Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. november 2003.
En længe savnet dokumentation for internetfiltres virkemåde har ikke bragt tilhængere og modstandere nærmere hinanden. Holdningsdiskussionen bølger fortsat, mens tekniske fakta ties ihjel.
- Vi vil ikke have porno på bibliotekerne, så klart vil jeg gerne sige det, lød en del af formanden for Danmarks Biblioteksforening, Finn Vesters konklusion efter panel- og tilhørerdebatten om pornofiltre på Danmarks Biblioteksskole i København i tirsdags.
Medlemmerne savner dog en fælles holdning, når det gælder midlerne til at komme det internetskabte problem på de danske folkebiblioteker til livs.
Ud over filtre anvendes forbudsskiltning, strategisk placering af pc'erne og indgriben fra personalet over for pornosurf. Det kom frem på konferencen, at opgaven for nogle er både tidskrævende, stressende og ubehagelig, mens andre ikke synes, det er et problem.
Hvis det er fakta...
I debatten tørnede de to fasttømrede yderfløje for og imod tekniske filterløsninger sammen med et ordentligt brag.
Også et par danske producenter af filterløsninger var mødt op til debatten. Selv om deres produkter havde klaret sig rigtig godt i den første danske undersøgelse af filterløsninger, var de ikke glade, for filtermodstanderne i forsamlingen var tilsyneladende indifferente over for undersøgelsens fakta.
- Filtrene er kun blevet marginalt bedre de sidste par år. En central beslutning om filtre på danske folkebiblioteker vil gøre både befolkningen og ytringsfriheden stor skade, mente kommunikationschef Jesper Laursen, Bibliotekarforbundet.
- Filtrene er blevet lysår bedre de sidste par år. Hvis man stadig ikke vil bruge dem på bibliotekerne, så svarer det for mig at se til, at man sælger cigaretter i kantinen på en skole med rygeforbud, sagde markedsdirektør Henrik Mörch, EnoLogic.
Lektor Haakon Lund, der har lavet undersøgelsen af filterløsninger sammen med cand. scient.bibl. Rasmus Bruun, sagde, at det ikke er hans fornemmelse, at den har rokket ved fronterne.
Årsagen til, at undersøgelsen blev sat i gang af Danmarks Biblioteksforening, er dels et efterhånden mere end moderat politisk pres fra Christiansborg om central regulering af adgangen til porno på internet på de danske folkebiblioteker, dels at rigtig mange biblioteker er i vildrede, fordi de har manglet uvildig dokumentation for filtrenes funktion. Den har de nu fået.
- Fronterne er stadig fastlåste. Det her er meget mere et holdningsspørgsmål end et teknisk spørgsmål, sagde Haakon Lund.
- Jeg undrer mig virkelig over, at jeg i dag igen hører ytringer om, at filtrene ikke er gode nok. Vi kan altså ikke blive ved med at argumentere imod filterbrug med, at der stadig findes filtre, der ikke er gode nok, når det nu også er dokumenteret, at der findes rigtig gode filterløsninger. Hvornår kommer vi videre, ville bibliotekar Mona Madsen fra Birkerød Bibliotek gerne vide.
Statscensur
Hvis alle skal være enige, kan dét nok have lange udsigter - selv når det handler om at beskytte børn mod porno.
Susanne Seidelin fra IFLA/ FAIFE (International Federation of Library Associations/ Free Access to Information and Freedom of Expression) sagde:
- Jeg synes, det er et problem, at de fleste kan blive enige om at sætte filtre op for at beskytte børn mod pornografisk indhold på nettet, for det kan blive en glidebane mod censur. Vejen er ikke lang til kinesiske tilstande, når vi har taget det første skridt.
- Jeg synes, det er groft ude af trit med virkeligheden, hvis man sammenligner internetfiltre på bibliotekerne med statscensur i andre dele af verden, mente kommunalpolitiker Kurt Tværkær (V) fra Vejle Kommune, som går varmt ind for at beskytte både børn og voksne brugere med internetfiltre i det offentlige rum, som et bibliotek er.
Arbejdstiden
Det er i dag kommunalpolitikerne, der decentralt kan bestemme, om internet skal filtreres på kommunens biblioteker.
- Jeg synes faktisk ikke, man kan forsvare økonomisk, at bibliotekarerne skal bruge den dyrebare arbejdstid på at gå rundt og kigge brugerne over skulderen. Der kunne I nok bruge jeres talenter bedre, sagde formanden for kulturudvalget i Farum Kommune, Lene Herdel (SF), til bibliotekarerne.
Synspunktet kom til at hænge sært alene i luften.
- Hm. Det argument gjorde faktisk indtryk, vores ressourcer skal jo anvendes optimalt. Det er også et problem, at vi skal snage i folks internetbrug, indrømmede kommunikationschef Jesper Laursen, Bibliotekarforbundet.
Boks:
Filterproducenter klager over undersøgelse
- Vi har ikke lavet en test med den hensigt at teste en producent op imod en anden. Undersøgelsen er ikke ment som en Tænk & Test-test, så skulle der have været andre forhold inddraget som for eksempel pris, brugervenlighed og dokumentation, siger lektor Haakon Lund, leder af it-lab ved Institut for Informationsstudier på Danmarks Biblioteksskole.
Han medgiver dog, at man godt kunne forestille sig, at undersøgelsesresultaterne ville blive brugt af leverandørerne til markedsføring, især fordi det er den første danske undersøgelse af fysiske filtre og deres effektivitet.
De to danske leverandører af filterløsninger, Access Proxy og EnoLogic, har begge klaget over fejl i testen.
I undersøgelsen er testet fem filterløsninger på forskellige platforme over for 200 internetsider med porno og 150 sider med såkaldt lovligt indhold.
Der er testet på de fem filterløsningers evne til at blokere for hjemmesider med pornografisk indhold og slippe sider med lovligt, seksuelt præget indhold igennem nåleøjet til brugeren. Undersøgelsen, som også blev omtalt i Computerworld sidste fredag, kan findes på www.db.dk
