideen med virtuelle servere stammer fra IBM, der i deres S/370 mainframe havde mulighed for at opdele maskinen i flere logiske dele. Men IBM havde dengang en kombination af hardware og styresystem til at undestøtte opdelingen.
Og sådan så den virtuelle verden ud, indtil Microsoft i 2002 købte Connectix, der har specialiseret sig i at opdele helt almindelige Intelbaserede multi-cpu-servere ved hjælp af software. Det giver en fleksibel og billig løsning, der dog er mere sårbar end de hardwareunderstøttede løsninger.
Microsoft har lovet, at der snarest vil komme Windows server-software, der udnytter muligheden for at danne virtuelle servere på de største intel-systemer.

Fejlsikkerhed
En opdelt server kan enten køre flere uafhængige kopier af et styresystem i hver sin opdeling eller for eksempel Unix/Linux i en opdeling og Windows 2000 server i en anden. Dør et styresystem i en af opdelingerne, så mærker de andre det ikke.
Til hver opdeling er knyttet diske og netværkskomponenter, og styresystemet ser dens egen opdeling som en helt separat maskine. Derved kan alle applikationer i en virksomhed konsolideres på en enkelt server. Det betyder, at der opnås alle fordele ved kun at have en fysisk server-kasse i maskinstuen, samtidig med at applikationerne er isoleret fra hinanden, som de ville være på flere separate servere.
Løsningen er dermed ikke katastrofetolerant, idet en enkelt vandskade i maskinstuen vil kunne stoppe hele klyngen, og i sig selv er en opdelt server ikke fejltolerant, men den er en god basis for at kunne lave interne klyngesystemer.

Fleksibilitet
Fordelene ved denne type klynger ligger i besparelsen ved hardware, mulighed for hurtig kommunikation mellem de enkelte medlemmer i klyngen via serverens interne databus og mulighed for dynamisk at kunne variere størrelsen af de enkelte opdelinger. Har serveren for eksempel to opdelinger - en med et e-postsystem og en med et virksomhedssystem - så kan et torpederet e-postsystem ikke hive virksomhedssystemet med ned i dybet.
Hvis applikationerne bare kørte på en ottevejs server, ville hele systemet dø. En anden fordel ved opdelte servere er muligheden for at kunne flytte rundt på opdelingerne, så cpu'erne kan fordeles mellem de enkelte applikationer.
Dynamisk opdeling er en teknologi, som er på vej. Derved kan en applikation gives ekstra ressourcer under driften, eller en død cpu kan skilles ud og skiftes under drift.

Billedtekst:
Servere i skiver (blades), der kun indeholder en cpu, noget ram og en enkelt disk, giver mulighed for at opbygge fleksible klyngesystemer og er en af grundpillerne i utility computing.

Boks:
Bladeteknologien bed sig fast i år
2003 har i den grad betydet udviklinger på hardwarefronten inden for serverteknologi: Dels dukkede AMD's 64-bit Opteron-processor op, dels var det året hvor blade-teknologien begyndte at bide sig fast.
Billige 64-bit-servere betyder højere ydelse for web-, database- og applikationsservere, mens bladebaserede servere giver mulighed for at opbygge slagkraftige serverklynger.
Dagens 32-bit-cpu'er er så kraftige, at de sagtens kan konkurere med 64-bit RISC-systemer fra Sun eller IBM.
Sparer plads og penge
Bladeservere er indstikskort, hvor dette indeholder en til fire cpu'er, noget ram, samt en disk.
De sidder i et rackkabinet, som indeholder resten af server-mekanikken, der er fælles for alle blade-serverne. Det sparer penge og plads. Dertil er det nemt at udskifte en syg server.
På længere sigt er visionen, at servere bliver til en form for byggeklodser, hvor man bare indsætter flere blade-servere, når behovene stiger. Men det ligger endnu to til tre år ude i fremtiden i den mest primitive udgave.

Billedtekst:
Omsætningen på det danske servermarked, ifølge analysevirksomheden IDC. Samlet set forventes markedsværdien at stige med 30 procent i perioden 2002 til 2007, og vinderen bliver markedet for mindre, ikke Intel-baserede servere, der vil fordoble værdien til over halvfems millioner dollars.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere