Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. november 2003.
Axel Knudsen er på én gang kommandørkaptajn, pensionist og projektchef for et af de hidtil største danske it-projekter, Forsvarets DeMars. Gennem seks år har han styret projektet,
Da Axel Knudsen i 1996 blev hentet til DeMars-projektet, sad han i et NATO-job i Holland og arbejdede med infrastrukturprojekter såsom inspektion af radarsystemer.
- Jeg troede, jeg skulle blive der, til jeg blev pensioneret, men så fangede fortiden mig, siger kommandørkaptajnen.
Han fik tilbuddet, fordi jobbet krævede en ingeniør med særlig viden, og det havde den maskinmester-, ingeniør- og officersuddannede Axel Knudsen. I sin karriere i søværnet gik han i land i 1974 og skiftede gear til edb-området. Specifikt havde han i 1980'erne ansvaret for et nyt system til farvandsovervågning, et stort projekt, han med succes kørte igennem fra start til slut.
- Det er utrolig tilfredsstillende at være med hele vejen i et projekt - ligesom jeg har været det med DeMars. Man føler anderledes for opgaven, et større ansvar, siger kommandørkaptajnen.
Senere tilføjer han, at det ikke føles som en pligt, men en fornøjelse at gå på arbejde. Han ser grangiveligt ud, som om han mener det, og udsagnet underbygges da også af kolleger og samarbejdspartnere.
En leverandør fremhæver hans kæmpe engagement som smittende og med til at holde begejstringen oppe gennem det seks år lange projekt.
- Derudover har han evner til både at håndtere en organisation på 300-400 mand og - ikke mindst - det politiske system, samtidig med at han hele tiden er på toppen af problemstillingerne, så ikke kun it-folk, men også generaler forstår, hvad det drejer sig om, lyder det.
- Axel er utrolig energisk. Alene det at han som pensionist har påtaget sig det job - et helvedes job! Men han kan simpelthen ikke lade være med at kaste sig over det, lyder det fra en kommandørkaptajn-kollega.
- Hård og særdeles målrettet, lyder en del af karakteristikken fra en afsender, der har siddet på den anden side af bordet i interne forhandlinger om funktionaliteter i systemet og måttet give afkald på ønsker, fordi DeMars-chefen havde et budget og en tidsplan at holde.
Amanda-spøgelset
Sporene skræmmer, når det gælder store offentlige it-projekter. Arven fra Amanda, SLS og andre skandaler er et usynligt åg, som ikke er sådan at ryste af sig. Alle lurer på fiaskoen, og i det offentlige system ses store it-projekter som potentielt karrieredræbende - inspirerende til ikke at tage et ansvar, for så kan man heller ikke stilles til ansvar.
Men den bekymring ligger Axel Knudsen, der vil være 65 et halvt ved afleveringen af DeMars næste forår, ikke under for. I overensstemmelse med Forsvarets regler blev han pensioneret som 60-årig - efter projektets start. Herefter blev han hyret som civil pensionist til at føre det til ende.
- Mange har nævnt det - at jeg ikke har en karriere at pleje, så hvis det ikke var gået godt, var der ikke sket andet, end at jeg bare kunne holde op. For yngre officerer eller civile kunne det derimod være hæmmende for karrieren, og er der så nogen, der vil påtage sig opgaven?
Med det fokus, der er på it-projekter, skal man virkelig se på sine arbejdsvilkår, advarer den erfarne projektleder. Er de ikke ordentlige, risikerer man at blive sorteper i sidste ende.
Sine egne vilkår er han tilfreds med, ligesom han anser valget af en person som ham med et dybt teknisk kendskab som fornuftigt og føler sig godt rustet med sin officersbaggrund og mange års erfaring med projektledelse eksempelvis også som eskadreteknikofficer.
- Erfaring og - i al ubeskedenhed - noget talent. Og så lærer man tidligt at tage et ansvar, lyder kommentaren. Ledsaget af slet skjult undren over andre offentlige it-projekter, hvor man har valgt projektledere uden en tung teknisk baggrund.
