Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. december 2003.
Danmark rykkede op som nummer fire på verdensranglisten i e-government og fik i stor stil kørt støttefunktioner, standarder og værktøjer i stilling til de næste års kraftpræstationer. Og så fik vi endelig digital signatur.
Perlerækken i 2003 af milepæle i e-government begyndte lige efter årsskiftet med afslutningen på projektkonkurrencen om digital signatur. Der var spænding til det sidste om, hvem af de to finalister, der ville løbe med Videnskabsministeriets 40 millioner kroner og retten til at bruge dem på at rulle digital signatur efter den statslige OCES standard (Offentlige Certifikater til Elektronisk Service) ud til danskerne i løbet af de næste fire år.
TDC vandt foran konsortiet PBS, KMD og DMdata, og så kan det nok være, at bankerne blev sure. Mens markedets øvrige aktører i løbet af året faldt til patten og indså det betimelige i at arbejde sammen med vinderen om at få danskerne til at bruge den samme signaturløsning, fordi det jo i sig selv er svært nok, har holdningen i bankverdenen været stejl: Man har ingen aktuelle planer om at samarbejde om OCES og intet ønske om at indføre OCES-standarden i sine respektive netbank-løsninger.
I marts blev infostrukturbasen lanceret. Metadatabasen med beskrivelse af alle offentlige databaser og deres indhold i XML-format skal danne grundlag for webservices i det offentlige.
Infostrukturbasen råder dermed også bod på, at de enkelte myndigheders it-systemer ikke kan snakke sammen, fordi der ikke har været nogen fælles offentlig it-arkitektur. Selv om den også kom i år, gælder den kun for fremtidens it-systemer i den offentlige sektor.
Arkitekturen var klar i juni, og den var ikke alene, da den kom. Hele foråret var der arbejdet intenst i Videnskabsministeriet og telestyrelsen på at udforme både en offentlig softwarepolitik, den offentlig it-arkitekturramme og - til at ligge oven på det hele: En it-politik for staten.
En ny fælles offentlig it-arkitekturkomité med medlemmer fra stat, amter og kommuner blev nedsat for at sikre udbredelse af arkitekturen til hele den offentlige sektor.
Bedst og billigst
På softwareområdet holdt regeringen fast i sin tidligere beslutning om, at det offentlige skal vælge den software, der er bedst og billigst, uanset om det er open source, eller leverandøren er verdens største softwareproducent.
Statens it-politik handler om at få stat, amter og kommuner til at samarbejde på tværs af myndighedsskel, der i dag ofte medfører, at it-systemer, der stort set kan det samme, udvikles i både stat, amter og kommuner. Men politikken drejer sig også om at betragte staten som en it-koncern, der eksempelvis udnytter stordriftsfordelene til at etablere et statsligt bredbåndsnet.
Lige før sommerferien lancerede indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen så regeringens nye nationale it-strategi for sundhedsvæsenet. Ifølge strategien skal sundhedsvæsenet være fuldt digitaliseret om fire år. EPJ skal være indført i alle sengeafsnit ved udgange af 2005.
I august blev der udvalgt tre vindere i projektkonkurrencen om det Fællesoffentlige Sags- og Dokumenthåndteringsinitiativ, FESD, hvor 11 offentlige myndigheder er gået foran for at finde frem til den eller de perfekte ESDH-løsninger (Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering). Rammekontrakterne forventes af være færdige i løbet af foråret 2004.
1. september var det e-dag, hvor alle offentlige myndigheder havde ret til at sende dokumenter og sager elektronisk til hiananden - og ikke mindst pligt til at modtage dem. Næste år vil pligten blive udvidet til at omfatte virksomheder og borgere.
Omkring årsskiftet får Den Digitale Taskforce, som er katalysator for digitaliseringen i hele den offentlige sektor, ny strategi. Den gamle er tre år siden og fokuserer på iværksættelse af digitaliseringsprojekter - den nye stiller skarpt på næste trin: Ledelse, organisationsudvikling, og hvordan man høster gevinsterne af digitaliseringen.
Og så hører det sandelig også med til historien om e-government i 2003, at Accenture i den verdensomspændende analyse E-government Leadership, kårer Danmark som nummer fire i verden til e-government og nummer 1 i Europa.
Billedtekst:
Helge Sanders ministerium har igennem hele 2003 leveret en række væsentlige byggesten til e-government i form af standarder og politikker der sikrer, at Danmark også i de kommende år kan være med helt fremme i feltet på e-government. Foto: Hans Juhl
