Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. november 2003.
VÆKSTMARKED: Den offentlige sektor er et it-vækstmarked, og investeringerne
i digitalisering har allerede givet resultat: Damark er nummer et i Europa inden for e-government. Selvbetjeningsløsninger til borgere og virksomheder står forrest i myndighedernes investeringsplaner. Leverandørerne gør som de offentlige kunder og specialiserer sig på tværs af traditionelle myndighedsskel.
Vejen til e-government er brolagt med analyser, strategier, ændringer af arbejdsgange, it-investeringer, politikker, standarder, samarbejde på tværs, nye teknologier, efteruddannelse, konsulentydelser, organisatoriske omlægninger, projektledelse, digital topledelse og meget mere.
Derfor er forventningerne til digitaliseringen af den offentlige sektor store hos leverandørerne af hardware, software, konsulentydelser og services. Ser man isoleret på budgettet for digital forvaltning, som det tager sig ud på finansloven, er det ellers ikke imponerende. 30 millioner kroner om året i 2004 -2007.
- De 30 millioner kroner om året er udelukkende et rygstød, vi kan skubbe rundt med på tværs af ministerierne for at fremme de projekter, som er tværgående i staten. Digitalisering handler ikke om at afsætte en masse penge. Udgifterne skal indgå som en naturlig del i den bevilling, man har i forvejen, siger finansminister Thor Pedersen.
Analysevirksomheden IDC har beregnet de samlede offentlige it-udgifter til 11,4 milliarder kroner i 2002, stigende til 15,3 milliarder i 2007 (se graf).
At tallet formentlig ligger ret tæt på virkeligheden, bekræfter Thor Pedersen over for Computerworld.
Budget: Fem milliarder
Thomas Nielsen, chef for Den Digitale Taskforce, siger om årsagen til, at man ikke bare kan lægge kendte tal sammen og
få "budgettet for digital forvaltning":
- Blandt andet er der den vanskelighed, at myndighederne i staten ikke skal kontere it-udgifter på et særskilt kontonummer. Udgifterne konteres i stedet på opgaver. Men Finansministeriets spørgeskemaundersøgelse i år viser statslige it-udgifter på 2,7 milliarder kroner - dog er blandt andet universiteterne og politiet ikke regnet med.
Samme undersøgelse dokumenterer en stigning i statens it-udgifter på 38 procent på to år, svarende til 735 millioner kroner. Driftsudgifterne er i perioden steget behersket, hvorimod it-udviklingsomkostningerne næsten er fordoblet. Det er en direkte følge af digitaliseringen i staten.
- Knap 60 procent af it-udgifterne i staten går i 2002 til drift og indkøb af hardware. Tilbage er 40-45 procent alt efter, hvordan man definerer det, som går til it-udvikling. Og i dag er it-udvikling noget nær synonymt med digitalisering, siger Thomas Nielsen.
Overføres de statslige procentdele på hele den offentlige sektor, giver det et samlet budget for digitalisering i den offentlige sektor på mellem 4,5 og 5 milliarder kroner i 2002.
Selvbetjeningsløsninger
Ifølge Danmarks Statistik forventer både amter, stat og kommuner stigninger i it-udgifterne fra 2002 til 2003.
Ser man på, hvad de øgede it-udgifter går til, så er topscorerne borger- og virksomhedsservice, integration af eksisterende applikationer, it-sikkerhed, it-infrastruktur og fælles standarder (se grafen herover).
Et område, hvor der ifølge Danmarks Statistik kan forventes høj vækst, er fuldt digitaliserede selvbetjeningsløsninger til borgere og virksomheder.
Sådanne løsninger er endnu ikke særligt udbredte. 14 procent af de statslige selvbetjeningsløsninger er fuldt elektroniske, mens det kun gælder for seks procent i kommunerne - og slet ingen i amterne.
ESDH (Elektronisk Sags- og Dokument Håndtering) er et andet højvækstområde. Da Danmarks Statistik foretog undersøgelsen, forventede 40 procent af statsinstitutionerne, 58 procent af amterne og 51 procent af kommunerne at have indført elektronisk sagsstyring, når 2003 lakker mod enden. Se artikler om ESDH og FESD side 54.
Ser man på den offentlige sektor under et, er KMD den største it-leverandør med 15 procent af det totale offentlige it-marked. Førerstillingen skyldes hovedsageligt KMD's dominerende markedsstilling i kommunerne, hvor man har en markedsandel på cirka 40 procent af det kommunale marked på 4,2 milliarder kroner (2002). Men KMD er ifølge IDC også rimeligt med i stat og amter, ligesom det er KMD's erklærede politik også at gå efter statslige og amtslige kunder. Listens nummer to og tre, IBM og CSC, står begge stærkt hos amter og kommuner. I modsætning til CSC er IBM også med blandt de største kommunale leverandører.