DeMars-projektet er ikke helt afsluttet endnu. Først den 30. juni næste år lukkes og slukkes der for projektorganisationen, og DeMars overgår til et kompetencecenter i Forsvarskommandoen. Men med en budgetoverskridelse begrænset til 13 procent, en forsinkelse på bare fire måneder og fire i vidt omfang positive rapporter fra Rigsrevisionen, der som aktivt medlem af følgegruppen sammen med Forsvarsdepartementet og - i starten - Økonomistyrelsen også har en aktie i projektet, ja, så er der grund til, at Axel Knudsen er tilfreds.
- Vi startede på bar bund, og indlæringskurven var stejl. Ingen andre havde lavet noget tilsvarende med forsvarsrettede it-systemer. Kun Schweiz og New Zealand havde været en smule inde på det. Siden har vi delt vores erfaringer med en række lande - de nordiske lande, Tyskland, Spanien og flere andre.
Danmark havde således formandskabet ved etableringen af den internationale DEIG-gruppe, Defense Interest Group, bestående af forsvar, som bruger SAP, heriblandt USA, Canada, Holland, Australien, Israel, Singapore, Tyrkiet med flere.
Bonnerup-rapporten
Når Axel Knudsen taler om den praktiske udførelse af projektet, kan lytteren føle sig hensat til de gode råd og anbefalinger i Teknologirådets såkaldte Bonnerup-rapport fra 2001, som blev udarbejdet på baggrund af erfaringerne fra talrige mislykkede offentlige it-projekter.
Opbakning fra den øverste ledelse skal for eksempel til. Tidligere forsvarschef Christian Hvidt kaldte allerede i 1997 sine chefer sammen og erklærede, at her er et projekt, vi skal i gang med, som han prioriterede højt blandt sine fredstidsopgaver. Den nuværende forsvarschef har tilsvarende bakket op, understreger kommandørkaptajn Knudsen
Opbakningen var nødvendig, for at Axel Knudsen kunne slippe af sted med at inddrage brugerne på de rette præmisser - nok en anbefaling i Bonnerup-rapporten. Det var en belastning at tage folk ud af den daglige drift, men en fordel på længere sigt.
- Vi har inddraget brugerne tidligt og hele vejen i forløbet. Så får man den nødvendige modstand. Uden kommunikation og medinddragelse begår man en stor fejl.
Opsplitning i delleverancer er ifølge rapporten endnu en forudsætning for, at tingene lykkes.
- Vi har taget det i bidder, bygget op i et logisk forløb. Projektet blev delt op i seks versioner. Efter den første var vi blevet meget klogere. Og ved at køre med seks resultatgivende faser har vi hvert år kunnet lukke noget nyt ud, der kunne bruges, fortæller Axel Knudsen.
Hvad risikostyring angår, har DeMars løbende haft to grupper kørende - en risikoorganisation og en "lessons learned"-gruppe. Og når det gælder mål og strategisk fokus, så er DeMars en udløber af management-projektet DeMap - it-værktøjet, der skal virkeliggøre tankerne her.
Efter DeMars
Selv understreger Axel Knudsen også betydningen af et godt forarbejde. I ugerne efter leverandøren var godkendt, men Finansudvalgets stempel manglede, blev udbud og tilbud gennemgået linie for linie sammen med hovedleverandørern IBM. Parterne lærte hinanden at kende, misforståelser blev afklaret og forventninger afstemt.
- Det er meget grundlæggende for et heldigt forløb, at man virkelig ved, hvad man går ind til, noterer projektchefen.
Selv er han ikke helt afklaret med, hvad han skal efter DeMars.
- Nogle har spurgt, om jeg ville arbejde for dem. Det har jeg ikke taget stilling til. Men måske kunne jeg hjælpe andre ved at dele mine erfaringer med projektstyring - ved at rådgive eller være mentor for nye projektledere. Det ved jeg ikke endnu. Jeg er åben for forskellige ting, siger Axel Knudsen.
Han vil dog ikke påtage sig ansvaret for et så stort projekt igen. Som han siger, så har han lovet sin kone, at der nu også skal være tid til andre ting end arbejde. Men den tekniske interesse fornægter sig ikke. Således står der for eksempel videoredigering på programmet. Mange meter råfilm - fra udlandet og med børnebørnene - venter.
Billedtekst:
Axel Knudsen bevarer kommandørkaptajn-titlen sin tid ud, og uniformen med tre en halv stribe på ærmerne bærer han, så længe han stadig arbejder i Forsvarskommandoen. Foto: Hans Juhl
