Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. december 2003.
Der var røre i open source-gryden i 2003, hvor netop open source blev et anerkendt koncept. Der var både snak om, at en gratis licens kunne være dyr og om rettigheder.
Distributører af Linux som Red Hat, SuSe (nu Novell) og Caldera (nu SCO Group) tager ikke penge for selve Linux, men for pakning og distributionen.
På distributionsplanet er der i 2003 sket en udvikling. Red Hat stopper med generelle Linux-distributioner. Novell har købt SuSe - angiveligt med det formål at kunne folde egne produkter ind i Linux-distributionen. Og SCO Group bruger tiden på sagsanlæg om deres påstande om rettighedsbrud (se artiklen side 19). Dermed er distribution af Linux kommet ned på græsrodsplanet igen.
Web-serveren Apache har længe været en standard, og applikationsserveren Jboss er vej til at trænge igennem som standard. Der er også allehånde open source-systemværktøjer, der er ved at trænge igennem på markedet.
Samtidigt er der kommet ekstra gang i ideerne om Linux på almindelige pc'er. Det skyldes i høj grad, at kontorpakken OpenOffice tiltrækker brugere. Sun har lanceret en komplet kontorløsning, og de nyeste distributioner fra SuSe og Red Hat har gjort ekstra meget ud af understøttelse af almindelige arbejdspladser.
Venter på ny kerne
Open source-samfundet venter dog utålmodigt på den nye 2.6 kerne af Linux, som netop har egenskaber, der giver bedre understøttelse af multimedia, trådløse netværk og optiske medier.
Alt dette har sat ekstra skub i standardiseringsbevægelserne, idet open source-projekter typisk satser på åbne standarder. Hvis SCO Group ikke får stukket en kæp i hjulet på udbredelsen af open source (se side19), er der alle chancer for at 2004 bliver et endnu bedre open source-år.
Boks:
En frihedsbevægelse
GNU/Linux er den oprindelige betegnelse for det, vi i dag kender som Linux. Linux blev nemlig til som et projekt under GNU-bevægelsen, som siden 1984 har arbejdet for fri software.
Oprindelsen til betegnelsen GNU fortaber sig i hackertraditioner. GNU er således en forkortelse for GNU's Not Unix, hvor GNU igen står for GNU's not Unix og så videre.
Og bag GNU står FSF (Free Software Foundation), der mener, at software skal være fri, på samme måde som mennesker er frie. Og det er denne organisation, der står bag grundlaget for den softwarelicens, der ligger bag det meste open source-software.
Denne licens kaldes GPL (General Public License), og den er blevet kraftig udfordret i 2003, hvor open source er blevet en naturlig del af it-landskabet. Ifølge GPL kan man ikke tage penge for selve programmet, idet kildekoden jo er frit tilgængelig.
Boks:
Fup og fakta
Open source: Fuld adgang til kildekode og fri ret til at modificere kildekoden. Alle ændringer skal offentliggøres og være tilgængelige. Der kan tages et beløb for at distribuere kildekoden, men den skal også ligge frit tilgængelig på internet. Retningslinierne for, hvordan et stykke software skal håndteres af den næste bruger, kaldes ligesom i den lukkede kildekode-verden for en licens. Der findes forskellige typer af licenser, som har gradsforskelle i restriktionerne på, hvordan man skal forholde sig til gendistribution og kildeangivelse.
Tre påstande
• Open source-software er anti-kommercielt. Nej. Open source-miljøet er ikke anti-kommercielt, selv om dele af det bekender sig til en filosofi om, at software bør være gratis, og selv om der findes masser af gratis open source-software. I open source-sammenhæng betyder "free" i den engelske betydning ikke gratis, men fri - at ingen kan lægge restriktioner på den eller påberåbe sig eneret til den. Faktisk lever en del virksomheder af at supportere og distribuere - mod betaling og pænt pakket ind - open source-software.
• Open source er det samme som Linux. Nej. Linux er blot et af de mest kendte open source-programmer. Open source-programmer kan være alt fra spil over bibliotekssystemer til browsere og ERP-systemer. Der findes også web-bøger i open source-format, som alle har ret til at redigere i og videredistribuere.
• Open source er lig med åbne standarder. Nej. En åben standard betyder en internationalt vedtaget standard, som for eksempel måleenheden en meter eller web-standarden XML, og kan som sådan ikke ændres. Et open source-program kan være bygget på programmørens helt egen-opfundne standarder. Men det kan selvfølgelig have indflydelse på udbredelsen, så mange open source-programmer vedkender sig internationale standarder som for eksempel XML.
• Open source er "enten-eller". Nej. De færreste organisationer eller virksomheder har et rent open source-miljø. Open source-programmer som Sun StarOffice kan sagtens blandes med proprietære programmer - og bliver det som regel. rst