- Der er ikke meget, som tyder på konsolidering blandt de offentlige it-leverandører. Der har slet ikke været samme,
hårde konkurrencesituation som på det private marked, siger senioranalytiker hos IDC Nordic Anders Elbak.
Til gengæld er der meget, der tyder på et marked i opbrud og fragmentering, hvor den traditionelle markedsdeling kommunalt-statsligt mellem de store leverandører KMD og CSC bliver mindre markant, og hvor både små og store leve-randører specialiserer sig inden for forskellige forvaltningsområder eller services.
Tendensen er altså, at leverandørerne - fuldstændig ligesom de offentlige kunder - tænker mere og mere i ekspertiseområder på tværs af de traditionelle markeds- og myndighedsskel.
Vækstmarked
- Generelt er det offentlige et vækstmarked, væksten er højere end i den private sektor. Budgetterne lægges oven i købet ofte med en relativt lang tidshorisont, og det gør det offentlige segment mere stabilt over for konjunktursvingninger. Endelig er de enkelte kontrakter ofte store, siger Anders Elbak, IDC.
Men det er ikke lutter lagkage at være offentlig it-leverandør. På den belastende side af regnskabet anfører Anders Elbak, at markedet er præget af de politiske beslutningsprocesser, som kan være lange. Og at der lægges vægt på andre argumenter end i den private sektor. For eksempel lægger offentlige beslutningstagere ikke samme vægt på ROI-beregninger (Return On Investment) som private.
- Desuden er der den offentlige bevågenhed. Hvis et projekt trækker ud eller bliver meget dyrere end planlagt, giver det straks anledning til debat, så det er mere risikabelt at lave fejl for leverandørerne, siger Anders Elbak, IDC.
Blandt de fremtrædende it- og managementkonsulentvirksomheder, som rådgiver den offentlige sektor, er der bred enighed om, at markedet for både hardware (i mindre grad), software og services, herunder rådgivning, til den offentlige sektor er i vækst.
Nummer et i Europa
Investeringerne har allerede båret frugt. Således er Danmark ifølge Accentures verdensomspændende analyse "E-government Leadership: Engaging the Customer" (se www.accenture.com) nu nummer et i Europa og nummer fire på verdensplan inden for e-government efter Canada, Singapore og USA som nummer et, to og tre.
Canada har som det eneste land nået analysens topniveau "Service Transformation". I næste niveau "Mature Delivery" ligger Danmark sammen med Singapore og USA i toppen foran blandt andre Australien, Finland, Hongkong, England, Tyskland, Belgien og Frankrig.
- Vi har i Den Digitale Taskforce stor opmærksomhed på Canada. Noget af det, de gør bedre end os, er at tænke borgerne og virksomhederne i centrum. De er simpelthen længere end os mentalt med at tænke it ind i forretningsløsningerne, siger chefen for Den Digitale Taskforce, Thomas Nielsen.
Danmark udmærker sig ved have analysens største fremgang på 12,69 procent i forhold til året før.
- Jeg tror, at vi også i fremtiden vil se, at det kommer til at gå hurtigere fremad i Danmark, end man egentlig kunne forvente. Det er en yderligere motivation til at gøre det endnu bedre, at vi er nummer et i Europa. Det, synes jeg, er flot, siger finansminister Thor Pedersen.
Danmark udnævnes også i Accenture-analysen til at være det land, der har den største servicebredde af alle lande med 162 ud af 165 mulige e-governmentservices.
- Bredden har vi opnået ved at sætte stort fokus på samarbejdet mellem stat, amter og kommuner. Der er jo en tradition for det samarbejde i Danmark, og det bringer os længere frem i bredden end selv Canada, hvor der har været størst fokus på de statslige e-government-løsninger, siger chefen for Den Digitale Taskforce, Thomas Nielsen.
Boks:
Online-tjenester
Den årlige undersøgelse af e-government fra Rhode Islands Brown University viser, at det på verdensplan er hver tredje offentlige institution, der tilbyder online-tjenester.
Boks:
Konference om e-government
Analysevirksomheden IDC Nordic holder heldagskonference om e-government den 9. december i København. Foruden de seneste tendenser og analysetal fra IDC's analytikere er der mulighed for at høre om erfaringer fra den offentlige sektor og nyt om kerneteknologier fra leverandørerne.
Mere om konferencen på www.idc.com/nordic/Events/eGovernment/agenda.htm eller på telefon 39 16 22 28.
Boks:
Top 3 for offentlige it-leverandører
Stat og amter (ekskl. sundhedsvæsnet): IBM, CSC, Eterra
Sundhedsvæsnet: CSC, IBM, KMD
Kommuner: KMD, IBM, Dell
Kilde: IDC Nordic
